Den kommunale anlægsramme har aldrig været så lav, som den har været de seneste tre år fra budget 2023 til 2025 sammenlignet med 2007, som var det år, kommunalreformen trådte i kraft.

Det viser tal, som Finansministeriet offentliggjorde i forbindelse med økonomiaftalen for 2025.

I de tre seneste økonomiaftaler har KL og regeringen aftalt en anlægsramme på mellem 19,6 mia. kr. og 20,3 mia. kr. Til sammenligning fra anlægsrammen på 20,6 mia. kr. i 2007. Alle beløb er P/L-reguleret til 2025-tal.

Samtidig står kommunerne overfor store anlægsinvesteringer de kommende år, og de har i forvejen svært ved at holde sig til anlægsrammen, som de ofte overskrider. Nogle af de investeringer, som kommunerne skal investere i er alt fra klimasikring, beredskab til forsvar. Derudover kommer alt det, som de plejer at udbygge som veje, daginstitutioner og plejecentre.

(artikel fortsætter under tabel)

Anlæg kan blive stort tema i økonomiforhandlingerne

Rammen til anlæg kan blive et stort tema i økonomiforhandlingerne for 2026. For det første er der ikke længere høj inflation, for det andet ønsker regeringen at styrke netop forsvar, klimasikring og beredskab.

Man skal i den forbindelse huske, at finansministeren formentlig vil holde øje med både den private og offentlige sektor, så byggebranchen ikke overophedes, hvis han skal gå med til at hæve anlægsrammen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har allerede meldt ud overfor NB-Økonomi tilbage i november, at der er behov for at se på den samlede økonomi. Især forsvar vil lægge store beslag på økonomien, og der skal først dannes et overblik i løbet af de første måneder af 2025, før regeringen kan tage stilling til, hvad der ellers er råd til.

Dengang i slutningen af 2024 sagde statsministeren:

"Vi er i gang med som regering at danne os et overblik over - det er nok i løbet af næste år - hvor store udgifter, vi står over for som land. Det bliver en svær opgave at løse. Det er klart, at de anlægsudgifter, der måtte være i en kommune, kommer selvfølgelig til at indgå i det her overblik." 

Når det så er sagt, skal man huske på, at kommunerne også har andre ønsker, som eksempelvis omhandler servicerammen. Det kan være penge til socialområdet, drift af beredskab eller lignende.

Som altid kan kommunerne ikke få i både servicepose og i anlægssæk. Hvis de får en meget attraktiv aftale på serviceområdet, som de gjorde med økonomiaftalen for 2025, kan det principielt set gå ud over niveauet på anlæg.

Derudover kan nye områder som netop beredskab, forsvar og klimatilpasning samt de nye grønne treparter blive en del af de kommende økonomiaftaler. Kommunerne har ellers ønsket, at der ville komme penge med i eksempelvis en kommende beredskabsaftale, men det har regeringen indtil videre nægtet. De igangværende forhandlinger fokuserer således kun på det statslige beredskab.