Hele SVM-regeringstoppen talte forventningerne til en god økonomiaftale for 2026 ned til pressemødet om forsvar onsdag eftermiddag.

Hele SVM-regeringstoppen talte forventningerne til en god økonomiaftale for 2026 ned til pressemødet om forsvar onsdag eftermiddag. - Foto: Christina Yoon / NB-Økonomi

Forsvarskrise: Nu taler regeringen forventninger til økonomiaftale ned

Regeringstoppen har skiftet retorik omkring den kommende økonomiaftale for 2026. Nu taler de forventningerne langt ned i kølvandet på de kommende store forsvarsudgifter. Det skete onsdag til et stort pressemøde.

Udgivet: 20/02/2025

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Det er slut med at love guld og grønne skove, selvom det økonomiske råderum bliver ved med at blive opskrevet. Hele regeringstoppen talte i enighed forventningerne helt ned, når det kommer til kommunernes kommende økonomiaftale for 2026.

Både statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) gemte store ord om at investere i velfærden helt væk til onsdagens pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet, der handlede om at afsætte et stort milliardbeløb til forsvaret.

"Jeg tror egentlig, at alle landets kommuner kan se, hvad det er for en situation, vi er i og også har en meget, meget stor respekt for, at der er en økonomi, der skal hænge sammen," svarede statsministeren, da NB-Økonomi spurgte ind til kommunerne rolle i forhold til opjustering af råderummet. "Vores opgave i det kommende år bliver jo at balancere. Opgaven med forsvarssikkerhed den er bunden."

Det er en noget mere afdæmpet retorik fra statsministeren, end hvad hun så sent som i september til S-kongressen i Aalborg udtalte fra scenen. Der sagde hun "Skal vi ikke blive enige med hinanden om, at én rigtig god økonomiaftale ikke er nok, så vi fortsætter det her arbejde" henvendt til hele salen med borgmestre og byrødder. Troels Lund Poulsen sagde ligeledes til Venstres landsmøde i november, at det ikke var et spørgsmål om enten-eller, men et spørgsmål om både-og, når det kom til store investeringer i forsvar, klimasikring og økonomiaftaler.

Fik du læst?

Statsminister: Én rigtig god økonomiaftale er ikke nok

Fik du læst?

Forsvarsminister mener ikke, at investeringer i forsvar vil betyde stramme økonomiaftaler

"Jeg tror, at man må sige, at vi står i en helt ekstraordinær situation, som vi nu forsøger at håndtere. Og det gør vi på en måde, hvor vi nu skaffer nogle penge meget hurtigt, og finansierer det på den måde, som vi gør. Det her er noget, der kræver hastighed. Når det er så sagt, så må vi jo diskutere, hvordan den fremtidige økonomiske politik skal se ud, når vi laver en langsigtet plan," lyder det nu fra Troels Lund Poulsen, som ikke gentager, at det hedder både-og.

Man kan ikke bruge pengene to gange

Det var helt tydeligt, at de tre partiledere i regeringstoppen var optaget af, at nu handler det om at styrke forsvaret. Alt andet må træde i baggrunden for nu. Lars Løkke Rasmussen slog fast, at når man bruger 25 milliarder kroner på forsvar, så kan de penge ikke også bruges et andet sted. Med andre ord, det er blandt andet penge, der går fra anden velfærd, fordi det delvist bliver finansieret af råderummet.

"Det er jo klart, at i dag der bruger vi så 25 milliarder kroner i år ved at låne og bruge råderum, og de 25 milliarder kan vi så ikke bruge på noget andet. Det siger sig selv. Man kan så stille sig selv det spørgsmål, om vi ville have truffet den her beslutning om at bringe de her 25 milliarder i spil, hvis ikke det var på grund af den her særlige sikkerhedspolitiske situation. Og det er jeg så ikke sikker på," sagde Lars Løkke Rasmussen til pressemødet.

"Nogle gange er der bare noget, der er vigtigere end noget andet. Jeg tror, at der var engang i Danmarkshistorien, hvor man satte kikkerten for det blinde øje. Og det vi gør her, det er, at vi sætter kikkerten for det skarpe øje. Og hvis man gør det, så kan man se, at der er nogle trusler, vi er nødt til at tage alvorligt. Og selvfølgelig kommer de til at presse alle. For der er der sikkert mange derude, der kunne have gode bud på, hvad man ellers kunne have brugt de her 25 milliarder til," tilføjer udenrigsministeren.

Velfærd skal stadigvæk sikres

Selvom retorikken var kraftigt dæmpet i forhold til de kommende økonomiaftaler sammenlignet til de store politiske landsmøder, så forsikrer de alle tre, at der fortsat skal være et stærkt velfærdssamfund.

"Det er også en bunden opgave, at vi ikke som både land og som kontinent bare reagerer på den situation, vi er blevet bragt i, men også bruger den her situation til at udvikle os. Og en del af det er selvfølgelig fortsat også at have et stærkt velfærdssamfund," siger Mette Frederiksen, der også sagde:

"Vi har et fælles ønske om i regeringen, at der skal være en god økonomi for eksempel til vores sundhedsvæsen, på ældre- og på børneområdet."

Noget lignende kom fra de to andre partiledere:

"Det er ikke sådan, at vi tømmer vores lommer totalt, men der er ikke så meget mere dernede. Og normalt er det godt at have lidt i lommen, hvis der kommer en lavkonjunktur. Så vi går til grænsen af, hvad der er fornuftigt. Og det gør vi, fordi der er en helt ekstraordinær sikkerhedspolitisk situation. Så har vi jo stadigvæk en ambition om at drive godt skolevæsen, sundhedsvæsen, ældreomsorg og grøn omstilling," sagde Lars Løkke, hvor Troels Lund Poulsen udtrykte sig således:

"Det, der står tilbage, er, at vi gerne vil sikre, at Danmark stadig er et godt og stabilt samfund, hvor vi kan prioritere velfærd, skole og uddannelse og meget andet, ældre forhold."

Økonomiaftale kan stadigvæk blive god

Når det er sagt, så kan økonomiaftalen for 2026 stadigvæk blive relativ god. Man skal ikke glemme, at det er et kommunalt valgår, hvor især S og V ikke ønsker, at de fleste af landets kommuner skal ud og lave sparebudgetter for 2026 lige før valgkampen.

SVM-regeringen har derudover skubbet de svære økonomiske sværdslag til efter sommerferien, hvor de tidligere havde en ambition om at få et overblik over alle de kommende "regninger" til forsvar, klima, EU mv. i foråret. Det betyder, at økonomiaftalen for 2026 lander, før man har lavet den langsigtede plan for økonomien, hvor Løkke i et tidligere interview har ytret ønske om en 2040 plan.

I går kaldte Lars Løkke den ikke for en 2040 plan, det kan ende med en 2035-plan eller noget helt tredje, men alle tre partiledere var enige om en langsigtet plan.

"Og så har vi truffet den her beslutning om, at vi i efteråret skal lave en plan. Og den plan, det er jo nødt til at være en plan, hvor vi så prøver på at blive enige om at bringe os derhen, hvor vi kan gøre mange ting på én og samme tid. Og det vil vi sikkert møde ind til med forskellige nuancer, men vi har en ambition om at møde hinanden, fordi vi vil gerne have et godt Danmark," sagde Løkke og tilføjede:

"Det handler jo ikke om, at vi nu bare skal have et forsvar, der gør, at vi er sikre på at overleve. Vi skal også gerne have noget at leve for og noget at leve af."

Men man skal i kommunerne formentlig begynde at forberede sig på, at der ikke nødvendigvis kommer mange gode økonomiaftaler i træk de kommende år. I hvert fald var regeringens prioriteret meget klare til forsvarspressemødet onsdag. Sikkerhed og forsvar kommer først.

Sidst opdateret: 20/02/2025 - 11:31

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]