Kun 43 kommuner har et højere antal indbyggere pr. 1 november 2024, end hvad skønnet fra Indenrigsministeriet lægger op til, at kommunerne skal have pr. 1. januar 2025, viser beregninger fra NB-Økonomi.

Det er interessant i lyset af, at hele 96 kommuner har valgt at selvbudgettere for 2025.

Enkelte kommuner har tidligere valgt at selvbudgettere, når de mente, at det skønnede folketal fra Indenrigsministeriet på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsprognose var alt for lavt sammenlignet med, hvad de faktiske indbyggertal i kommunen lå på. Det har f.eks. været forklaringen i vækstkommuner som Høje Taastrup, der i år allerede på nuværende tidspunkt har over 300 flere indbyggere i kommunen sammenlignet med skønnet fra ministeriet. Det svarer til, at det faktiske folketal ligger 0,57 procent højere end skønnet fra statsgarantien.

Men folketallet er ikke det eneste, som landets borgmestre og økonomichefer holder øje med, når de skal vælge mellem statsgarantien og selvbudgettering. Udviklingen i kommunernes samlede skattegrundlag er også vigtig. Her ser det foreløbigt ud til, at skattegrundlaget har været skønnet alt for lavt i den økonomiske redegørelse for maj 2024, når det kommer til budgetåret 2025, hvilket man så allerede i august-redegørelsen. Det fik kommunerne til at storme mod valget af selvbudgettering for at score den potentielle ekstra gevinst i 2025.

De seneste redegørelser i løbet af 2024 (maj, august og december) viser ligeledes, at 2024 ser ud til at have et meget mere gunstigt skattegrundlag end skønnet året før, da kommunerne skulle lægge deres budgetter. Det er også tilfældet, hvis man sammenligner med redegørelserne i 2023, hvorfor hele 82 kommuner valgte at selvbudgettere i 2024.

Selvom folketallet dermed er blevet mindre vigtigt de seneste år, så kan det stadigvæk være noget af det, som kommunerne pejler efter, når de står med valget mellem statsgarantien og selvbudgettering.

Det er især vestegnskommunerne, der står til den helt store folketalsvækst. Glostrup, Ishøj, Greve og Ballerup kommuner havde primo november et højere folketal på mellem 1,9 og 3,8 procent sammenlignet med, hvad skønnet fra statsgarantien pr. 1. januar 2025 ligger på. Dermed er det isoleret set i forhold til folketallet større sandsynlighed for, at tallene også ligger højere end statsgarantien, når man ser de faktiske tal om to måneder pr. 1. januar 2025, som vil være dem, de endelige opgørelser vil sammenlignes med.

Artikel fortsætter under kort.

Vinde på selvbudgettering trods tilbagegang

Selvom en kommune ligger højere i folketallet pr. 1 november 2024 sammenlignet med statsgarantien pr. 1. januar 2025, betyder det dog ikke, at det er en vækstkommune.

Det kan man se på eksempelvis Sønderborg, Haderslev og Aabenraa. Her ligger man ganske vist højere på nuværende tidspunkt end skønnet, men der har været en befolkningstilbagegang fra 2023 til 2024 på henholdsvis 168 indbyggere for Sønderborg,130 og 33 for de to andre kommuner.

De tre kommuner står alle til en foreløbig gevinst i 2024, fordi de har valgt selvbudgettering - formentlig både på grund af udviklingen i folketallet sammenlignet med statsgarantien og det nationale skattegrundlag.