Skattevæsenet har netop opgjort de endelige selskabsbetalinger for 2023, og tallene rummer en hård erkendelse. Det vil i mange tilfælde være en underskudsforretning for kommunerne at udvikle erhvervsområder, som tiltrækker brancher som transport, fødevareproduktion, bygge- og anlæg og mange traditionelle industriområder.

Til gengæld er det en guldgrube, hvis en kommune kan tiltrække medicinalindustri, pengeinstitutter eller energiforsyning.

Forklaringen er den enkle, at mens kommunen i gennemsnit får næsten 60.000 kroner pr. medarbejder i medicinalindustrien, så udløser en medarbejder i transportsektoren eller fødevareindustrien kun lidt under 3.000 kroner pr. medarbejder.

Det viser de nyeste tal for de enkelte branchers betaling af selskabsskat i 2023, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort.

Der er en ret enkel forklaring på det paradoks, at det kan være en underskudsforretning for en kommune at udvikle nye erhvervsområder, som tiltrækker brancher med lave selskabsskattebetalinger.

Infrastruktur og myndighedsgodkendelser

Enhver erhvervsaktivitet udløser udgifter i en kommune til eksempelvis myndighedsgodkendelser og kontrol samt infrastruktur. De udgifter bliver ikke regnet ind i det kommunale udligningssystem, og derfor kan en kommune kun hente de penge hjem via selskabsskattebetalinger eller øget beskæftigelse til kommunens borgere.

Men netop fordi kommuner med stort potentiale for erhvervsudvikling typisk har en meget lav arbejdsløshed, betyder indtægten fra selskabsskatter ikke så meget.

Samtidig er der en tendens til, at de højprofitable brancher med store skattebetalinger også er de brancher, som har høje lønninger, og dermed kan være med til at styrke kommunens beskatningsgrundlag.

Modsat er de lavprofitable brancher ofte lavlønsområder, som i værste fald kan trække borgere med lave indkomster til kommunen. Her rammer logikken i det kommunale udligningssystem også hårdt.

I en typisk vækstkommune vil det være sådan, at ændring i det gennemsnitlige beskatningsgrundlag udløser en marginal udligning på kun 75 procent. Derfor rammer et faldende gennemsnitligt beskatningsgrundlag hårdt, mens et stigende beskatningsgrundlag omvendt giver masser af luft i økonomien.

Dansk Erhverv: Kommunerne skal kæmpe om attraktive virksomheder

Hos Dansk Erhverv erkender man, at der er virksomheder, der er mere lukrative for kommunerne end andre, og derfor lyder det - må den bedste kommune vinde:

"Det er fint hvis det kan føre til at kommunerne fører en mere aktiv erhvervspolitik - at der bliver en konkurrence om at tiltrække de mest attraktive virksomheder.", siger Morten Jung, branchedirektør for Offentlig-Privat Samarbejde i Dansk Erhverv.

Der vil selvfølgelig være en række kommuner som af geografiske årsager ikke har samme tiltrækningsmuligheder som andre kommuner har. Men hvis kommuner der ikke lige har Novo Nordisk i baghaven skal tilskyndes til at være mere erhvervsvenlige, så skal man måske se på selskabskatteordningen for kommunerne, siger Morten Jung:

"Hvis nu kommunerne kunne beholde en større del af selskabsskatteindtægterne, så ville det måske gøre det mere attraktivt at føre en mere erhvervsvenlig politik - pengene kunne man måske finde ved at udfase dækningsafgift på erhvervsejendomme"