Når kommuner er gået over budget ét år, bliver der året efter truffet flere ulovlige afgørelser i sager om sociale ydelser og beskæftigelse. Det viser et nyt forskningsessay som er en del af den helt nye Magtudredning 2.0 - der i dag er blevet offentliggjort på Folkemødet på Bornholm.

Et år med budgetoverskridelse ser ud til at udløse et efterfølgende år med stram økonomisk kontrol, der i nogle tilfælde medfører flere fejl i sagsbehandlingen.

“Kommuner, der tillader budgetoverskridelser for at imødekomme uforudsete retlige krav fra borgerne i indeværende budgetår, er nødt til at stramme den økonomiske styring året efter, hvilket påvirker de kommunale omgørelsesprocenter,” lyder analysen fra de to forskere bag essayet, Carina S. Bischoff, Lektor, Roskilde Universitet og Bjarke Lund-Sørensen, Postdoc, Roskilde Universitet.

Carina S. Bischoff uddyber i et interview med NB-Økonomi:

"Det vores studie viser, er, at der er en systematisk sammenhæng mellem budgetoverskridelser i kommunerne og omgørelsesprocenterne. Mere konkret finder vi, at hvis en kommune har en budgetoverskridelse ét år, så har den en højere omgørelsesprocent året efter. Det gælder både, når vi ser på kommuner over en 10 årig periode, og på tværs af kommuner."

Økonomisk styring frem for juridisk korrekthed

Essayet bygger på et endnu ikke offentliggjort studie, hvor forfatterne sammenligner omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen med kommuners økonomiske adfærd over tid.

De finder ingen tegn på, at et generelt lavt serviceniveau eller dårlige økonomiske vilkår i sig selv medfører flere fejl. Det er derimod den måde, kommuner reagerer på budgetoverskridelser, der ser ud til at forringe retssikkerheden.

“Denne forbedrede økonomistyring kan resultere i, at andre hensyn bliver fortrængt, herunder legaliteten af den kommunale forvaltning,” skriver forskerne bag.

Økonomistyring kan skubbe til retssikkerheden

Når den økonomiske styring strammes, risikerer borgernes retssikkerhed at komme under pres. Ifølge forskerne, kan ønsket om at undgå budgetoverskridelser føre til, at kommunale afgørelser træffes med større fokus på økonomi end på jura. Essayet henviser også til Ankestyrelsens egne retssikkerhedsundersøgelser, som tidligere har peget på samme problem: At økonomiske hensyn kan få forrang i sagsbehandlingen.

Særligt efter indførelsen af budgetloven i 2014 og sanktionsmekanismerne fra 2011 har fokus på budgetoverholdelse ifølge essayet begrænset kommunernes handlerum – og dermed øget risikoen for fejl i afgørelser. Det fremgår, at legaliteten i kommunale afgørelser i visse tilfælde må vige, når presset for at holde udgifterne nede bliver for stort.

Ifølge lektor på Roskilde Universitet, Carina S. Bishoff, så spiller mulige sanktioner en rolle:

"Der er en asymmetri i systemet. Der er ikke nogen sanktionsmekanisme, hvis kommunerne træffer ulovlige afgørelser. Men der er klare og håndgribelige sanktioner, hvis de overskrider budgettet. Det kan skabe en ubalance for retssikkerheden."

Flere penge – færre fejl

"Jo mere en kommune bruger på det sociale område, desto lavere er omgørelsesprocenten. Højere fravær blandt ansatte i forvaltningen er også forbundet med højere omgørelsesprocenter," siger Carina S. Bischoff.

Studiet viser dermed, at når kommuner over tid vælger at øge udgifterne til socialområdet per borger, falder omgørelsesprocenten. Det peger på, at prioritering af området kan styrke retssikkerheden.

Derudover har større kommuner og forvaltninger med lavere sygefravær blandt sagsbehandlerne generelt lavere omgørelsesprocenter, hvilket tolkes som tegn på højere faglighed og bedre specialisering.

Mørketal

Omgørelsesprocenterne dækker kun over de sager, som borgere vælger at klage over – omkring 20.000 om året på social- og beskæftigelsesområdet. Det gør det svært at vurdere den samlede lovlighed af kommunernes afgørelser, da det samlede antal sager ikke opgøres systematisk. Der er med andre ord et stort mørketal, og det vides ikke, hvor mange ulovlige afgørelser der aldrig påklages.

KL og andre aktører har peget på netop dette som en begrænsning ved at bruge omgørelsesprocenter som mål for retssikkerhed. Men samtidig viser stikprøveundersøgelser fra Ankestyrelsen, at der også i ikke-påklagede sager findes fejl i omtrent samme omfang som i klagesagerne. Det antyder, at de kendte omgørelser blot udgør toppen af isbjerget.

Magtudredningen 2.0: Essay - Fra Lov til Virkelighed: Lovligheden af Kommunal Velfærdsadministration

I kortet herunder kan du se omgørelsesprocenterne på handicapområdet for 2024.