Den højeste anlægsudgift var i 2024 mere end 10 gange større end den laveste. Langeland brugte 815 kroner pr. indbygger, og Ballerup brugte 8.222 kr. Der er i for sig ikke noget usædvanligt i, at anlægsudgifterne svinger både fra år til år, og fra kommune til kommune, men de seneste har forskellen mellem kommunernes anlægsniveau fået mere opmærksomhed.

Et af de seneste tiltag på området er KL's 'anlægsvippe'. En regnemetode, som KL bruger til at udstikke den vejledende anlægsramme på kommuneniveau. Vippen tager udgangspunkt i tidligere budgetter og forsøger samtidig at dreje kommunernes anlægsudgifter ind mod landsgennemsnittet.

Samlet set overskred kommunerne anlægsrammen med lidt over to mia. kroner i 2024, men det var ikke alle kommuner, der bar lige meget til anlægsbålet. Det kan du læse mere om her.

Ud på vippen

For at finde den vippede "lokale" anlægsramme tages et gennemsnit af bruttoanlægsudgifterne pr. indbygger i årene fra budget 2014 til og med budget 2023. Det højeste og laveste niveau for hver kommune i perioden er taget ud af beregningen.

Herefter vippes, deraf navnet, udgifterne med 25 procent til den landsgennemsnitlige udgift pr. indbygger. Til sidst tages der højde for, om det samlede beløb er inden for den aftale anlægsramme. Er beløbet over, hvilket det typisk vil være, da KL pl-regulerer tidligere år, så nedjusteres det samlede beløb. Derefter vil hver kommune have deres lokale vejledende del af rammen.

Det er dog vigtigt at huske, at der som sådan ikke findes hverken service- eller anlægsramme på kommuneniveau. Ikke i loven i hvert fald. Alligevel har kommunerne i KL-regi i flere år brugt et sådant begreb som det interne styringsværktøj, der skal sikre, at det hele passer på bunden, når finansministeriet slår to streger under de kommunale regnskaber i foråret.

I grafikken herunder kan du se kommunernes vippede beløb, og hvor regnskabet for 2024 endte. Vil du se data for den enkelte kommune, er der en tabel i bunden af artiklen med de samme tal.

Kilde: NB-Økonomi