Ny analyse fra Rockwoolfonden om kommunernes produktivitet og service har vakt opsigt, fordi den viser de kommuner, som ikke er produktive eller har en lige så god service som andre kommuner.

Men nu siger forsker bag analysen, at kommunerne ikke enkeltvis kan bruge rapporten til at forbedre hverken produktivitet eller service.

"Hvis man vil undersøge, hvordan kommunerne klarer sig (og evt. kan forbedre sig) på meget specifikke enkeltområder, er man formentlig bedre tjent med at se på alternative analyser, f.eks. dem, der laves af Indenrigsministeriets Benchmarking-enhed," siger Jesper Wittrup, Ph.D og selvstændig konsulent, der har været med til at lave rapporten finansieret af Rockwoolfonden.

Udmeldingen er interessant, fordi rapporten ellers slår fast, at der "i de mest effektive kommuner får borgerne 20-25% bedre offentlig service for deres skattekroner". Men kommunerne har ikke en jordisk chance for at rette op på den manglende effektivitet, fordi forskerne bag har lovet konsulentvirksomheden Index100, at de ikke vil offentliggøre tallene.

Hvis ikke det er kommunerne, der skal bruge det til at rette op på produktiviteten, hvem er rapporten så tiltænkt? 

"En ting, der  har kompliceret det her, det er, at nogle af de data, vi har brugt i analysen, dem har vi kun fået fat på mod at love, at vi ikke offentliggør dem. Så der er nogle dilemmaer i det," erkender Jesper Wittrup.

NB-Økonomi har rettet henvendelse til Index100, men det har ikke været muligt for os at få udleveret de data, der indgår i analysen.

Jesper Wittrup forklarer, at analysen er tænkt som et første skridt, hvor man i nyere tid har set på kommunernes produktivitet og service. Analysen kan derfor være afsæt til fremtidige tilbundsgående analyser om emnet, så kommunerne i højere grad ville kunne handle på de udsving, der er. Han synes, analysen er vigtig, fordi der ikke findes nogen andre samlede analyser af kommunerne, der har set på så mange parametre. Hensigten med rapporten er således ikke at give kommunerne handlingsanvisninger til, hvordan de kan gøre det bedre.

Kritik fra kommunaldirektør

Analysen kommer frem til, at en række navngivne kommuner leverer lavere service og har lavere produktivitet end de, der har høj service og produktivitet. Én af dem er Egedal Kommune, som ifølge rapporten leverer 5-10 procent lavere service og har 10-15 procent lavere produktivitet.

Det møder kritik fra kommunaldirektøren i kommunen, at man ikke har en jordisk chance for at rette op på det, fordi man ikke kan få adgang til detaljerne.

"Jeg kan ikke rigtigt omsætte den til noget eller efterprøve noget, jeg kan ikke se, hvad handler om. Derfor er den svær for mig at bruge til noget," siger Jonatan Schloss, der er kommunaldirektør i Egedal Kommune. "Hvis ikke man kan finde ud af, hvad det handler om, og hvad der udløser det, så er det værdiløst for at sige det direkte."

Den kritik har NB-Økonomi rejst overfor Jesper Wittrup.  

Der er en kommunaldirektør, vi har talt med, som nævner, at det er et problem, at man ikke kan få adgang til data, fordi kommunerne så ikke kan bruge analysen, da de ikke kan rette op på produktivitet uden adgang til data. Har han ikke ret i det? 

"Jo. Men det er altid en afvejning, når man skal lave sådan en analyse, hvad man vil gøre. Den idé med at lave en analyse, som kan bruges af den enkelte kommune og give dem et redskab, så de kan forbedres, det er også noget, vi har overvejet. Men det er noget, der er blevet skåret fra i den fase, vi har været igennem i det her projekt. Så ja, jeg kan godt forstå det, men vi har fokuseret mere på nogle overordnede sammenhænge," siger Jesper Wittrup og tilføjer i en skriftlig kommentar.

"En vigtig grund til at foretage analysen har været at få en vurdering af kommunernes samlede service og produktivitet, fordi der ikke er gode målinger af kommunerne som samlede organisationer (det mest gængse er bare at antage, at hvis kommunerne bruger mange penge, så har de nok høj service – hvilket vi finder ikke er tilfældet). Vores metode er skræddersyet til at lave sådanne sammenvægtninger af mange forskellige indikatorer."

Indenrigsministeriets benchmarkinganalyser bruges

Jesper Wittrup forklarer, at man tilbage i 2013 lavede en analyse, der gik meget mere i detaljer til hver enkelt kommune. Han er dog i tvivl om, hvorvidt kommunerne brugte de analyser til at blive bedre og lære af hinanden. Derudover var der ikke tilstrækkelig økonomi fra Rockwoolfonden denne gang til at lave en så omfattende analyse.

Men er du så ikke enig i, at med den nye rapport - og ikke analyserne fra 2013 - der kan kommunerne sådan set ikke gøre så meget, fordi de ikke kan se i rapporten, hvad det er, de kan forbedre? 

"Det, man kan se, er hvilke områder, vi finder frem til, hvor kommunerne gør det godt eller mindre godt på. For kommunerne har selv adgang til deres egne data. Men det er rigtigt, at vi ikke hjælper dem lige så meget, som vi gjorde sidst," siger Wittrup, der i stedet henviser til Indenrigsministeriets benchmarkinganalyser, hvis kommunerne ønsker at forbedre områder med service eller produktivitet.

Jonatan Schloss var ikke kommunaldirektør i Egedal tilbage i 2013, men han siger, at man bruger Indenrigsministeriets benchmarkinganalyser, fordi de netop er detaljerede og anvendelige for kommunerne.

"Jeg har selv været med til at lave benchmarkinganalyser, og jeg snakker jævnligt med Indenrigsministeriets benchmarkingenhed. Jo højere op, man bevæger sig i abstraktionsniveauet, jo mindre er de værd, fordi der kommer så meget støj i data og konteringspraksis, at de til sidst bliver håbløse. Den her (rapport fra Rockwoolfonden, red.) er i en afdeling for håbløs. Hvis man skal lave seriøse benchmark, så skal man langt ned i et sektorspecifikt område," siger Jonatan Schloss 

"For eksempel har Indenrigsministeriet benchmarkingenhed lige udsendt en analyse af, hvordan særligt udsatte elever klarer sig med hensyn til arbejde og uddannelse. Den er meget specifik og dyb, så der kan vi grave ned i, hvordan modellen er, og vi kan sammenligne det med det, vi arbejder med i forvejen. Men sådan noget, der dækker alt i verden, hvor kommuneren har forskellig konteringspraksis, eller det dækker over forskelle i udliciteringsgrad, så det viser sig, det ikke har noget med produktivitet at gøre. Men det ved jeg ikke om er tilfældet (med Roockwoolanalysen, red.), og derfor er den ikke rigtigt noget værd." 

Rettet: 11/12/2024 klokken 16.11. I en tidligere version var rubrikken, at kommunerne ikke kunne bruge rapporten til noget, den er nu rettet til, at de ikke kan bruge rapporten til at handle på servicen. Derudover er der ændret i underrubrik og tilføjet følgende detaljer:

Jesper Wittrup forklarer, at analysen er tænkt som et første skridt, hvor man i nyere tid har set på kommunernes produktivitet og service. Analysen kan derfor være afsæt til fremtidige tilbundsgående analyser om emnet, så kommunerne i højere grad ville kunne handle på de udsving, der er. Han synes, analysen er vigtig, fordi der ikke findes nogen andre samlede analyser af kommunerne, der har set på så mange parametre. Hensigten med rapporten er således ikke at give kommunerne handlingsanvisninger til, hvordan de kan gøre det bedre.