Næsten fire ud af fem kommuner må indstille sig på at miste et betydeligt beløb i indtægter fra selskabsskatten de kommende år. Paradoksalt nok skyldes det, at en række af landets mest succesrige virksomheder eksempelvis Novo Nordisk og LEGO tjener flere penge end nogensinde før, og dermed også betaler mere i selskabsskat.

Ifølge Økonomiministeriets seneste prognose, så vil de samlede danske selskabsskatter vokse med lige knap 20 mia. kroner fra 2022 til 2024. Kommunerne får deres andel af selskabsskatten på 14,24 med tre års forsinkelse, og derfor vil de store selskabsskatteindtægter fra 2024 ramme kommunernes tilskud og udligning i 2027.

NB-Økonomi har prøvet at estimere, hvor uligheden mellem kommunerne vil vokse fra i år ti l2027 på grund af selskabsskatten.

En indviklet størrelse

Mens de samlede kommunale indtægter fra selskabsskatter i 2024 er ret sikre, så er der betydelige usikkerhed om fordelingen mellem kommunerne. Udover at nogle kommuner har en stor andel af virksomheder i bestemte brancher og dermed er reagerer forskelligt på konjunkturerne, så er der også et element af tilfældighed. Eksempelvis fik Frederikshavns kommune i 2022 store indtægter, fordi en stor fiskeskipper havde solgt alle sine kvoter, og dermed afleverede et helt usædvanligt stort beløb i selskabsskat i netop det år.

De to eksempler herunder er derfor heller ikke deciderede prognoser, men en illustration af den effekt der er bygget ind i systemet i dag, hvor pludselig eller stor fremgang i enkelte dele af dansk økonomi, kan få store byrdefordelingsmæssige konsekvenser for rigtig mange kommuner.

Øgede indtægter vil øge skævheden

Korter herunder en illustration af, hvordan effekten af Økonomiministeriets samlede skøn for selskabsskatteindtægterne kunne se ud i 2027. Konkret har udregnet hver enkelt kommunes gennemsnitlige andel af de totale selskabsskatteindtægter fra 2020-2025 og taget et simpelt gennemsnit.

De andele, har vi så brugt til at fordele de selskabsskatteindtægter, som Økonomiministeriets forventer for kommunerne i 2027. Her tager vi altså ikke højde for de forskellige brancher, der i dag er geografisk koncentrerede i enkelte kommuner. Til gengæld udjævner illustrationen de enkeltsager, hvor lokale erhvervsdrivende f.eks. sælger hele forretningen, og dermed bidrager med et enkelt års gevinst til kommunekassen.

Kortet viser forskellen mellem den udligningseffekt kommunerne har ved vores beregnede gennemsnitsprovenu, og den effekt, som ministeriets seneste skøn ville have for kommunerne, hvis fordelt efter vores nøgle. Det er altså ikke en prognose eller forudsigelse med et udgangspunkt fra eksempelvis i år, men viser den effekt, det har, når indtægterne stiger meget, og primært er koncentreret i ca. 20 af de 98 kommuner.

(Artiklen fortsætter under kortet.)

Medicinindustrien holder hånden under væksten

Omvendt viser det andet eksempel herunder, hvordan effekten kunne se ud, hvis stigningen i indtægterne i særlig høj grad tilfalder de kommuner, der har afdelinger af Novo Nordisk beliggende indenfor kommunegrænsen. De seneste tal for væksten viser, at medicinindustrien de seneste år har stået for en stor del af værditilvæksten. Derfor er det heller ikke utænkeligt, at det primært vil være Novo-kommunerne, der i en nær fremtid vil nyde godt af de stigende indtægter fra selskabsskatten.

Derudover var 2022 præget af helt ekstraordinære store indtægter fra de såkaldte energikøbmænd, hvilket især skabte en top i Aarhus Kommune. Derfor har vi også fjernet 1,3 milliarder fra Aarhus Kommune.

I eksemplet herunder, har vi givet et bud på, hvad udviklingen vil betyde for Novo-Kommunerne, for de kommuner, der i 2027 har en gevinst, og for de kommuner der i 2027 har et tab.

Som det fremgår af tabellen, så vil det store flertal af kommuner med tab miste omkring 177 kroner pr. indbygger svarende til cirka 10 millioner kroner for en gennemsnitskommune. Pengene ender primært i de såkaldte Novo-kommuner, som i gennemsnit får en markant større gevinst på omkring 1.295 kroner pr. indbygger.