
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, chefredaktør Arne Ullum, borgmestre og en rækker eksperter udlægger teksten, når der den 11. marts er høring i Landstingssalen på Christiansborg om fremtidens kommunaløkonomi - herunder den næste store udligningsanalyse. - Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Deltag i høring i Folketinget 11. marts: Få indflydelse på fremtidens kommunaløkonomi
Indenrigsminister Sophie Løhde (V), borgmestre og udligningseksperter deltager til høring den 11. marts om det kommende kommissorium og udligningsanalyse. Læs kort interview med chefredaktør Arne Ullum om høringen her.
Udgivet: 04/03/2025
Indenrigsudvalget holder en åben høring om fremtidens kommunale økonomi. Høringen finder sted tirsdag den 11. marts i Landstingssalen på Christiansborg, og man kan tilmelde sig her.
Høringen er relevant, fordi den sætter fokus på, hvad der børe være med i den kommende udligningsanalyse, som SVM-regeringen har varslet til i midten af 2025.
Hvis man som parti, lokalpolitiker eller embedsmand vil nå at have indflydelse på indholdet, er det nu man skal nå at komme med indspil til regeringen, så de kan tage højde for det, når de sammensætter indholdet til kommissoriet. Derfor dukker der også hele fire borgmestre op for at sidde i panelet til høringen.
Se det fulde program her og informationer om høringen her.
Derfor skal man deltage i høringen
Hvordan sikrer man et solidt økonomisk fundament for fremtidens kommuner og de borgernære opgaver? Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når Folketingets Indenrigsudvalg inviterer til åben høring om fremtidens kommunale økonomi.
Arne Ullum, Chefredaktør, NB Medier:
"Det kommunale udligningssystem fordeler omkring 400 milliarder kroner, og derfor er det helt afgørende for, hvor store forskelle der er i skat og service mellem kommunerne i Danmark. Alle er enige om at systemet skal reformeres, men reelt fastlægges rammerne for reformen allerede, når regeringen inden sommer offentliggør kommissoriet for den store analyse, som skal forberede de politiske forhandlinger, som indledes ved årsskiftet 28-29," siger Arne Ullum.
Ullum forventer, at de kommuner der for alvor ønsker indflydelse på den kommende udligningsreform sender op til flere repræsentanter til høringen.
Med forbehold for ændringer vil der være indlæg fra:
Indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde (V)
Arne Ullum, chefredaktør for NB Økonomi
Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef, VIVE
Peter Holdt-Olesen, partner og direktør ved Index100
Derudover vil der være indlæg og kommentarer fra borgmestrene:
Borgmester i Gentofte Kommune, Michael Fenger (C)
Borgmester i Ishøj Kommune, Merete Amdisen (A)
Borgmester i Tønder Kommune, Jørgen Popp Petersen (SP)
Borgmester i Hedensted Kommune, Ole Vind (V)
Sidst opdateret: 04/03/2025 - 11:53









































