I kommuner, hvor produktiviteten er høj, har personalet få sygedage, der er en lav andel af akademikere, et lavt kommuneskatteniveau og en lav andel af "socialister" (til venstre for og inklusiv Socialdemokratiet) i kommunalbestyrelsen, viser analysen fra Rockwoolfonden.

Ser man derimod på serviceniveau i kommunerne, så er kommuner med et højt serviceniveau også kendetegnet ved lavt sygefravær og få akademikere, men her betyder flere "socialister" højere serviceniveau. Sammenhængen til skatteprocenten er mere kompleks.

Det fremgår af et arbejdspapir i forbindelse med en analyse af kommunernes service og produktivitet omtalt her.

I hovedanalysen undersøger tre forskere, blandt andet fra CBS, forskellene i kommunernes service- og produktivitetsniveauer med udgangspunkt i en række indikatorer for service (jf. boks nederst) og nærmere afgrænsede udgiftstal for de udvalgte serviceområder. Analysen er dog ikke egnet til at agere på for kommunerne, som du kan læse mere om her:

Analysen kan heller ikke fortælle, hvad der er årsag, og hvad der er virkning - kun at man kan observere, at faktorerne optræder samtidig.

Høj produktivitet i Vestdanmark

I kortet herunder kan du se produktivitetsindekset på kommuneniveau fra hovedrapporten. De mest produktive kommuner ligger alle, bortset fra en enkelt, i Vestdanmark. Der er 15-20 procents forskel mellem de mest og de mindst produktive kommuner.

Analysen er dog ikke egnet til, at kommunerne kan handle i forhold til de fundne forskelle.

Det skyldes blandt andet, at udgiftsniveauerne, som bruges til at beregne produktivitet, er korrigeret for en række faktorer, herunder demografiske og strukturelle, men det er ikke muligt i rapporten at se de opgjorte faktiske og korrigerede udgiftsniveauer, og det har ikke været muligt at få adgang til data fra konsulenthuset Index100, der har lavet beregningerne.

Artiklen fortsætter under kortet.

Forskerne har i arbejdspapiret også undersøgt, om der er en sammenhæng til en række mere strukturelle størrelser; altså rammevilkår, som man ikke kan ændre på kort sigt. Analysen viser her, at de kommuner, der er mest produktive, har lav befolkningstæthed, mange højtuddannede i befolkningen og et lavt antal børn af enlige forsørgere.

Fordi der er en tendens til, at de mest effektive kommuner ligger i Vestdanmark, hvor befolkningstætheden samtidig er lav, har forskerne undersøgt, hvad der sker, når man neutraliserer effekten af geografien, dvs. når man undersøger nabokommuner.

Her bekræftes det, at der er en korrelation til for eksempel sygefravær og antal akademikere, mens der ikke længere er tendens til højere produktivitet i kommuner med lav befolkningstæthed.

I rapporten konkluderes det således, at "overordnet set er kommuner med en høj andel af højtuddannede mere produktive, så længe kommunen ikke ansætter disse indbyggere til at arbejde for sig (egen oversættelse, red.)."

Mindre forskelle på serviceniveauer

Variationen i serviceniveauer mellem kommuner er langt mindre end på produktivitet. Her er forskerne nået frem til, at serviceniveauet kan afvige med omkring fem procent. Igen er det særligt vestdanske, og især vestjyske, kommuner, der skiller sig positivt ud. Der er dog også en række kommuner i Storkøbenhavn, hvor serviceniveauet ligger højt.

I kortet herunder kan du se indeks for serviceniveau i kommunerne.

Artiklen fortsætter under kortet.

Det kommunale serviceniveau er opgjort på baggrund af en lang række indikatorer, jævnfør boksen nederst, og en del af indikatorerne er korrigeret for socioøkonomi - enten på individ- eller kommuneniveau. Det er dog svært at gennemskue på kommuneniveau, hvorfor man skiller sig ud og eventuelt har et forbedringspotentiale.