
I følge Kurt Houlberg, professor, Vive - så er det ikke en række objektive kriterier, der definerer om et anlægsprojekt er uden for eller indenfor den kommunale anlægsramme. Alle beslutninger om kommunal undtagelse fra anlægsrammen er en politisk beslutning. - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Forsker: Indenfor eller udenfor anlægsrammen - det er en politisk beslutning
Når kommuner af den ene eller den anden grund ønsker, at et typisk stort anlægsprojekt skal etableres uden om anlægsrammen, så er det en politisk beslutning fra regeringen. Der er ingen objektive kriterier, der definerer, hvornår et projekt er uden for anlægsrammen.
Udgivet: 03/03/2025
I hovedstadsområdet skriger en række kommuner lige nu på bedre kollektiv transport. Et stort projekt med superbuslinjer halter alvorligt, fordi de 11 involverede kommuner ikke kan få lov at bryde anlægsloftet og benytte gunstige lånemuligheder.
De to superbuslinjer er et omfattende regionalt milliard infrastruktur-projekt. En klar opskrift på et projekt, der burde 'ordnes' uden for anlægsrammen i følge Trine Græse (S), der er borgmester i Gladsaxe kommune og talsperson for de 11 kommuner.
Men ifølge Kurt Houlberg, professor ved Vive så er det ikke en række objektive kriterier, der definerer om et anlægsprojekt er uden for eller indenfor den kommunale anlægsramme. Alle beslutninger om kommunal undtagelse fra anlægsrammen er en politisk beslutning.
"Der er ingen regler eller definitioner for, hvornår noget er udenfor den kommunale anlægsramme. Der er et fastsat kommunaltanlægsloft, og så er alt derudover særlige politiske beslutninger og særlige prioriteringer. Og så involverer en del statslige anlægsprojekter jo også nogen gange kommunerne," siger Kurt Houlberg.
Fælles træk ved anlæg uden for anlægsrammen
Der er dog alligevel en række fællestræk, der går igen ved de anlægsprojekter, som kommuner er involveret i og som ender med ikke at tælle med i anlægsrammen, fortæller Kurt Houlberg:
"Det er typiske rigtig store projekter, hvor både region og stat er med inde over i finansiering, og hvor anlægget involverer en række kommuner, og hvis der er tale om beløb der vil rykke væsentligt på kommunernes anlægsramme. Hvis et enkelt projekt alene fylder 5-6 mia. kr., så er det svært at se det indenfor kommunernes anlægsramme på ca. 20 mia. kr. Så vil man i mange tilfælde styre det centralt i finansministeriet udenom anlægsrammen".
Men der er stadig ifølge Kurt Houlberg op til en politisk vilje, om et projekt skal være idenfor eller udenfor den kommunale anlægsramme.
Ministeren har sagt nej
I den pågældende sag er det Transportminister, Thomas Danielsen der har sagt nej til at lade flokken af københavner-kommuner slippe uden om anlægsrammen:
"Hvis kommunernes andel af omkostningerne ikke afholdes inden for den kommunale anlægsramme, vil den fulde anlægsudgift alt andet lige fortrænge et rum til andre politiske prioriteringer under den offentlige investeringsramme. Det gælder både statslige anlægsprojekter samt kommende økonomiske aftaler om de kommunale og regionale anlægsprojekter."
En ministerudtalelse, der forstærker Kurt Houlberg synspunkt.
"Hvis staten øger kommunernes samlede anlægsramme med eksempelvis tre mia. kr. og samtidig reducerer statens anlæg med tre mia. kr., så vil den samlede anlægsramme for den samlede offentlige sektor være uændret," siger Houlberg.
Derfor er det alene op til regeringen og Folketinget at beslutte, om man vil gøre plads i den samlede offentlige anlægsramme til, at de her 11 kommuner kan få slippe udenom.
Det er op til kommunerne selv at fordele den samlede kommunale anlægsramme kommunerne i mellem. Der gøres altid via en koordinering gennem KL.
Den kommunale anlægsramme
Ifølge tal fra Finansministeriet i "Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028", som er en udgivelse fra august 2024, så fylder den samlede kommunale anlægsramme meget lidt af de samlede anlægsinvesteringer i Danmark.
I udgivelsen fra Finansministeriet er BNP for 2025 estimeret til 3.033 milliarder kroner. De private anlægsinvesteringer, som kaldes "faste bruttoinvesteringer" er i prognosen fastlagt til 21,4 procent, og de offentlige investeringer til 3,5 procent.
Private investeringer svarer derfor til ca. 649 mia. kr. og samlede offentlige investeringer til ca. 106 mia. kr., i alt 755 mia. kr.
De kommunale anlægsrammer fylder kun 20 mia. kr., hvilket svarer til 2,65 procent af de samlede anlægsinvesteringer. Og altså lidt under 20 procent af de samlede offentlige investeringer.
Sidst opdateret: 03/03/2025 - 11:35









































