En af de oftest brugte anekdoter i enhver snak om kommunal udligning er et gæt på, hvor mange mennesker i Danmark, som egentligt forstår systemet til bunds.

Uanset om man gætter på tre, fem eller ti, så vil stort set alle med et vis kendskab til kommunal udligning med stor sikkerhed være enige i, at der blev én færre, da udligningseksperten Kjeld Gregers onsdag i sidste uge sov ind efter længere tids sygdom. Han blev 72 år.

Første gang jeg stødte på Kjeld Gregers var i 2016, da jeg havde skrevet min første artikel om kommunal udligning. Telefonen ringede, og en meget venlig - men også meget insisterende - Gregers meldte sin ankomst på redaktionen, hvor han gerne ville give mig en række analyser om den kommunale udligning.

Resultatet blev et møde med Kjeld Gregers, som løb langt over sin tidsramme. Her fandt jeg hurtigt ud af, at hans arbejde var en guldgrube, hvis man gerne ville forstå det kommunale udligningssystem. Og jeg mødte også et menneske, som, på trods af hans store viden, aldrig var bedrevidende, men i stedet tålmodigt forklarede alle de tekniske detaljer.

Som journalist har den slags superkilder den ulempe, at de næsten altid arbejder for nogen med en særlig interesse i en sag.

Kjeld Gregers arbejdede for de seks østjyske vækstkommuner i organisationen "Rimelig Udligning". Når man læste konklusionerne og til dels også på de udvalgte analyse-setup, så var man aldrig i tvivl om, at Gregers belyste de områder, hvor de østjyske seks kommuners i særlig grad led under skævhederne i systemet.

Men for Gregers var der altid noget, som stod højere: Faglighed og hæderlighed. Og derfor var det altid krystalklart, hvad der var faglig analyse, og hvad der var Gregers' kommentarer. Hvis man påpegede,, at analysen måske var farvet af opdragsgiveren, så kom hans stilfærdige latter efterfulgt af en ærlig kommentar om, at hans opgave også var at fremlægge de seks kommuners interesse.

Den ærlighed og sikkerheden for, at de faglige analyser altid var af højeste kvalitet betød, at Kjeld Gregers var en meget værdsat kilde for mig og mine kolleger på NB-Økonomi.

Personligt opfatter jeg, at Kjeld Gregers uden sammenligning var den person som sikrede, at det kommunale udligningssystem kom ud af den blackbox, hvor nogle få eksperter, primært med tilknytning til finansieringsudvalget, sad og diskuterede udligningssystemet. Gregers' analyser var den afgørende brik til, at vi i medierne kunne begynde at skrive kritisk om det system, som jo er afgørende for den service, som danskerne modtager fra deres kommune.

Klientismen i udligningsreform 2020 var en stor faglig skuffelse for Gregers

Netop på grund af fagligheden og hæderligheden, så var Kjeld Gregers overbevist om, at politikerne ved udligningsreformen i 2020 ville rydde op i de mange skævheder og faglige fejl og mangler i systemet, som han endte med at bruge 12 år af sit professionelle liv på at afdække. Skævhederne tog særlig fart efter systemets grundlægger Niels Jørgen Mau ikke længere sad i Indenrigsministeriet og løbende sikrede faglige analyser af udligningssystemet.

Skuffelsen hos Gregers var derfor enorm, da social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i januar 2020 fremlagde et forslag til en udligningsreform, hvor saglighed var erstattet af rendyrket klientisme i form af politisk håndholdte tilskud.

I en kort periode troede Gregers vel på, at især Venstre og De Radikale ville tvinge regeringen til at gennemføre en faglig velfunderet reform af systemet, men langsomt gik det op for ham, at Venstres frygt for at efterlade partiets mange borgmestre med store tab i en rød udligningsreform, fik partiet til at indgå i en studehandel med Socialdemokratiet.

Men Kjeld Gregers mistede aldrig troen på, at systemet ville blive bedre.

"Kontoret er ryddet. På mandag er jeg pensionist med fokus på børnebørn, hest, snedkerarbejde og meget andet.Jeg er taknemlig over at have haft et givende og spændende arbejdsliv. De sidste 12 år med den primære opgave at forklare og vurdere den kommunale udligning overfor mange beslutningstagere. På tværs af landet blev balancen måske bedre med reformen i 2020, men desværre blev nogle kommuner ofre i spillet, heriblandt Favrskov Kommune, som uden udligningsfaglig grund fortsat har landets laveste finansieringsgrundlag pr. indbygger efter udligning. Der går nogle år igen, før udligningsordningen kommer i spil. Jeg håber, at nye kræfter også fremover på sagligt grundlag vil arbejde for at justere udligningsordningen, så den kommer til at leve op til formålet, at give nogenlunde ens økonomiske vilkår i kommunerne. Det fortjener landets borgere," skrev Kjeld Gregers, da han i november 2020 i en alder af 68 år gik på pension.

Kjeld Gregers efterlader sig hustru, børn og børnebørn.