Netop som embedsmændene i Indenrigsministeriets økonomikontor sidder og planlægger den store analyse af det kommunale udligningssystem, så kommer der i dag en solid presbold for, at en reform skal baseres på økonomiske analyser og gennemtænkte økonomiske incitamenter.

Presbolden kommer fra en analyse af kommunernes incitamenter for at bringe borgerne i job fra Det Økonomiske Råd.

"Kommunerne vil de kommende år få større frihedsgrader i den aktive beskæftigelsesindsats og dermed større muligheder for at reagere på økonomiske tilskyndelser. Det er derfor særligt vigtigt med en diskussion om tilskyndelserne i den aktive beskæftigelsesindsats, før arbejdet med den kommende reform påbegyndes," hedder det i efterårsrapporten fra Det Økonomiske Råd.

Det er et kraftigt signal, at Det Økonomiske Råd bruger 45 sider på at analysere incitamenterne på et enkelt område. Dermed støtter Vismændene et bredt krav fra kommuner og KL om faglighed og saglighed i den kommende reform, som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde valgte at imødekomme i det kommissorium, som hun har givet det såkaldte Finansieringsudvalg, der skal udarbejde den analyse, som skal danne baggrund for reformen.

Incitamenter er underbelyste

Selvom udligningssystemet årligt omfordeler 26,5 milliarder kroner mellem kommunerne, så er "udligningsordningens tilskyndelser og virkningerne heraf [...] generelt underbelyst," hedder det rapporten fra Vismændene.

Borgmester Ole Vind (V) i Hedensted Kommune var en af de første, som fremførte den kritik, som nu underbygges af den højeste økonomiske fagkundskab.

"Sådan - hold da kæft det er godt," lyder det spontant fra Ole Vind. "Jeg er glad for, at Vismændene er enige i den kritik vi rejste, og at de dermed understreger behovet for en analyse af udligningssystemet som er baseret på faglige analyser og fakta."

2020 var aviskampagner - 2028 tyder på at blive faglighed

Mere og mere peger dermed på, at forløbet omkring udligningsreformen bliver et helt andet end i 2020. Dengang valgte regeringen at gå i gang med reformen uden et egentligt analysearbejde, og de politiske forhandlinger blev præget af argumenter om kommuner med mange og få Teslaer, ligesom kommunerne gik ind i en voldsomt populistisk slagsmål med avisannoncer og ret forsimplede budskaber.

Nu peger en helt række forhold på, at 2028-reformen (der skal træde i kraft i 2029) bliver et helt andet forløb. Der gælder især:

• Alle kommuner har via KL sendt et krav om at analysearbejdet og dermed reform skal basere sig på faglighed og objektivitet.
• Både enkeltkommuner og interesseorganisationer som Balance Danmark er meget afdæmpede i relation til populistiske udmeldinger og fokuserer i stedet på kravet om faglighed.
• Kommissoriet til arbejdet i Finansieringsudvalget lægger op til den mest omfattende og åbne analyse af systemet formentligt siden det nuværende udligningssystem blev født i 1994.
• Derudover spiller det også en rolle, at det meget følelsesladede opgør om den såkaldte hovedstadsudligning op til 2020-reformenskabte to bastante blokke; hovedstadskommunerne versus provinskommunerne. Denne gang interesserne mere nuancerede, og derfor er der kun en massiv blok, og det er alle kommuner, som kræver faglighed og saglighed.

Men husk: Sagligheden holder ofte kun til første blik på kommunelisten

Det er dog vigtigt at huske en vigtig pointe, som jeg fik fra en erfaren politiker på området. Nemlig at al saglighed stopper hos både kommunerne og i partierne, når den første liste med kommunefordelte effekter af en reform rammer offentligheden.

Men også her vil der formentligt være en stor forskel fra 2020-reformen. Dengang var der reelt ingen fagligt grundlag i form af en bred analyse af udligningssystemet fra Finansieringsudvalget, og derfor var der frit spil for påstande og synsninger.

Hvis der - som alt tyder på - vil ligge en gennemarbejdet analyse forud for forhandlingerne i 2028, så bliver det sværere for både partier og kommuner, at skyde en reform af grundlaget for beregningen af udligning ned - altså især beregningen af udgiftsbehovet og udligning af indtægterne.

Så vil der naturligvis være en fair politisk debat om, hvor meget lighed eller ulighed der skal være mellem kommunerne, og hvilke incitamenter, som reformen bør indeholde.