(Opdateret 3/4: I afsnit 2, 3 og 4 under de konservative er der rettet på et par sproglige og indholdsmæssige formuleringer )

Hvis eksamen vitterlig er den flittiges fest, så kommer det ikke til at gå så galt for hverken Socialdemokratiet eller Venstre til det kommende kommunalvalg den 18. november 2025, som mange kommentatorer spår.

Både S og V er uden sammenligning - sammen med Moderaterne, som vi vender tilbage til - de partier, der er allermest forberedt på kommunalvalget.

Et fællestræk ved de to store gamle borgmesterpartier er, at de allerede er i fuld gang med at tænke i konstitueringer. Hvem samarbejder man allerede nu godt med? Hvordan fordeles rovet efter et valg? Det er meget svært, hvis man har ingen eller få valgte i en kommune. Derfor har de to partier en fordel.

Noget andet er, at samtlige regeringspartier er langt i arbejdet med, hvad partiet og de lokale kandidater skal gå til valg på. Her er de fleste andre partier langt bagud. Læs analysen af de enkelte partier nedenfor.

Hos NB-Kommune kan man løbende følge med i, hvordan partierne står frem mod kommunalvalgkampen. De har eksempelvis kortlagt, hvor længe et parti har siddet på borgmesterposten i en kommune.

Her er en gennemgang af alle 12 partier

Under hvert parti er der en kort opsummering.

Når der anvendes meningsmålinger, anvendes de landspolitiske fra Voxmeter, fordi de er de eneste, som foretages hver uge. Man skal være opmærksom på, at landspolitik på ingen måde kan sammenlignes én til én med kommunalpolitik, fordi man godt kan være et større parti landspolitisk men et mindre i kommunerne eller omvendt. Dog kan den sige noget om tendenser, om et parti er på vej ned eller op.

Socialdemokratiet

Det største borgmesterparti bliver ikke nødvendigvis markant mindre efter næste valg. Selvom det ville være en kæmpe fiasko for S at tabe København, så er der gode chancer for at hive andre borgmesterkæder hjem.

Antallet af borgmesterposter betyder noget for Socialdemokratiet. Selv hvis det - for partiet - katastrofale skulle ske, at de mistede København men vandt tre nye borgmesterposter, så ville de stadigvæk være et større borgmesterparti end nu.

Når det er så er sagt, så er det korrekt, at S især er udfordret i de store byer. Især i København. Overborgmesterkandidaten Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er upopulær på rådhuset. Derudover er det svært at gå fra kommunalpolitik eller bykonge direkte ind i Folketinget eller sågar en regering, så er det lige så svært den anden vej. Man kan ikke håndværket, og man har ikke netværket bredt set hos andre partier, man skal samarbejde med.

Derudover er der rift om posten, hvor både SF, EL og enkelte borgerlige partier håber på et historisk magtskifte. Det er heller ikke urealistisk, at der eksempelvis kommer et flertal inklusiv de Radikale, til venstre for S.

De andre storbyer er mindre udfordret, fordi de nuværende borgmestre fra S - som godt nok er nye i Aarhus og Aalborg - har kommunalpolitisk erfaring og allerede har netværk og erfaring modsat i København. I Odense bliver det også svært at vælte Peter Rahbæk Juel af pinden, selvom Venstre har stillet den kendte Lars Christian Lilleholt op, som trods alt har et godt netværk i Odense.

S-koryfæer træder eller er trådt tilbage. Det drejer sig blandt andet om borgmester Hans Stavnsager fra Faaborg-Midtfyn, Birgit S. Hansen fra Frederikshavn og Thomas Gyldal fra Herlev. De to sidstnævnte er trådt tilbage, så nye kræfter kan tage faklen. Hvis andre partier skal tage over, så kræver det både stor lokal forankring, gennemslagskraft og netværk. S står meget stærkt i de tre kommuner og mange andre kommuner, hvor det næststørste oftest er Venstre. Derfor kan S formentlig beholde alle tre kommuner under de røde faner.

Internt i S håber man også på, at man kan vinde nogle kommuner. Der tales om alt fra Helsingør til Bornholm, hvor der er intern uro i byrådet. Mest realistisk er Bornholm, hvor S stiller op med tidligere viceborgmester Anne Thomas og den nuværende K-borgmester genopstiller ikke.

Vi vil givetvis se magtskifte gå fra S til V og omvendt, som vi plejer, men hvis de to store borgmesterpartier reelt skal miste magten, så skal magtskiftet gå til helt nye partier.

Hvor en del partier formentlig vil vælge enkeltsager og emner ud, som de går til valg på, så vil man ligesom tidligere nok se S gå til valg på dels lokale mærkesager og udvalgte emner, som er relevante for flere - men ikke alle - kommuner på samme tid. Det vil sige en mulighed for at pulje tiltag som eksempelvis klimasikring, støjforurening mv.. Derudover bliver det vigtigt at udtrykke, at der skal være balance mellem by og land. Man vil give i både velfærdsposen på landet og klimasækken i byerne.

En ubekendt faktor er dog krigen mellem Gaza og Israel. Her kan S ikke i samme grad som SF Og EL gå helt så meget til venstre, selvom nogle storbyborgmestre vil tilpasse sig situationen, alt efter hvor meget emnet vil fylde i valget. De har en vis frihed kommunalt, som man ikke har i regeringen.

Venstre

Selvom V er presset i Nordvestjylland, så er de bedre organiseret og mere forberedte, så det er ikke sikkert, de mister så meget. Derudover er der nye muligheder for V, fordi K er presset i flere kommuner.

Både S, V og M vil selvfølgelig gå til valg på regeringens mange velfærdsreformer. Alt fra ældrelov til den kommende beskæftigelsesreform.

Venstre vil være mindre hårdt presset i byerne end S - selvom M og LA eventuelt vil bide dem i haserne - men i Nordvestjylland slipper de ikke for at holde et vågent øje, hvor især Danmarksdemokraterne presser partiet. Der er mange V-borgmestre, der stopper i området, og modsat S bliver de siddende til det sidste, som NB-Kommune kunne afdække sidste år, så nye kræfter ikke kan nå at etablere sig og gøre sig kendte overfor offentligheden.

Derudover står Danmarksdemokraterne delvist stærkt i området i form af stemmer, men de har dog ikke alle steder lige så stærke lokalforeninger oppe at køre, og de har slet ikke netværket i samme grad internt i kommunerne, fordi de af gode grunde ikke har fået valgt så mange endnu. Kun enkelte partihoppere har de i byrådene. V er omvendt ligesom S langt fremme i konstitueringer, og har været det længe.

Der har længe floreret nogle stædige rygter i og omkring Christiansborgboblen, at S og V skulle have planlagt - for at undgå store borgmestertab - at de simpelthen vil konstituere sig med hinanden, så de mister færre borgmesterposter. I nogle dele af S- og V-bagland i kommunerne møder det stor latter. Andre steder er det totalt urealistisk, fordi kandidater lokalt ikke kan lide hinanden. Men nogle steder vil man bestemt ikke afvise det eller kommer med skælmske grin og bemærkninger som "nu må vi se".

Venstre vil alt andet lige - ligesom S - satse på de store reformer, de er stolte af. Det er alt fra grønne treparter, klimatilpasning og nær lokal sundhed. Derudover vil daginstitutioner, privat børnepasning og anden privat velfærd fylde en del.

Derudover har V en mulighed for at vinde nogle af de tabte borgmesterkæder tilbage. Kolding og eventuelt Aabenraa med K-borgmester er nogle af de mest oplagte steder, hvor der har været internt uro. Kolding borgmester genopstiller ikke. Men Solrød er også et potentiale, fordi V tidligere sad på magten i kommunen, men tabte den i 2021 til LA.

Moderaterne

Partiet har været i gang med forberedelserne i over et år. Tidligere borgmestre er sat til at skrive på oplægget, og Løkke vil satse på bestyrelser i flere velfærdsinstitutioner.

Partileder Lars Løkke Rasmussen (M) har sammen med udvalgte folk i partiet i over et år arbejdet på partiets kommunale politik. Det er formentlig kun på grund af først interne arbejdsmiljøproblemer i partiet og sidenhen den udenrigspolitiske situation med alt fra Trump til Grønland, at han først delvist lancerer partiets planer til årsmødet, som blev afholdt lørdag.

Allerede sidste år til årsmødet, havde man været i fuld gang med at skrive på planerne, og Løkke har tænkt kommunalvalget helt ind i de forskellige reformer. Han meldte ud til landsmødet i 2024, at de nye lokalplejehjem med bestyrelser skulle være en mærkesag for partiet. Nu mener partiet, at den model skal bredes ud til andre velfærdsinstitutioner som skoler og børnehaver.

Moderaterne har været meget aggressive i deres forsøg på at rekruttere partihoppere. De er ofte mødt talstærkt op med mange ministre og folketingsmedlemmer til eksempelvis KLs topmøde, men de har også haft en politik om, at fiske i rørte vande, hvor de er gået målrettet efter partihoppere, fordi kandidaterne vil være kendte i en kommune i forvejen, fordi de allerede har været valgt.

Det er dog ikke gået som en fisk i vandet med at få kandidater. De har stadigvæk et såkaldt "Jyllandsproblem", fordi de primært får byrådsmedlemmer på Sjælland. Meningsmålingerne er tilmed styrtdykket for partiet, så det kan blive svært at få flere med. Men det er dog lykkes at gå fra 22 byrådsmedlemmer (optalt af NB-Økonomi) sidste år til 31 medlemmer i skrivende stund ifølge deres hjemmeside. Ifølge NB-Kommune forventer partiet at stille hele 500 kandidater op, selvom de kun har meldt omkring 100 kandidater ud i november 2024. Det kan blive tæt på urealistisk at nå det høje mål.

Det bliver svært for partiet at få reelle borgmesterposter - selvom de ønsker det - de kan dog, modsat mange andre partier, være tungen på vægtskålen i de kommuner, hvor de får kandidater valgt, så eksempelvis en S-borgmesterpost kan tippe til en V-post eller et helt tredje parti.

Konservative

Partiet er presset i meningsmålingerne, hvilket alt andet lige kan sætte sig negativt i resultatet til kommunalvalget. Derudover er der flere K-borgmestre, der ikke genopstiller.

Her kan man ikke se bort fra landsmeningsmålingerne. K gik fra 8,8 til 15,2 procent ved sidste kommunalvalgkamp. Det gav dem 14 borgmesterposter i 2021. De er efterfølgende raslet ned i landsmålingerne, og de fik et skuffende resultat til folketingsvalget. Den tendens vil alt andet lige få en negativ effekt til kommunalvalget.

De får meget svært ved at genvinde alle 14 borgmesterposter. En del vil formentlig være sikre, det kan være Gentofte, Rudersdal og Høje-Taastrup. Men andre som Kolding, Aabenraa og Bornholm vil stå mere usikkert. Omvendt kan de håbe på at genvinde Frederiksberg. Det kan dog også blive en udfordring for Socialdemokratiet stiller flere "kendisser" op - eksempelvis skuespiller Bjarne Henriksen og politidirektør Kim Christiansen.

Derudover har de fået en ny formand med Mona Juul, som ikke har samme kommunebaggrund, som hendes forgænger Søren Pape havde, da han havde været borgmester i Viborg. Det kan alt andet lige smitte af på resultaterne. Partiet er dog i fuld gang med netop at styrke baglandskontakten til Christiansborg.

Partiet har tidligere meldt ud, at klimasikring og anlægsrammen betyder noget for partiet. Men de er lige som de andre partier ikke kommet med en samlet plan endnu for, hvad der skal føres valg på. Det giver kandidaterne meget lidt tid til at få gang i valgkedlerne, hvilket man optimalt skal have et år til. Ikke mindst hvis man vil nå at gøre sit ansigt og sine holdninger kendt lokalt.

Socialistisk Folkeparti

I SF vil de fejre fremgang i antal mandater i kommunerne, derfor taler de selv potentielle borgmesterposter ned, så det ikke skal fylde i vurderingen af partiets succes eller fiasko efter et valg.

Hos SF holder man vejret. Man taler antallet af potentielle borgmesterposter ned, så man under alle omstændigheder kan gå ud og fejre en sejr, uanset om det er fremgang i antallet af byrådsmedlemmer eller en stigning i borgmesterposter. SF fik 7,6 procent af stemmerne til kommunalvalget. I de landspolitiske målinger står partiet til at gå frem, det vil alt andet lige give en afsmittende effekt til kommunalvalget.

Hvis der kommer et magtskifte i København, så er det mest sandsynligt, at det vil gå til SFs nuværende omsorgsborgmester Sisse Marie Welling. Hun har dog samme udfordring som Rosenkrantz-Theil, at hun har fået gjort sig lidt upopulær i andre partier. Men SFs chancer er maksimeret, efter EL har meldt klart ud, at de godt kunne støtte en SF overborgmesterpost. Derudover har magtopgøret i R, hvor kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard ikke længere er spidskandidat til det kommende valg, rykket partiet til venstre.

Men Sisse Marie Welling skal for at være sikker få skabt bedre relationer til de borgerlige partier, hvis hun ønsker at være sikker på at bryde S-magten i hovedstaden.

I SF er man fuldt ud bevidst om, at det er meget svært at veksle succes i antal mandater til reelle borgmesterposter, fordi det kræver netværk, tilstedeværelse i byrådet og gode forhandlingstaktikker. Partiet har dog flere steder et relativt stærkt bagland, men de har ikke mange mandater inde i byrådene, og det er den del, der er en ulempe for dem. SFs borgmester Tonni Hansen i Langeland Kommune genopstiller ikke, det er således ikke sikkert, at det er muligt for SF at beholde den post.

Partiet vil gå til valg på klassiske velfærdsdagsordener, og så vil de klart hamre løs på Socialdemokratiet, hvad angår "skattelettelser eller velfærd", fordi regeringspartiet S indgår i en skatteaftale med skattelettelser.

Liberal Alliance

Partiet satser ikke på kommunalvalget. Det har de aldrig gjort, men de vil i stedet fejre, at de alt andet lige vil gå frem i kommunerne, fordi de fik et dårligt valg sidste gang. De kan dog miste deres ene borgmesterpost.

Der skal gå meget galt, hvis partiet ikke går frem i antal mandater. De fik kun ni kandidater valgt til kommunalvalget i 2021 med to procent af stemmerne, i dag har de dog på grund af partihoppere 44 byrådsmedlemmer ifølge deres egen hjemmeside.

Partiet står til mellem 10-12 procent i landsmeningsmålingerne. Man skal dog være opmærksom på, at partiet ikke plejer at opnå mere end omkring halvdelen af meningsmålingerne til de kommunale valg.

Historisk set har man ikke satset meget på kommunalvalgene, man var et udpræget folketingsparti, hvor det handlede om at sænke skatterne og øge væksten. Det er ikke særlig kommunevenlige emner, hvor valgene handler om plejehjem, skoler og daginstitutioner. Hidtil har man ikke villet udvikle lokalpolitik i særligt omfang, og det har næppe hjulpet på partiets kommunale profil, at de ofte skyder på kommunerne. Man er tidligere gået til valg på det frie valg til velfærden og mere offentlig udbud, og det vil man også gøre denne gang.

Men både M og V gør det samme, så der ikke så meget "særligt" for vælgerne, hvis de går til LA, hvis der ikke kommer andet på bordet. Plus at emnerne næppe får vælgerne helt op at ringe.

Internt i partiet går man ikke særlig meget op i valgene uden for folketingsvalget. Kommunalvalget fylder derfor ikke. Til andre valg end kommunalvalgene håndplukker man spidskandidater, det er ikke tilfældet ved kommunalvalg, hvor de enkelte kredse selv opstiller. Det betyder også, at der er en del gengangere opstillet som spidskandidater, som ikke tidligere har opnået valg. Det kan derfor i praksis blive svært at veksle eventuelle gode valgresultater til et stort antal mandater, fordi det ikke ligefrem vrimler med umiddelbare stemmeslugere.

Den tilgang kan navnlig blive til gavn for V og M, som er noget bedre forberedt på kommunalvalget og har været det i et års tid. Partiet får næppe et hav af borgmestre. Måske kan de dog for første gang håbe på en borgmesterpost i København, men da Ole Birk Olesen - som tidligere har fået tilstrækkeligt med stemmer til et mandat i København - ikke genopstiller, så er det heller ikke sikkert, at de får massiv nok fremgang i landets største kommune til at hive borgmesterposten hjem.

Partiet har én borgmesterpost i Solrød. Den blev opnået ved et noget tumultarisk forløb i 2021, og det kan ramme dem som en boomerang ved dette valg. Partiet i Solrød er bedre forberedt, og de har hele 13 kandidater opstillet i kommunen siden november 2024 mod tre ved sidste valg, hvor alle tre til stor overraskelse blev valgt. Til sammenligning har S syv kandidater.

Venstre opstiller en "kendis" i form af politiinspektør Kim Kliver som spidskandidat, men der skal ofte solid erfaring til at vælte en siddende borgmester.

Danmarksdemokraterne

Hos DD ønsker de ligesom SF at fejre fremgang. Derfor skal de minimum beholde deres 37 mandater i byrådet, og de har tænkt sig at trække by- og landdiskussionen helt indenfor hver kommunegrænse.

Partiet har 37 partihoppere i byrådene rundt omkring i landet, fordi de ligesom M ikke har oplevet et kommunalvalg endnu. Man har været meget restriktiv i partiet, og man har ikke ville lukke alle og enhver ind. Målet er at få folk genvalgt og få en del flere ind.

Ligesom LA og SF så taler partiet kommunalvalget meget ned, så man kan fejre en sejr, næsten uanset hvad det giver af mandater. Man går ikke åbenlyst med store borgmesterdrømme med undtagelse af i Ringkøbing-Skjern, hvor den tidligere V-politiker, Mads Fuglede stiller op. Fuglede har været meget engageret lokalt i Venstre, men nu er han pludselig konkurrent til sit gamle parti. Det kan blive svært at få drømmen til at gå i opfyldelse, da partiet kun har ét byrådsmedlem i forvejen.

I DD er man noget længere fremme i forberedelserne end eksempelvis LA og K på Christiansborg. Man vil for det første lade kandidaterne gå til valg på lokale mærkesager, og så vil man have nogle fælles mærkesager, som kandidaterne også kan bruge.

Et fælles mål skal være, at små skoler, små daginstitutioner og små plejehjem i små byer ikke skal nedlægges. Man vil tage et opgør med de store sammenlægninger, der centraliserer institutionerne i kommunernes store byer, så der bliver langt til skoler eller børnehaver for borgerne. Partiet rykker dermed diskussionen om "balance mellem land og by" helt inden for de enkelte kommunegrænser, hvor der typisk er en stor by og nogle mindre byer "langt væk" fra rådhuset.

Det er overraskende, at både DD og DF slet ikke har markeret sig på den kommunale udligningsordning, som overkompenserer storbyer med mange studenter og straffer kommuner med mange ældre i yderkommuner.

De efterhånden berømte jernmarker, som Støjberg kalder solcelleparker, larmende vindmøller i lokalområder eller lignende vil alt andet lige stå for skud i valgkampen i stedet.

Partiet går målrettet efter borgerlige flertalskonstellationer, hvilket kan være en fordel for V frem for en trussel. Man vil fra partiets side ikke indgå i lokale krige mellem eksempelvis V og K. Hvis der er flertal inkl. M, så vil man skabe flertal om borgerlige borgmestre, og man vil meget gerne indgå i konstitueringer. 

Enhedslisten

Hos EL har man svært ved at få ordentlig fat i vælgerne på samme måde, som SF er gode til i øjeblikket. Men de har fat i både de nørdede og de brede dagsordener.

Selvom EL er ikke er stort kommunalt parti, så er de et overraskende nørdet parti, når det kommer til kommunalområdet. Senest demonstrerede de til kommunalt topmøde i Aalborg at få KL til at lave et afværgeforslag, som havde en Enhedslisten dagsorden.

KL vil efter ELs pres give flere oplysninger og indgå i bredere dialog med kommunerne under selve økonomiforhandlingerne. En sejr der alene kan tilskrives EL. Partiet formår derfor at få temmelig meget indflydelse i KL og på økonomiforhandlingerne, selvom de altid ender med at stemme nej til selve aftalen, uanset hvor god den er.

Partiet går næppe markant frem til kommunalvalget, og deres nye kommunalordfører Mai Villadsen er ikke specielt synlig eller dagsordensættende, selvom hun har politisk ordfører (leder -red.) af partiet. Men de vil alt andet lige gå til valg på klassiske velfærdsområder som ældre, børn og handicappede. Partiets handicapordfører Rosa Lund er til gengæld ofte ekstremt synlig og aktiv i debatten om de handicappedes vilkår.

Partiets ellers synlige ældre- og sundhedsordfører Peder Hvelplund har været ramt af kræft i familien, hvorfor han har været på orlov. Det skete mens ældreloven skulle forhandles på plads, som partiet ligesom DF, ikke blev inviteret med til. Her måtte Pelle Dragsted (politisk ordfører) på banen og gå til angreb på regeringen, da Hvelplunds afløser var ukendt.

Dragsted selv er ofte aktiv på de kommunale dagsordener, det gælder både i den brede offentlighed, ned i de nørdede detaljer og ind i debatterne i Folketingssalen. Men partiet har også haft sit at slås med, som har skygget for, at de kunne sætte en dagsorden. Blandt andet har de kæmpet mod en yderliggående venstreorienteret fløj, som skabte stor intern splittede, hvilket har fyldt alt i medierne.

Partiet har svært ved rigtigt at få fat i vælgerne, og partiet ligger stort set stille på 6-7 procent i landsmålingerne. Til kommunalvalget vil de blive presset af SF, som alt andet lige vil gå frem.

Dansk Folkeparti

Partiet er overraskende usynlige på velfærdsdagsordenen, som betyder noget til kommunalvalg. Derudover har de fået konkurrence fra Danmarksdemokraterne. Det kan gøre det svært for dem at få et godt kommunalvalg.

Dansk Folkeparti er blevet et lille parti, og det kan man godt mærke, når det kommer til kommunerne. Man er ikke i nærheden af at være lige så meget tilstede på det kommunale område som Danmarksdemokraterne.

Dog er kommunerne vigtige for DF, og man vil formentlig lægge en del kræfter i valgkampen, ligesom man gjorde til EP-valget, hvor man fik et mandat valgt trods landspolitiske dårlige meningsmålinger.

Partiet er meget fokuseret i øjeblikket på indvandrere, udenrigspolitik og en massiv kritik af navnlig Lars Løkke Rasmussen (M). En noget anden tilgang end Danmarksdemokraterne. Derfor vil DF ligesom LA have svært ved at vinde kommunale valg stort, da dagsordenerne ikke vil have stor betydning til et valg.

Man vil formentlig se partiet gå til valg på de klassiske dagsordener som ældre og "den lille mands stemme, som kæmper mod systemet", men partiet har ikke markeret sigt kraftigt på nogle kommunale dagsordener.

DF blev smidt ud af forhandlingerne om ældreloven, men det er ikke sådan, at man så efterfølgende - andet end lige efter sammen med Pelle Dragsted - har set dem smadre løs mod regeringen og reformen. I så fald kunne de have en slags platform at stå på. Med undtagelse af M, er der ikke nogen partier, der har meldt store planer ud. Men DF er overraskende usynlige på klassiske velfærdsdagsordener.

Partiet gik fra 8,7 procent af stemmerne i 2017 til 4,1 procent i 2021 til kommunalvalget. De kan sagtens gøre sig forhåbninger om at fastholde status quo, men de har dog fået betydelig konkurrence i Danmarksdemokraterne.

Radikale

Velfærd fylder meget lidt hos de Radikale ud over på børne- og skoleområdet. Det kan gøre det svært for dem at få et godt kommunalvalg. Derudover er der flere kendte kommunalpolitikere, som har valgt ikke at genopstille.

Partiet mangler gennemslagskraft, og de rokker sig ikke ud af meningsmålingerne. Til sidste kommunalvalg fik de 5,6 procent, det bliver svært for dem at løfte det igen.

For det første har de ikke de store stemmeslugere på programmet. Den kendte kandidat Kathrine Olldag, som sidder i Vordingborg byråd har trukket sig. I København har de ret opsigtsvækkende savet benene af deres siddende borgmester Mia Nyegaard og dermed mistet deres stærkeste kort på den Radikale hånd i landets sikreste kommune.

I stedet har de opstillet Christopher Røhl, som godt nok sidder i borgerrepræsentationen og anses for at være dygtig, men han blev valgt med femte flest stemmer ved valget i 2021. Det vil blive interessant at følge, om det var specielt smart set fra partiets side i stedet for at bygge oven på en borgmester, som kunne opnå mere synlighed.

Deres kommunalordfører Lotte Rod er totalt usynlig. Hun er tilmed ordfører på store velfærdsområder som børn, ældre og social. I ny og næ fylder hun noget, når det kommer til børneområdet. Men resten af tiden ser man ikke meget til hende, det kan give partiet problemer til kommunalvalget, at velfærd ikke fylder mere for dem.

R har også en borgmesterpost på Fanø. Selvom Frank Jensen fra vadehavsøen har skaffet gode politiske resultater til ø'en som et ekstraordinært tilskud på hele 20 mio. kr. i fast ø-tilskud, så er han ikke altid lige populær i det lokale byråd. Sidste år dannede et smalt flertal uden om borgmesteren en aftale om budgettet for 2025. Det er aldrig et godt tegn.

Partierne med borgmesterposten på Fanø behøver ikke at have massiv vælgeropbakning på landsplan, det er før sket det, at et parti indtog borgmesterposten, selvom de ikke var kæmpe store på Christiansborg. Før Frank Jensen blev borgmester, var der eksempelvis en borgmester fra Alternativet.

Alternativet

I Alternativet vil man især satse på storbyerne. De er stadigvæk et lille parti, men de er ofte gode til kampagner, som får dem med op i gear. De er ikke en tydelig velfærdsstemme, til gengæld kan de skille sig ud på det grønne.

Hos det lille grønne parti satser man især på storbyerne. Det er her, man står bedst.

Klimaområdet, grøn omstilling, økologi i institutionerne og de klassiske velfærdsområder vil fylde i valgkampen. De anser sig selv for at være pragmatiske, deres største problem i Folketinget er, at regeringen ofte smider dem ud af forhandlinger, selvom partiet sådan set gerne vil være med. De kan også blive et modstykke til eksempelvis Danmarksdemokraterne, hvor de vil være positive overfor både vind og solceller.

Deres kommunalordfører Christina Olumeko er nørdet, og hun er ofte aktiv i de politiske debatter i Folketinget, hvor hun er velforberedt og afholder sig fra at være populistisk eller skinger. Men på den store brede nationale scene gør hun ikke meget væsen af sig. Alternativet får ikke rigtigt fat og kommer ikke ud over rampen, som de gjorde tilbage i Uffe Elbæks tid.

Alternativet har kun seks byrådsmedlemmer fordelt på fire kommuner, hvoraf to af dem sidder i København. Partiet håber på at kunne genvinde de poster, men det er ikke meget man ser til Alternativet i bybilledet. Dog er de kendt for at have god energi og et kampagnetrick eller to oppe i ærmet, som altid giver dem lidt medvind på cykelstierne, når der først er skudt valgkamp i gang.

Borgernes parti

Partiet vil kun stille op til kommunalvalget, hvis der har været folketingsvalg inden. De har ikke mandskabet eller pengene, siger partistifter.

Lars Boje Mathiesens parti er kommet på stemmesedlen, men det bliver formentlig først til folketingsvalget, det bliver aktuelt.

Det skyldes, at de hverken har mandskab eller penge til at markere sig i en kommunalvalgkamp, og de har heller ikke folk, der er opstillet. De vil derfor hellere satse deres kræfter på folketingsvalget.

"Vi er i en situation - i modsætning til de andre partier - hvor vi ikke får nogen offentlig partistøtte, og det vil sige, at vi ikke har økonomi og ressourcer til at finde 150 kandidater og sikre os, at det er nogle gode kandidater. Og for et nyt parti er vi meget opmærksomme på, at vi ikke ender som en klovnebus, derfor skal vi have fuldstændig styr på, hvem der bliver vores kandidater," har Lars Boje Mathiesen partiformand og stifter, sagt til NB-Økonomi.

Han vil dog ikke helt udelykke, at man kan komme til at se Borgernes parti på stemmesedlen, men det afhænger helt af statsminister Mette Frederiksen (S).

"Hvis der kommer et folketingsvalg før et kommunalvalg, og vi kommer ind i Folketinget, så stiller vi selvfølgelig også op til det kommende kommunalvalg," siger han.

Lokallisterne

Der er mange forskellige lokallister rundt omkring i landet, som klarer sig godt og får mange stemmer. De kan være med til både at vinde borgmesterposter og tippe balancen i et byråd, de kan derfor være vigtige allierede.

Til sidst skal man ikke glemme lokallisterne. De kan få overraskende stor gennemslagskraft.

Ved valget i 2021 så vi eksempelvis, at en lokalliste vandt borgmesterposten i blandt andet Tønder og Odsherred.

Lokallisterne er ikke tilknyttet et parti på Christiansborg, de opstår i stedet ud af lokale ønsker og behov, som de andre partier overser. De vil altid være en faktor, der kan gøre hele valgkampen og konstitueringerne meget interessante, fordi de simpelthen kan være tungen på vægtskålen, som tipper borgmesterposten til et andet parti.

Kristendemokraterne plejer at få et godt kommunalvalg især i Vestjylland, men de sidder ikke længere på Christiansborg, og de er ikke opstillingsberettigede.