Kommunerne kan lige så gode æde en yderligere besparelse på administration på mellem 240-280 mio. kr. i økonomiaftalen for 2026. Alternativt kan beløbet vokse sig dobbelt så stort året efter.

Årsagen er, at kommunerne i de seneste to økonomiaftaler har skullet spare først 700 mio. kr. og dernæst 200 mio. kr. på administration. I alt 900 mio. kr.. Men regeringen har pålagt kommunerne i regeringsgrundlaget, at det beløb skal stige til i alt 2,1 mia. kr. på området frem imod 2030. I alt tre milliarder kroner for både kommuner og regioner tilsammen.

Derfor mangler kommunerne fra 2026 og frem til 2030 at spare 1,2 mia. kr. på administration. Hvis man tæller 2030 med, så svarer det til fem år, så er beløbet 240 mio. kr. årligt. Hvis regeringen ønsker at komme i mål inden, vi træder ind i 2030, så det kun er fire år, så bliver besparelsen på 280 mio. kr. pr. årligt.

Nogle kommuner argumenterer dog for, at der er behov for at sætte administrationsbesparelserne på pause, så man kan nå at følge med mange nye reformer, der i høj grad påvirker kommunerne

I så fald ville man dog skubbe regningen foran sig.

Regeringen har ikke fjernet meget bureaukrati i kommunerne

Et argument for at udskyde den kommunale administrationsregning kan være, at regeringen ikke selv har været særlig effektiv til at fjerne bureaukrati, der påvirker administrationsbyrden i kommunerne.

Det en kendt sag, at den del af administrationen, der siden 2011 har set den største vækst, er myndighedsbetjening. Det vil sige en stigning i administrationen af de statslige love og regler, som kommunerne skal administrere. Det er de regler, som kommunerne og KL ellers har kæmpe for at få nedbragt.

På egen banehalvdel har regeringen kun nedbragt den statslige administration med 500 årsværk i 2024 og fremlagt en plan om at nedlægge yderligere 1.000 stillinger i 2025. Men siden SVM-regeringen kom til magten, er det gået den modsatte vej. Der er nemlig blevet ansat flere i den statslige administration, end de to måltal lagt sammen.

En opgørelse fra SVM-regeringen første leveår viste desuden, at regeringen har skabt endnu flere regler, der påvirkede kommunerne, end de har fjernet.