Tusindvis af mennesker er i disse måneder på vej ned på kontanthjælpens laveste ydelse.

Det mærker landets socialrådgivere tydeligt. De advarer nu om en stigende desperation blandt borgere, der ikke kan se, hvordan de skal klare sig for helt ned til 6.789 kroner før skat.

Dansk Socialrådgiverforening advarer igen mod de nye regler, som træder i kraft 1. juli, og som både reducerer ydelsen for mange og samtidig pålægger dem at deltage i aktiviteter.

Forkvinde Signe Færch opfordrer i et bekymringsbrev til Folketingets Beskæftigelsesudvalg til, at de nye krav til borgere på kontanthjælp droppes, eller at der som minimum indføres undtagelser for særligt udsatte grupper.

Ellers risikerer lovgivningen ifølge hende at virke stik mod hensigten.

”Vi møder borgere, som allerede er pressede – fysisk, psykisk og økonomisk. Mange ved simpelthen ikke, hvordan de skal klare sig. Vi appellerer derfor til, at man genovervejer indførelsen af kravene, eller at man som minimum laver nogle undtagelser," siger Signe Færch til NB-Beskæftigelse.

Først var det adopterede danskere, der blev omfattet af arbejdspligten, inden beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ændrede kurs.

Så viste det sig også, at børn født i udlandet og med danske forældre, f.eks. diplomatbørn eller danskere udstationeret af danske firmaer, rammes af loven. Og senest blev surrogatbørn også ramt, men ifølge ministeren skal de, ligesom de adopterede, undtages.

Signe Færch håber, at de seneste ugers debat også har givet anledning til at genoverveje kontanthjælpsaftalerne fra sidste år.

Hun deler den politiske ambition om at få flere fra målgruppen ind på arbejdsmarkedet, men hun frygter, at arbejdspligten kan få modsatte effekt.

"Gennem mange års praksis og forskning ved vi, at indsatser for indsatsens skyld ikke virker."

I januar viste ny forskning fra Aarhus Universitet, at standardiserede aktiveringsforløb skubber udsatte længere væk fra arbejdsmarkedet. I stedet er der brug for individuelt tilrettelagte og helhedsorienterede forløb med klare krav og forventninger.

"Det er tankevækkende, at forskningen viser, at det for de mest udsatte ledige ikke har en gavnlig effekt at blive underlagt standardiserede forløb og aktivering for aktiveringens skyld, sådan som der netop er lagt op til med arbejdspligten. I stedet risikerer det at øge stress og brug af antidepressiv medicin og få dem længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er den helt forkerte vej at gå, hvis vi gerne vil have flere i job," siger Signe Færch.

"I stedet bør politikerne prioritere ressourcer til målrettede forløb, der tager afsæt i den enkelte – uanset om man er adopteret, flygtning eller etnisk dansk," understreger hun.

Dansk Socialrådgiverforening har samlet 14 eksempler på borgere, der bliver reduceret markant i ydelse, og skal omfattes af arbejdspligten:

1. Mand i 30’erne, som er kommet til landet som uledsaget flygtning for 20 år siden. Han har PTSD og har i lange perioder været hjemløs, men er nu via Housing-First i bolig og bedring. Han halveres i kontanthjælp og der er ingen mulighed for, at han selv eller via støtte (§34 er afskaffet) kan fastholde sin bolig, hvilket betyder at han ender i hjemløshed.

2. Mand midt fyrrerne, som tidligere, inden sygdom og misbrug, har arbejdet ordinært, for ca. 13 år tilbage. Han udrejste med sine forældre, der skulle arbejde i udlandet en årrække, fra han var 11 – 16 år. Der er tvivl om hans arbejdsevne, men arbejdes hen imod job/praktik søgning for afklaring af arbejdsevnen. Han får svært ved at klare udgifter til mad og husholdning, tøj, aktiviteter, tandlæge, forsikring mv. Der frygtes for tilbagefald i misbrug, hjemløshed mv, og det er tvivlsomt om borgeren har overskud til arbejdsmarkedet, hvis han står uden bolig eller ikke har råd til mad.

3. Kvinde i starten af 50’erne er kommet til Danmark i 90’erne som flygtning. Hun er psykisk syg og under udredning i psykiatrien og har også nogle sociale udfordringer. Hun er enlig mor til en ung teenager. Hun omfattes af den lave ydelse og kan ikke blive i sin bolig. Hendes søn er sårbar og får indsats i skolen. En flytning vil både for mor og søn være en alvorlig begivenhed, da både bolig og lokalområde udgør en nødvendig psykologisk tryghed.

4. Mand i slutningen af 30erne, flygtet til Danmark som barn. Har gennemført en bachelor og næsten færdig med kandidat, men sygemeldt fra studiet med svær psykisk lidelse. Omfattes nu af arbejdspligten. Hans samlede boligydelse er højere end hans kommende udbetaling, så han bliver boligløs. Han har brudt med familien og har intet netværk.

5. Kvinde fra 1967, som indrejste i Danmark i 1998 og har arbejde frem til 2008, hvor hun kom på kontanthjælp. Får sin ydelse halveret.

6. 34-årig mand, der som 1-årig kom til Danmark som flygtning fra Irak. Opvokset i Danmark. Har taget en universitetsuddannelse og været i beskæftigelse, men udvikler i slut-20’erne skizofreni. Har over 10 indlæggelser i psykiatrien, herunder flere med tvang. Omfattes af arbejdspligten.

7. Kvinde i 30’erne, som er kommet til Danmark som 10-årig. Havde en stærkt religiøs og traumatisk opvækst i sit hjemland, som har ført til, at hun i dag har flere diagnoser – herunder PTSD og borderline. Har haft en række mislykkede uddannelsesforsøg, og der er en frygt for, at arbejdspligten vil forværre hendes tilstand.

8. En mand i 40’erne. Kommet til Danmark som barn efter flugt fra et krigshærget land i 80’erne. Har bl.a. fået konstateret PTSD som følge af traumer i sin opvækst.

9. Ung kvinde i 20’erne af dansk oprindelse, som er diagnosticeret med paranoid skizofreni. Hun omfattes af arbejdspligten, fordi hun har været udrejst til et andet land i en periode på 13 måneder, som følge af sin fars arbejde.

10. Ung mand i 20’erne, som er hjerneskadet ved fødslen. Han omfattes af arbejdspligten, fordi han er adopteret, men han er også i målgruppen, fordi han har været udrejst i en periode som følge af sin fars arbejde. En undtagelse for adoptanter er altså ikke nødvendigvis nok i hans sag.

11. Borger midt i 40’erne. Har tidligere haft ordinært arbejde, men har stået uden for arbejdsmarkedet pga. alvorlig sygdom og misbrug, hvorfor der også er tvivl om hans egentlige arbejdsevne. Er omfattet af arbejdspligten, fordi han i sin barndom udrejste med sine forældre i en årrække pga. deres arbejde.

12. Borgeren er kommet hertil som barn, da hans forældre flygtede. Er svært psykisk syg med skizofreni. Borgeren er egentlig i bedring, og der arbejdes henimod job og/eller praktik. Udsigten til at skulle indgå i arbejdspligt og gå ned i ydelse har dog skabt usikkerhed for borgeren i relation til bolig, hvilket er ved at forværre borgerens situation.

13. Etnisk dansk borger, som er født og opvokset i Danmark. Omfattes af arbejdspligten på grund af forældrenes beslutning om at udrejse og arbejde i udlandet i en årrække. Borgeren har svær fysisk og psykisk sygdom, som dog har været i bedring.

14. Kvindelig krigsflygtning, der kom til Danmark som ung. Lider muligvis af svær PTSD, men kan ikke indgå i afklaring af dette på grund af mistro til alle autoriteter.

Kilde: Dansk Socialrådgiverforening.