Liberal Alliance i København foreslår at bruge 17 milliarder kroner af kommunens likvide midler til midlertidige skattelettelser over fire år. Forslaget vil ifølge partiet give mærkbare lettelser for alle københavnere. Det skriver Berlingske i dag.

Københavns Kommune har i dag en likviditet på knap 20 milliarder kroner. Det er ifølge Liberal Alliance alt for meget. Partiets spidskandidat i hovedstaden, Alexander Ryle, mener, at pengene ligger bedre hos borgerne end i kommunekassen.

“Det er penge, som københavnerne har betalt i skat, og dem skal de selvfølgelig have tilbage. Der er mange, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen med de stigende priser, og når vi ikke må bruge pengene på mere offentlig velfærd, så kan vi i det mindste give lidt mere privat velfærd,” siger Alexander Ryle til Berlingske.

Forslag om fire års skattelettelser

Partiet foreslår at bruge omkring 17 milliarder kroner af kommunens likvide midler til midlertidige skattelettelser over en fireårig periode. Skatten skal i perioden sænkes med 3,3 procentpoint.

Ifølge Liberal Alliance vil det betyde, at en funktionærfamilie får en årlig skattelettelse på omkring 29.000 kroner, en arbejderfamilie 17.900 kroner, og en enlig arbejder omkring 8.900 kroner.

Efter de fire år ønsker partiet, at skatten permanent sænkes med mindst én milliard kroner årligt.

“Det er helt skørt, at kommunen har sparet så mange penge sammen,” siger Alexander Ryle og henviser til, at serviceloftet og anlægsloftet forhindrer kommunen i at bruge pengene på flere skoler eller flere pædagoger.

Kommunen skal fortsat have en buffer

Ifølge partiets formand, Alex Vanopslagh, skal kommunen dog ikke bruge hele sin opsparing. Omkring tre milliarder kroner skal blive stående som reserve.

“Kommunen skal stadig have en likviditet på cirka 4.000 kroner pr. borger. Det er ifølge eksperter et tilstrækkeligt niveau til at håndtere uforudsete udgifter,” siger han.

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, vurderer, at en likviditet på 4.000 kroner pr. borger er rigeligt for en kommune som København.

“Her kan man sådan set bare give pengene tilbage til borgerne, og så sidder de med deres penge i hånden,” siger han til Berlingske.

Han understreger dog, at forslaget vil betyde, at det primært er dem, der bor i byen de næste fire år, der får glæde af pengene – mens tidligere skatteydere, som har bidraget til opsparingen, ikke får noget.

Ønsker mulighed for midlertidige skattestop

Da kommuner i dag ikke uden videre kan hæve skatten igen, foreslår Liberal Alliance en såkaldt frit lejde-ordning. Den skal give kommuner mulighed for at sænke skatten midlertidigt og senere hæve den igen uden at blive ramt af statslige sanktioner.

Samtidig foreslår partiet en skattegaranti, der forpligter kommunen til at sænke skatten, hvis likviditeten overstiger omkring 4.000 kroner pr. borger.

Per Nikolaj Bukh kalder tanken interessant.

“Det minder lidt om, hvordan fjernvarmeselskaber fungerer. Når selskabet har opkrævet for meget, betales pengene tilbage til kunderne. Den samme logik kunne man overføre til kommunerne,” siger han.

Venstre støtter delvist forslaget

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken (V), er enig i, at kommunen sparer for meget op.

“Der ligger rigtig mange penge i kommunekassen og samler støv, og overskuddet bliver større år for år. Der er ingen grund til, at kommunen sparer op på vegne af københavnerne,” siger han.

Han advarer dog mod at sænke skatten så meget, at der ikke er midler til store fremtidige investeringer.

“Vi kunne sagtens have sænket skatten lidt mere, men man skal også sikre, at der er penge til for eksempel metrobyggeri og andre store projekter,” siger han.

Enhedslisten: Skattelettelser kan være acceptable

Enhedslistens spidskandidat i København, Line Barfod, afviser ikke idéen om at sænke skatten, hvis pengene alligevel ikke kan bruges på velfærd.

“Det er ikke et ideologisk spørgsmål for os. Hvis pengene bare står stille, kan skattelettelser være en mulighed,” siger hun og understreger, at hun ikke kender Liberal Alliances forslag i detaljer.

Hun påpeger dog, at der kan komme ændringer med den kommende udligningsreform, som fastlægger, hvor meget de rigeste kommuner skal bidrage med til de fattigere.

“Vi har behov for at vide mere om, hvordan kommunens økonomi ender med at se ud, før vi tager stilling,” siger hun.