Voldsomme ændringer på arbejdsmarkedet de senere år giver store milliard-fejlskøn i kommunerne skattegrundlag, som offentliggøres af regeringen med Økonomisk redegørelse i maj, august og december.

Alene fra maj 2024 til december 2024 er prognosen steget med næsten 20 milliarder kroner for budgetåret 2024 og 40 milliarder for 2025.

"Det er et udtryk for, at vores arbejdsmarked ændrer sig rigtig meget. Det vil man også kunne se, hvis man følger beskæftigelsen, ændringerne i international arbejdskraft og hvor mange ældre der er på arbejdsmarkedet. Der sker rigtig mange ændringer i vores arbejdsmarked i de her år," siger økonomiminister Stephanie Lose (V) til NB-Økonomi til et pressemøde torsdag formiddag ved offentliggørelsen af decembers redegørelse.

De meget store fejlskøn har kortsluttet kommunernes proces med at vælge mellem statsgarantien og selvbudgettering. Det skyldes, at det i stigende grad har stået klart for kommunerne, at der var gevinst ved at selvbudgettere, når de ved Økonomisk Redegørelse i august ser, at skattegrundlaget bliver langt bedre end forudset i maj-prognosen.

Ændringerne i prognoserne mellem maj og august - som er endnu større, når man når hen til december - har givet et decideret kommunalt stormløb mod selvbudgetteringsordningen frem for statsgarantien. Det har medført, at 16 kommuner i 2024 og formentlig to kommuner i 2025, ville have stået med en stor regning, fordi den gevinst, de selvbudgetterende kommuner får med opjusteret skattegrundlag, skal betales af alle kommuner. Men kommuner, der har valgt statsgarantien, har ingen gevinst fra selvbudgettering at modregne den betaling i.

Det faktum fik SVM-regeringen til at offentliggøre, at de ville komme med en hastelov inden jul, hvor de afskaffede muligheden for at selvbudgettere for 2026. Noget regeringen dog trak tilbage efter massiv kritik fra blandt andet KL. Regeringen har dog stillet i udsigt, at der findes en løsning for de kommuner, der holdt sig til statsgarantien.

Svært at være præcis i prognoser

Det er ikke så ligetil at få lavet præcise prognoser, selvom der arbejdes på det, siger Stephanie Lose.

"Beskæftigelsen er blevet ved med at overraske næsten samtlige økonomer igen og igen. Det er et udtryk for, at vi er i lidt nyt territorium, hvad angår den måde, vores arbejdsmarked er sammensat på," forklarer hun og tilføjer:

"Arbejdsmarkedet har ændret sig voldsomt de seneste år, hvor mange økonomer har spået, at den stigende beskæftigelse ville begynde at falde. Det er endnu ikke sket, fordi flere seniorer og udlændinge er kommet i arbejde eller til Danmark for at arbejde."

Ministeren understreger, at man nu er i dialog med kommunerne om, hvad man skal gøre ved problematikken.  

"Vi arbejder hele tiden med at give så gode skøn som muligt baseret på den viden, vi har. Så har vi en særskilt dialog med kommunerne om, hvordan man håndterer nogle af de usikkerheder, der er," siger Stephanie Lose.

Regeringen har tidligere meldt ud, at hvis man ikke finder en løsning inden maj 2025, så kan økonomiforhandlingerne for 2026 blive udskudt til august i forbindelse med Økonomisk Redegørelse august 2025.