Langeland Kommuner er ifølge NB-Økonomis beregninger den eneste af de 16 kommuner der valgte statsgarantien, hvor likviditeten vil komme under voldsomt pres når indtægterne skal efterreguleres i 2027.

Langeland Kommuner er ifølge NB-Økonomis beregninger den eneste af de 16 kommuner der valgte statsgarantien, hvor likviditeten vil komme under voldsomt pres når indtægterne skal efterreguleres i 2027. - Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix

Selvbudgetteringsregning vil ikke sætte likviditeten 'under voldsomt pres'

Selvom efterreguleringen i 2027 kan få store konsekvenser for enkelte af de 16 kommuner, der valgte statsgarantien i 2024, så vil reguleringen ikke føre til store likviditetsvanskeligheder i størstedelen af dem. Kommunaldirektør afviser beregningsmetoden og retter kritik mod NB-Økonomi.

Udgivet: 26/09/2024

Oliver Gantriis

Jounalist

Del artiklen:

Hvis de kommuner, der valgte statsgarantien, ikke får lov at vælge om til selvbudgettering, vil det få store konsekvenser for de 16 kommuners kassebeholdninger. Sådan lød det fra de 16 respektive borgmestre i et brev til indenrigs- og sundhedsministeren om den selvbudgetteringsregning, der vil ramme deres kommuner i 2027:

"Det vil i givet fald være en efterregulering uden historisk sidestykke og vil sætte likviditeten for de 16 kommuner under voldsomt pres," lyder det i brevet, som er underskrevet af alle 16 borgmestre.

Men en gennemgang af udviklingen i de 16 kommuners likviditet, som NB-Økonomi har foretaget, tegner et mere nuanceret billede. Den viser, at mindst 10 af kommunerne sandsynligvis ville kunne trække penge op af kassen uden at frygte for at blive presset af Indenrigsministeriet.

Hjørrings kommunaldirektør har efter den første udgave af denne artikel blev publiceret torsdag rettet en kritik dels af metoden med at bruge historiske likviditetstal og ikke kommunernes aktuelle prognoser i overslagsårene, dels at redaktionen ikke kontaktede de kritiserede kommuner.

Du kan læse mere om kommunaldirektørens kritik i nedenstående artikel.

Fik du læst?

Kommunaldirektør: NB-Økonomis beregninger er "helt ude i hampen"

Kun Langeland Kommune vil blive voldsomt presset

Tabellen viser, at Langeland Kommune som den eneste vil have svært ved at betale selvbudgetteringsregningen. Kommunen har tidligere været under 1.000 kr. pr. indbygger i likviditet og modtog derfor et bekymringsbrev fra ministeriet. Der er derfor en reel risiko for, at kommunen kan blive sat under administration, hvis kassebeholdningen ikke er markant forbedret inden efterreguleringen i 2027.

Men udover Langeland ser det lysere ud for de andre underskrivere af brevet. Fanø og Hjørring vil begge komme lige under 3.000 kr. pr. indbygger, hvilket er lavt og vil begrænse deres økonomiske handlefrihed, men det er ikke en katastrofe.

For ti af kommunerne – Hvidovre, Lemvig, Tønder, Glostrup, Fredensborg, Hillerød, Dragør, Syddjurs, Frederikshavn og Gribskov – ser det langt bedre ud. Ingen af dem vil komme under 3.000 kr. i likviditet pr. indbygger. Faktisk vil Hvidovre, Lemvig, Tønder og Glostrup stadig have over 6.000 kr. pr. indbygger i kassen, hvis de ikke får lov at vælge om til selvbudgettering.

I vores regneeksempel har vi udeladt de tre ø-kommuner, Læsø, Ærø og Samsø. Hvorfor, kan du læse mere om under 'Sådan har vi gjort'.

Herunder kan du se vores bud på, hvordan det ville se ud, hvis de resterende 13 kommuner skal have de ca. 2.000 kroner pr. indbygger op af lommen i nærmeste fremtid:

(artiklen fortsætter under tabellen)

Sådan har vi gjort:

I vores gennemgang har vi set på likviditeten i de 16 kommuner fra 2020 til 2024. Vi har taget et gennemsnit af de fem år, og beregnet effekten af den efterregulering, der vil komme i 2027, hvis ikke ministeren giver borgmestrene dispensation til at vælge om.

Regneeksemplet skal dog tages med en række forbehold. Det er svært at sige, hvordan kommunernes kassebeholdninger ser ud i fremtiden, når den egentlige regulering engang kommer. Det er primært store anlægsudgifter og afdrag på gæld, der er årsagen til større udsving i kommunekasserne, så eventuelle udskydelser eller fremrykninger af større projekter har en stor indflydelse på udviklingen.

Samtidig er de tre små ø-kommuner, Læsø, Ærø og Samsø, svære at måle på og svære at sammenligne med. Øernes lave indbyggertal påvirker nøgletal opgjort pr. indbygger meget. Samtidig skaber det store udsving mellem årene, at der på øerne spares store beløb op i forbindelse med udgifter til færgedrift, som afholdes på én gang. Derfor er ø-kommuner, der også er medunderskrivere af brevet, ikke inkluderet i regneeksemplet.

Tilføjelse torsdag kl. 18.17: Artiklen er tilføjet kritik af metode og manglende forelæggelse fra kommunaldirektør Leif Johannes Jensen fra Hjørring. NB-Medier beklager, at redaktionen ikke forelagde artiklens kritik af at misvisende oplysninger i brev fra de 16 borgmestre til Sundheds- og Indenrigsminister Sophie Løhde (V).

Sidst opdateret: 26/09/2024 - 16:20

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]