Der er stor forskel på, hvordan den økonomiske udvikling har været i de kommuner, der modtager særtilskud.

Der er stor forskel på, hvordan den økonomiske udvikling har været i de kommuner, der modtager særtilskud. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Stor forskel på den økonomiske udvikling i kommuner med varige tilskud

Udviklingen i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov har været vidt forskellig i de kommuner, der siden 2020 har fået del i de mange særtilskud i udligningssystemet. Få et overblik her.

Udgivet: 13/11/2024

Oliver Gantriis

Jounalist

Del artiklen:

Der gik ikke længe fra, at regeringen havde nikket ja til en større udligningsanalyse, før snakken begyndte at falde på, om ikke de varige særtilskud også skulle under luppen i samme ombæring.

Der er nemlig stor forskel på, hvordan den økonomiske situation har udviklet sig i de kommuner, der tilbage i 2020 blev tildelt en stribe af forskellige og permanente tilskud. Det viser en analyse, som NB-Økonomi har foretaget.

En næsten samlet opposition samt flere eksperter mener derfor også, at tilskuddene og udligningen i dag er vævet så tæt sammen, at det ikke giver mening at se på den ene, uden den anden.

Fik du læst?

Eksperter enige med opposition: Udligningsanalyse skal også omfatte tilskud

Kriterierne der blev fastlåst i fortiden

De varige tilskud udgør en større del af mange kommuners samlede finansiering og lapper på det generelle tilskuds- og udligningssystem.

Tilskuddene har til opgave at understøtte de økonomiske og demografiske forskelle, som grundmekanismen i udligningen ikke opfanger. Men med den seneste reform blev flere af tilskudskriterierne mere eller mindre politisk skræddersyede til at ramme enkelte kommuner, og samtidig valgte man dengang at låse kriterierne.

Det betyder, at det er kommunernes tilstand forud for den seneste udligningsreform, der har betydning for, om de den dag i dag får del i tilskuddene. Det er altså ikke den faktiske udvikling siden 2020 eller rigets tilstand i 2024.

Det leder frem til i dag, hvor én gruppe af kommuner står i den forholdsvis favorable situation, at deres skattegrundlag er vokset, og deres indbyggere på papiret koster mindre, end de gjorde i kølvandet på reformen.

Det er blandt andet tilfældet i Lemvig, Tønder og Lolland kommuner.

Artiklen fortsætter under tabellen.

På den anden side står en gruppe kommuner i den diametralt modsatte situation. Her skrumper indtægtsgrundlaget, og borgerne koster mere. Det er tilfældet i kommuner som Faaborg-Midtfyn, Ishøj, Albertslund og Halsnæs.

Artiklen fortsætter under tabellen.

Der findes også en mellemgruppe, hvor et større skattegrundlag modsvares af stigende udgifter, eller omvendt. Fælles for dem alle er dog, at der i tildelingen af de tilskud, der skulle afbøde de økonomiske udfordringer, ikke tages hensyn til den faktiske udvikling.

Sidst opdateret: 13/11/2024 - 12:32

Temaer: Udligning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]