2.727 årsværk er godt på vej ud af kommunerne, har NB-Økonomi opgjort. Og især beskæftigelsesområdet bliver hårdt ramt.

Kommunerne skal spare én milliard kroner på jobcentre og beskæftigelsesindsatsen i øvrigt - allerede i 2026, det skriver NB-Beskæftigelse. Lægger man administration og eventuelle besparelser på kommunernes indkøbsaftaler oven i det beløb, så kan den kommunale regning komme helt op på 1,5 mia. kr., når økonomiaftalen skal landes i maj.

Beskæftigelsesministeren præsenteret dele af regeringens længe ventede udspil til en gennemgribende reform. Forslaget skal ud over at skære udgifterne ned med tre milliarder kroner i 2030 - som der står i regeringsgrundlaget - blandt andet fjerne 500.000 jobcentersamtaler med ledige. For 2026 betyder det under alle omstændigheder, at der skal findes en milliard på området. Dertil skal lægges et af NB-Økonomi estimeret beløb på omkring 250 mio. kr. for administration og 250 mio. kr. for besparelser på indkøbsaftaler.

Det betyder, at selv hvis økonomiaftalen for 2026 bliver gunstig, og man gerne vil finde tre milliarder kroner til service, så ryger der 1,5 mia. kr. tilbage i statskassen på grund af jobcentre, administration og SKI-aftalerne (indkøbsaftalerne). Alternativt skal regeringen fjerne regler og jobcentre, men lade pengene blive i kommunerne.

Du kan se, hvor mange millioner og årsværk det svarer til nederst i artiklen.

Varslede administrationsbesparelser på vej

Udover besparelser på beskæftigelsesområdet, så kan Kommunerne formentlig forberede sig på en yderligere besparelse på administration på mellem 240-280 mio. kr. i økonomiaftalen for 2026.

I de seneste to økonomiaftaler har kommunerne skullet spare 700 mio. kr. i 2024 og derefter 200 mio. kr. i 2025 på administration – i alt 900 mio. kr. Men regeringen har i sit regeringsgrundlag fastsat, at besparelsen skal øges til 2,1 mia. kr. frem mod 2030, svarende til tre mia. kr. for både kommuner og regioner samlet.

Fra 2026 til 2030 mangler kommunerne at finde 1,2 mia. kr. i besparelser. Fordelt over fem år giver det 240 mio. kr. årligt. Skal målet nås inden 2030, bliver det 280 mio. kr. årligt. NB-Økonomi har i nedenstående beregninger lagt os på 250 mio. kr.

Wammen: Bedre indkøbsaftaler i kommunerne vil generere trecifret millionbeløb.

Og angiveligt så er der mere på vej fra regeringen - for på KLs Kommunaløkonomisk Forum (KØF) i januar sagde Finansminister, Nicolai Wammen (S) fra scenen i Aalborg:

"Noget af det, hvor man uden der - sagt på jysk skal laves trælse prioriteringer - det er med SKI indkøbsaftaler, som ikke bliver brugt i særligt stor omfang ude i kommunerne. Hvad sker der så med det her potentiale, hvis man kunne få frigivet et trecifret millionbeløb, og det tror jeg ikke er umuligt, med de indkøb kommunerne laver? Så er det noget, vi kan bruge på velfærd, som kommer direkte ind på budgetterne."

Hvad der ikke kom frem er dog imidlertid, om Wammen vil tage et trecifret millionbeløb fra kommunerne, som man gør med administrationen, eller om man blot vil opfordre kommunerne til at anvende SKI-aftalerne mere. I vores beregninger har vi antaget, at finansministeren tager 250 mio. kr. fra kommunerne i økonomiaftalen for 2026. Den endelige aftale kan naturligvis ende et andet sted.

Langt de fleste kommuner er i dag med i stort set alle de forpligtende SKI-aftaler, der findes, men det er ikke det samme, som at de benytter alle mulige aftaler til deres fulde potentiale. Og her mener ministeren altså, at der er millioner at hente.

Man kan på den baggrund ligge til grund at følgende besparelser venter ude i kulissen. En milliard på beskæftigelsesindsatsen for 2026. Omkring 250 mio. kroner på yderligere administrationsbesparelser, og et forsigtigt bud på et trecifret millionbeløb på indkøbsaftaler kunne være 250 mio. kroner.

(Se to landkort nedenfor.)