Inger Støjberg (DD) til pressemøde i forsvarsministeriet.

Inger Støjberg (DD) til pressemøde i forsvarsministeriet. - Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix (arkiv)

Støjberg enig med regeringen: Der er behov for prioriteringer

Der er ikke en bundløs kasse med penge, derfor vil Inger Støjberg (DD) ikke love, at hun vil presse regeringen til at give flere penge til kommunerne midt i en forsvarskrise. Der er behov for prioriteringer, siger partiformanden.

Udgivet: 24/02/2025

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Partierne i SVM-regeringen er ikke de eneste, der oven på det store akutte behov for at tilføre forsvaret flere penge, ikke vil love kommunerne, at de får en god økonomiaftale fremover.

Fik du læst?

Forsvarskrise: Nu taler regeringen forventninger til økonomiaftale ned

Inger Støjberg siger til NB-Økonomi, at man ikke kommer uden om prioriteringer og effektiviseringer i kommunerne.

"Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at prioritere rundt omkring. Hvad der skal prioriteres, det er det, vi skal til at finde ud af. Men nu afventer vi, hvad regeringen lægger frem, så afventer vi derfra," siger Støjberg, da NB-Økonomi fanger hende ude foran Folketingssalen.

Men ønsker I, at velfærden skal styrkes ude i kommunerne med flere penge de kommende år? 

"Det vil alle jo sige ja til, hvis man bliver spurgt, og man har en bundløs kasse med penge. Men det har vi ikke. Det er heller ikke et enten-eller, det er et spørgsmål om at gøre nogle ting lidt smartere eller på en anden måde, end man gør i dag," siger Danmarksdemokraternes partiformand og tilføjer:  

"Der er nogle kommuner, der er meget effektive og leverer en rigtig god service, hvor andre måske er knap så gode. Så det er også et spørgsmål om, at kommunerne skal lære af hinanden." 

NB-Økonomi har forsøgt at få en kommentar fra andre partiledere som Pia Olsen Dyhr (SF), Mona Juul (K) og Pelle Dragsted (EL), men de er ikke vendt tilbage.

Sidst opdateret: 24/02/2025 - 11:05

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]