Analysen ”De danske kommuners service og produktivitet 2009-21”

• Analyse af serviceniveau og produktivitet blandt danske kommuner i årene 2009-2021

• 94 kommuner er omfattet af undersøgelsen – de fire mindste ø-kommuner Læsø, Fanø, Samsø og Ærø, er udeladt, da de har under 10.000 indbyggere og kan have afvigende værdier, der kan påvirke analysens data.

• Kommunernes produktivitet er beregnet ved at anvende et input i analysemodellen, der afspejler, om kommunen bruger flere eller færre penge, end man kan forvente ud fra kommunens demografiske og socioøkonomiske faktorer.

• Som output har forskerne brugt ikke mindre end 55 indikatorer fordelt på 11 forskellige serviceområder: Dagtilbud, skoler, fritidsordninger, børn med særlige behov, voksne med særlige behov, sundhed og genoptræning, ældrepleje, sundheds- og tandpleje, beskæftigelsesindsatser og overførselsindkomster, vejvæsen og kulturtilbud (Se oversigt over samtlige serviceindikatorer længere nede)

• Mange af indikatorerne er justeret for borgernes socioøkonomiske baggrund ved brug af individ-data.

• Analysen indeholder – udover de samlede vurderinger af kommunerne – også separate afsnit om udviklingen af serviceniveauet og produktiviteten indenfor dagtilbud, skoler, ældrepleje, andre services (som omfatter fritidsordninger, børn med særlige behov, voksne med særlige behov, sundhed og genoptræning, ældrepleje, sundheds- og tandpleje, beskæftigelsesindsatser og vejvæsen og kulturtilbud (herunder biblioteker).

• Analysen anvender kommunernes nettoregnskabsudgifter. Det vil sige, at der både er medtaget driftsudgifter og refusion fra staten samt f.eks. forældrebetaling i daginstitutioner.

• Derudover er kommunernes centrale administrative udgifter, så vidt muligt regnet ind under det serviceområde, hvor de hører til, mens udgifter til f.eks. den centrale løn stab eller it-afdeling er fordelt forholdsmæssigt ud på de 11 serviceområder.

• For hver kommune er der fundet en vægtning af de 55 indikatorer, som stiller kommunen i bedst mulige lys. Metoden kaldes i international forskning en benefit-of-doubt metode.

• Analysen er en del af forskningsprojektet ”Public Sector Practices and Performances”

Kilde: Rockwool Fonden