Danmarks Statistik har netop offentliggjort en række datasæt om befolkningsudviklingen i 2024.

Et af de overordnede mønstre, der går på tværs af landsdele, er, at folketallet sidste år steg mere i landets fire største kommuner end i 2023. Udviklingen i 2024, hvor nye boligskatteregler trådte i kraft, går igen i København, Aarhus, Aalborg, Odense og storbykommunen Frederiksberg - alle med en befolkningstilvækst, der er mellem 0,2 og 0,7 procentpoint højere end i 2023.

I de første år af 2020'erne har væksttallene i storbykommuner ellers været lavere end i perioden fra 2015 til 2019, så det er interessant, hvis de største byers tiltrækningskraft - der selvfølgelig hænger tæt sammen med udbuddet af boliger - er på vej til at stige på ny.

(Artikel fortsætter under kort.)

Skanderborg, Frederikssund, Slagelse, Greve og Kolding er andre eksempler på kommuner, hvor indbyggertallet steg væsentligt hurtigere end året forinden.

I Kolding Kommunes hæfter borgmesteren sig ved, at folketallet voksede med 1,02 procent i 2024 - kun overgået af Aarhus vest for Storebælt.

"Det viser, at flere har fået øje på de kvaliteter, der er ved at bo, leve, arbejde og uddanne sig i vores kommune. Vi ved, at væksten især kommer fra folk, der rejser til Kolding fra udlandet for at arbejde og studere. Det er positivt, for hele landet har brug for international arbejdskraft for at kunne rekruttere de medarbejdere, der er brug for fremadrettet," siger Knud Erik Langhoff (K) i en pressemeddelelse.

De københavnske omegnskommuner på Vestegnen fortsætter med at bygge ud, og når man sammenligner med udviklingen i 2023 og 2024 med hinanden tegner Glostrup (med en vækst på over 5 procent) og Ishøj sig for landets største ændringer. Folketallet i bl.a. Rødovre og Brøndby Kommune vokser støt, men ikke i samme voldsomme fart som i 2023.

Tilbagegangen i 2024 i forhold til året før var mest udtalt for kommuner som Langeland, Ringkøbing-Skjern og Stuer, mens Vordingborg, Gribskov og Ringsted er eksempler på kommuner, der i 2024 gik fra fremgang til tilbagegang.

To vækstklynger

38 kommuner tabte indbyggere i 2024, mens 14 er registreret for en vækst på mindst 1,0 procent.

Kortet herunder er farvesorteret efter den nationale vækst i folketallet på 0,5 procent. Kommuner med tilbagegang eller en vækst under gennemsnittet er rødlige, mens folketallet i de blå kommuner sidste år steg med mere end 0,5 procent. Som det tydeligt fremgår, er væksten koncentreret omkring hovedstaden og Østjylland.

(Artikel fortsætter under kort.)

I nogle yderkommuner har faldende folketal været et gennemgående tema i flere årtier. På Bornholm vækker det opmærksomhed, at folketallet for første gang siden 1800-tallet er faldet til under 39.000. At det atter går den forkerte vej efter en håndfuld år, hvor nedgangen i det bornholmske indbyggertal stagnerede, ærgrer borgmester Jacob Trøst (K). Han mener, at kommunalpolitikerne bør arbejde for at tiltrække nye virksomheder og aktiviteter.

"Det kunne eksempelvis være et nyt universitet. Det vil jo være super godt. Eller måske en del af en uddannelse, som kunne være unik for Bornholm. Det kunne være en gren af læreruddannelsen, en grøn uddannelse eller noget andet. Vi kunne også tiltrække en del af arkæologiuddannelsen eller geologuddannelsen til Bornholm," siger Jacob Trøst til TV2 Bornholm om årets tilbagegang på over 360 indbyggere.

På listen herunder kan man finde folketallet pr. 1. januar 2025 for alle 98 kommuner og holde væksten i 2024 op mod udviklingen i 2023.