)Rettet: 10. marts 2025 kl. 16.38. Af en tidligere version af artiklen fremgik det, at antallet af regler og dermed den bureaukratiske byrde på kommunerne er vokset. Dette er ikke korrekt, idet opgørelsen ikke siger noget om antallet af regler og tyngden af dem. Derfor er artiklen rettet på en række punkter. NB-Økonomi beklager fejlen.)

Hver gang Folketinget har vedtaget to love der fjerner regler fra kommuner, så har den indført tre love med flere regler.  Det viser en ny opgørelse, som finansminister Nicolai Wammen (S) har fået lavet til retsordfører Mai Mercado (K) oven på et Folketingsspørgsmål.

Opgørelsen viser ikke, hvor mange og hvor omfattende regler, som er indført og fjernet. Derudover kan regeringen både have fjernet og indført regler via eksempelvis bekendtgørelser.

Alene det seneste år fra 1. november 2023 til udgangen af 2024 har SVM-regeringen vedtaget hele 281 love. 33 af de love skaber flere regler med konsekvenser i kommunerne. Der er kun kommet 20 love, der skaber færre regler.

“Regeringen putter med sandheden. SVM fremstiller sig selv som om at de tager et opgør med bureaukrati og regeltyranni, men de gør det modsatte," lyder kritikken fra Mai Mercado overfor NB-Økonomi.  

KL tager det roligt

Alt i alt har regeringen på to år med den ene hånd skabt flere love, der generer kommunerne, end de har fået love på bordet, der fjerner regler i kommunerne. Det står umiddelbart i kontrast til, at finansministeren i både 2024 og 2025 pålagde kommunerne at spare først 700 mio. kr. og dernæst 200 mio. kr. på administration i økonomiaftalerne.

I KL tager man indtil videre udviklingen roligt.

”Afbureaukratisering er en dagsorden, som vi har fuldt fokus på i samarbejde med regeringen, og vi har tiltro til, at regeringen også er på bolden. Det er naturligvis noget, vi vil holde øje med og drøfte med regeringen til sommer,” siger KL’s formand Martin Damm (V).

I folketingssvaret skriver Nicolaj Wammen:

"Det bemærkes, at regeringen og KL i ØA25 (økonomiaftale 2025, red.) har aftalt over 100 konkrete regel- og forenklingstiltag på det kommunale område. En stor del af disse kræver ikke lovændring eller er endnu ikke vedtaget af Folketinget, hvorfor de ikke fremgår af bilaget".

Hvis man måler på antallet af love der indfører og fjerner regler, så var billedet i i regeringens første leveår (15. december 2022 til 31. oktober 2023), at der blev vedtaget 22 love, der skabte flere regler og otte der skabte færre.

Statslig administration fortsætter med at vokse

NB-Økonomis opgørelse af antallet af administrative årsværk i staten er steget med 4300 fra slutningen af 2022 til trejde kvartal 2024. Det tal er ifølge en ny analyse fra den borgerlige-liberale tænketank CEPOS vokset til 4.500.

KL har påpeget at antallet af statslige administratorer ofte udlser øget buraukrati i kommunerne, og KL har derofr været optaget af, at væksten i staten stopper og bliver erstattet reduktioner.

Regeringen meldte i 2024 ud, at den vil spare på den statslige administration med 400 mio. kr., som svarer til ca. 500 årsværk og yderligere 1.000 årsværk i 2025. Den faktiske udvikling indikerer, at det ikke er lykkedes at spare de lovede 500 årsværk i 2024.

Nicolai Wammen har også fået opgjort, om de 281 love har haft økonomiske konsekvenser eller implementeringsmæssige konsekvenser for den offentlige sektor. Her er det dog ikke muligt at skelne mellem, om det påvirker kommuner, stat eller regioner, da det hele er samlet.

Ifølge NB-Økonomis gennemgang har 123,5 af de 281 love økonomiske konsekvenser for enten staten, regionerne eller kommunerne. 92 af lovene har implementeringsmæssige konsekvenser. Kun 54,5 love har positiv indflydelse på økonomien og vi skal helt ned på 24 love, der har en positiv indflydelse på implementeringen. At der kan være halve love skyldes, at nogle love både kommer med positive og negative konsekvenser, NB-Økonomi har derfor talt det med som en halv på positiv og en halv på negativ.

Man skal være opmærksom på, at opgørelsen alene viser antal af love, der skaber regler og fjerner regler. Men der står ikke noget om, hvor meget de regler påvirker antallet af unødvendig bureaukrati i kommunerne. Derfor kan de 20 love, der fjerner regler i kommunerne godt være en større lettelse for kommuner, hvis man oversætter til besparelser i årsværk end de 33 love, der tilføjer nye regler i kommunerne. Det kan dog også være den anden vej rundt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister, Nicolai Wammen (S) før deadline.

Rettet: 10. marts 2025 kl. 16.38. Af en tidligere version af artiklen fremgik det, at antallet af regler og dermed den bureaukratiske byrde på kommunerne er vokset. Dette er ikke korrekt, idet opgørelsen ikke siger noget om antallet af regler og tyngden af dem. Derfor er artiklen rettet på en række punkter. NB-Økonomi beklager fejlen.