I 97 af landets 98 kommuner er antallet af skatteydere vokset fra 2021 til 2022. Men hvor antallet på landsplan er steget med 1,6 procent, er det i 12 kommuner steget med mindre end 0,5 procent.

Det viser beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Flere kommuner, hvor skattegrundlaget ellers er solidt, havde ved udmeldingen af det statsgaranterede skattegrundlag i sommer udsigt til faldende skatteindtægter. Vækstkommunerne, hvor der kommer flere indbyggere og flere skatteydere, kan se frem til gevinst ved selvbudgettering. Omvendt er risikoen højere ved selvbudgettering i kommuner med faldende indbyggertal, eller hvor der er færre af indbyggerne, der betaler skat.

I kortet herunder kan du se udviklingen i antal skatteydere i din kommune fra 2021 til 2022. Året 2022 er udgangspunkt for det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2025, dvs. statsgarantien er baseret på 2022 og fremskrevet til 2025 med de forventede årlige stigningsprocenter i Økonomisk Redegørelse, maj 2024.

Den mest positive udvikling fra 2021 til 2022 findes i kommuner omkring hovedstaden og i Østjylland, mens en række yderkommuner og enkelte nordsjællandske har en meget lav vækst i antal skatteydere.

Artiklen fortsætter under kortet.

Mønsteret er omtrent det samme, når man betragter udviklingen over flere år. I kortet herunder kan du se ændringen i forhold til 2017.

Artiklen fortsætter under kortet.

Skatteydernes andel af befolkningen

I 15 kommuner udgjorde skatteyderne en mindre andel af befolkningen i 2022 end fem år tidligere på trods af, at skatteyderne på landsplan voksede hurtigere end befolkningen, dvs. udgjorde en større andel i 2022 end i 2017.

Her er det særligt de største byer og kommunerne omkring, der har oplevet fald, mens en række yderkommuner har en højere andel skatteydere end fem år tidligere.