Der er kommuner, hvor det er mere festligt at sætte det sidste punktum i budgettet end andre. Mere præcist, så har 26 kommuner måtte erkende, at det efterhånden mere er reglen end undtagelsen, at de ikke har kunne udnytte deres fulde del af de årlige løft af servicerammen.

Det viser en analyse, som NB-Økonomi har foretaget.

Selvom ministeriet og KL ikke officielt fordeler løftet af servicerammen mellem kommunerne, så har kommunerne hvert år en udgiftsrettesnor i budgetlægningen som består af sidste års ramme, plus DUT og pris- og lønudviklingen. Det er denne rettesnor, plus det årlige løft, som de 26 kommuner flere gange har budgetteret væsentligt under.

Tallene i NB-Økonomisk analyse svarer til de tal, som Gentoftes borgmester Michael Fenger (K) lagde til grund i et interview med NB-Økonomi sidste måned. Du kan genlæse interviewet her.

Underbudgetterende og overfinansierede

Kommunerne har ellers været overfinansieret med flere milliarder kroner siden udligningsreformen. Ved reformen fra 2020 fik kommunerne bl.a. et permanent finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. Men på trods af øget finansieringen har de 26 kommuner ikke kunne udnytte deres serviceramme to eller flere gange i perioden 2021-2024.

Det skal dog bemærkes, at den teknisk udmeldte serviceramme ikke tager højde for eksempelvis faldende folketal, som kan være en forklaring på at en kommune budgetterer under den teknisk udmeldte serviceramme.

Med i opgørelsen herunder, har vi kommuner der har budgetteret en halv procent, eller mere, under deres del af servicerammen i to eller flere år. Hvis en gennemsnitskommune gjorde det i tre år, så ville det i træskolængder svare til, at der er blevet budgetteret med 50 mio. kr. mindre service end hvad kommunen ellers måtte bruge. I bunden af artiklen kan du læse mere om, hvordan vi har fordelt de årlige løft.

Ingen lokale servicerammer

Men selvom analysen viser, at lidt over en fjerdedel af kommunerne ikke kan udnytte hele deres del af servicerammen, skal man ikke forvente, at det er en diskussion som regeringen kommer til at gå ind i. Både service- og anlægsrammen en størrelse, som regeringen og KL forhandler under ét. Der findes dermed ikke nogen officielle individuelle rammer. Fordelingen foregår i KL-regi, kommunerne i mellem, og er ikke noget regeringen blander sig i.

Det er også den linje regeringen lagde, da Carl Andersen, medlem af folketinget for Liberal Alliance, spurgte indenrigsminister Sophie Løhde (V) efter en oversigt over, hvilke kommuner der ikke har kunne udnytte deres anlægs- og service ramme. Dengang svarede ministeren:

"Regeringen og KL indgår årligt en økonomiaftale, hvor der for kommunerne under ét aftales en service- og anlægsramme for det kommende år. Kommunernes overholdelse af aftalerne om service og anlæg opgøres derfor kollektivt. Følgelig er det op til KL og kommunerne at koordinere en samlet overholdelse af den indgåede aftale om service- og anlægsramme. Der er således ikke service- og anlægsrammer for de enkelte kommuner, som det er forudsat i spørgsmålet."