Af Morten Mandøe, cheføkonom hos Kommunernes Landsforening (KL).

Kommunernes budgetter for 2025 er på plads. Skatten bliver holdt i ro, og kommunerne bruger omkring tre mia. kr. mere på at skabe de bedst mulige rammer omkring vores hverdag.

Det betyder ikke, at alle kommuner kommer til at kunne løse alting til næste år, men efter mange år med smalle rammer har vi nu sammen med regeringen slået ind på den vej, der handler om at løfte velfærden. Det er et vigtigt sporskifte.

Hver enkelt kommunalbestyrelse har lokalt skulle forholde sig til velfærdssamfundets strukturelle udfordringer og balancere lokale ønsker og ambitioner op imod kommunens økonomiske formåen på både kort og langt sigt.

Det er en kompliceret øvelse og dækker over en langstrakt proces med budget- og visionsseminarer i foråret, involvering af og forventningsafstemning med borgerne, klarlægning af de økonomiske rammer og intense forhandlinger i kommunalbestyrelserne i efteråret. Meget ofte er det udtryk for brede forlig på tværs af partierne i kommunalbestyrelserne – alle bøjer af og indgår kompromiser, og borgerne i kommunen oplever det samarbejdende folkestyre.

Det kollektive aftalesystem sikrer frie rammer

Når kommunerne samlet set kan øge velfærden med tre mia. kr. uden samtidig at øge skatten, skyldes det i høj grad det kollektive aftalesystem, som vi har bygget op i Danmark, hvor kommunernes økonomiske rammer bliver fastlagt i de årlige økonomiaftaler. Det er et helt unikt dansk fænomen.

Aftalesystemet indebærer, at kommunerne hvert år får mulighed for at påvirke rammerne omkring velfærden. Samtidig indebærer det, at der følger penge med, når udgiftsrammer og nye opgaver fastlægges. Det så vi fx med årets økonomiaftale. Også dét er et specielt dansk fænomen.

I 1970’erne havde vi et system med øremærkede refusionsordninger til specifikke opgaver. Det kollektive aftalesystem med aftaler for kommunerne under ét betyder, at vi nu i stedet finansierer kommunernes opgaver gennem bloktilskuddet. Dermed er vi gået fra et system, hvor kommunerne var meget detaljeret styret af staten til, at kommunerne har bedre muligheder for selv at bestemme serviceniveauet lokalt.

De 98 kommuner er i udgangspunktet meget forskellige. Både i geografi, antal borgere, demografisk sammensætning, ligesom borgernes indkomst, uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad varierer.

Derfor giver en økonomiaftale for kommunerne under ét heller ikke nødvendigvis balance for den enkelte kommune. Og derfor kan det kollektive aftalesystem mellem kommuner og regering også kun fungere, når der samtidig er et finansieringssystem, som via udligningsmekanismer flytter penge rundt mellem kommunerne. Formålet er at give kommunerne tilnærmelsesvis lige muligheder for at levere velfærd til borgerne.

Aftaleoverholdelse er en central præmis

Det kollektive aftalesystem, hvor kommunerne inviteres til forhandlingsbordet af regeringen, er ikke nedfældet ved lov. Det bygger på tradition og på en præmis om, at begge parter har en fordel i at indgå en aftale.

Mest indlysende er det vigtigt for begge parter, at man lever op til det aftalte. Ellers taber en politisk aftale sin værdi. I hver økonomiaftale ligger en balance mellem de økonomiske rammer, det politiske indhold og de signaler, der sendes med en aftale, så alle parter er bedst tjent med en aftale.

98 kommunale budgetter – én fælles ramme

98 lokale demokratier skal få 98 budgetter til at gå op – samtidig med at de 98 budgetter skal passe med de aftalte økonomiske rammer for kommunerne under ét. Der er tale om en økonomi på mere end 400 mia. kr.

Det puslespil skal lægges sideløbende med de 98 lokale puslespil, hvor hver kommune nok kender udfordringerne på velfærdsområderne i god tid, men først kender sin økonomi for alvor, når økonomiaftalen er indgået, og resultatet har været en tur gennem udligningsmaskinen hen over sommeren.

I det lys er den kommunale budgetlægning meget imponerende. Siden kommunerne begyndte at koordinere budgetterne i fællesskab i 2009, er budgetterne lagt inden for de samlede økonomiske rammer. Også i år har kommunerne rykket sig markant undervejs i en budgetproces, der var vanskeligere end ellers – undervejs i den afgørende fase af budgetlægningen fik kommunerne således tilført 2,5 mia. kr. ekstra.

Men både lokalt og i fællesskab har kommunerne i år leveret et flot resultat meget tæt på de aftalte rammer.