24 kommuner må i 2027 se mere end halvdelen af den gevinst, som de fik ved udligningsreformen i 2020 forsvinde alene på grund deres tab på grund af en række komplicerede regler om kommunernes indtægter på selskabsskat.

Hvis man ser på de klassiske kommunegrupper, så har de mindre bykommuner tabt hele deres gevinst på udligningsreformen og god sjat mere, mellemkommunerne taber 44 procent, mens yderkommunerne må vinke farvel til 24 procent deres gevinst ved udligningsreformen.

Til gengæld har bykommunerne god grund til at glæde sig. De har ikke alene vunder deres tab på udligningsreformen på 502 mio. kr. (2025-PL) tilbage. Fra 2027 får de en nettogevinst på udligningsreformen, når man indregner gevinsten på 942 mio. kroner fra de stigende selskabsskatter.

Det viser beregninger, som NB-Økonomi har foretaget på baggrund af de nyeste skøn for selskabsskatter, som regeringen netop har offentliggjort.

Dermed er udligningsreformen med virkning fra 2021 på bare seks år skudt i sænk, hvis man måler den på forligspartiernes erklærede mål om, at den skulle reducere den kommunale ulighed i skat og service på tværs af Danmark.

"Det er en aftale, der viser, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at Danmark er for lille til store forskelle," lød det blandt andet fra finansminister Nicolai Wammen (S).

Lav udligningsgrad og balancetilskud

Forklaringen på de dramatiske ændringer af udligningsreformen skal findes i to tekniske forhold i den store kommunaløkonomiske model for tilskud- og udligning.

Kommunerne får 14,24 procent af de samlede indtægter fra selskabsskatter, og de penge fordeles mellem kommunerne i forhold til selskabernes lønsum i deres afdelinger, og i de enkelte kommuner. Men kommunerne bliver samtidig under et modregnet i det såkaldte balancetilskud, så deres indtægter og udgifter stemmer.

Det betyder populært sagt, at alle kommuner skal fordele regningen fra balancetilskuddet i forhold til deres indbyggertal, mens det typisk kun er 18-20 kommuner, som kan glæde sig over stigende indtægter fra selskabsskat, som dermed sikre dem et samlet overskud.

Effekten reduceres dog noget af, at kommunerne skal betale 50 procent i udligning af den del af deres indtægter på selskabsskat pr. indbygger, som ligger over landsgennemsnittet.

Indtægter fra selskabsskat stiger med over 50 mia. kr.

Årsagen til de kraftige effekter er, at kommunernes indtægter fra selskabsskatter er næsten fordoblet siden udligningsreformen trådte i kraft i 2021 og frem til 2027.

Kommunerne får deres andel af selskabsskatten tre år efter skatteåret, og dermed er det reelt væksten fra 2018 til 2024, som vil afspejle sig i kommunernes økonomi i 2027.

NB-Økonomi har gennemgået et omfattende forhandlingsmateriale fra forhandlingerne om udligningsreformen i 2020, og der er ingen tegn på, at der blev foretaget følsomhedsberegninger af en vækst i selskabsskatterne.