En ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi skal frem mod 2030 gøre kommunerne mere effektive, styrke velfærden og understøtte brugen af ny teknologi som kunstig intelligens. Strategien er vedtaget af KL og kommunerne i fællesskab og har blandt andet fokus på at frigøre ressourcer og forbedre borgernes oplevelse af den offentlige sektor. Men lanceringen sker samtidig med, at Finansministeriet lægger pres på kommunerne for at finde store besparelser på it-området – et krav KL afviser.

Fælles strategi skal styrke service, AI og grøn omstilling

Digitaliseringsstrategien sætter tre overordnede mål: At anvende AI til borgernes fordel, gøre kommunal service mere sikker og tilgængelig, samt understøtte velfærden med digitale løsninger. Fem strategiske spor skal sikre implementeringen: teknologisk transformation, udbredelse af velfærdsteknologi, grøn digital omstilling, moderne administration og digital sikkerhed.

”Vi skal udbrede de løsninger, vi ved virker, og skabe forudsætninger for at udnytte nye teknologier som AI. Strategien er et fælles løft for at styrke både kvalitet og effektivitet,” siger Steen Christiansen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg i en pressemeddelelse.

Strategien skal nu konkretiseres med initiativer i kommunale styregrupper og bliver rammen for den samlede kommunale digitaliseringsindsats frem mod 2030.

Fokus på styrket it-sikkerhed

KL understreger, at det i en tid med geopolitisk usikkerhed, tech-giganters dominans og stigende cybertrusler er vigtigere end nogensinde at styrke – og ikke svække – kommunernes digitale fundament. Gennem rammearkitektur, fælles systemer og samarbejde i regi af KOMBIT og KommuneCERT har kommunerne allerede opbygget en digital infrastruktur, som nu skal bruges mere aktivt.

KL ønsker bedre overblik over krav til nye løsninger, større genbrug af eksisterende infrastruktur og fælles tilgang til EU-regulering, fx AI-forordningen og GDPR. Målet er at gøre kommunerne mere modstandsdygtige og sikre handlefrihed i valg af digitale løsninger – ikke mindst ved at styrke it-sikkerheden og kommunernes mulighed for at forvalte data på egne præmisser.

Finansministeriet kræver besparelser – KL siger nej

Mens KL taler om investeringer i fremtiden, forsøger Finansministeriet at få kommunerne til at spare op mod 400 mio. kroner årligt på it. En ny analyse foreslår, at kommunerne (minus de fire største) organiserer sig i 12–16 selvstændige it-fællesskaber og skærper samarbejdet om it-indkøb. Men KL afviser analysens konklusioner og påpeger store usikkerheder i beregningerne.

"Vi hæfter os ved de usikkerheder, der er i rapporten om besparelserne. På mange områder vil kommunerne i virkeligheden skulle bruge flere penge på it – især på AI og cybersikkerhed," sagde KL’s direktør for digitalisering, Christian Harsløf til NB-Økonomi i april.

Han kritiserer, at analysen ikke vurderer modeller, der fokuserer på cybersikkerhed, fordi de ikke indeholder konkrete besparelser.

Dermed er der lagt op til et værdipolitisk og økonomisk slagsmål i de igangværende økonomiforhandlinger, hvor KL fokuserer på investering og styrket digital infrastruktur, mens Finansministeriet prioriterer effektivisering og sparekrav højere.