Hjørrings kommunaldirektør Leif Johannes Jensen retter en skarp kritik mod artikel i NB-Økonomi, som konkluderer at kun en enkelt af de 16 ikke selvbudgetterende kommuner vil få store likviditetsproblemer uden hjælp til deres store tab på at have valgt statsgarantien for 2024. NB-Mediers chefredaktør anerkender kritikken og beklager.

Hjørrings kommunaldirektør Leif Johannes Jensen retter en skarp kritik mod artikel i NB-Økonomi, som konkluderer at kun en enkelt af de 16 ikke selvbudgetterende kommuner vil få store likviditetsproblemer uden hjælp til deres store tab på at have valgt statsgarantien for 2024. NB-Mediers chefredaktør anerkender kritikken og beklager. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Kommunaldirektør: NB-Økonomis beregninger er "helt ude i hampen"

Det er forkert, når NB-Økonomi torsdag skrev, at kun en enkelt af de 16 ikke-selvbudgetterende kommuner vil få store likviditetsproblemer i 2027, siger kommunaldirektør. Chefredaktør erkender mangler i artiklen.

Udgivet: 26/09/2024

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

"Beregningsgrundlaget i artiklen er helt ude i hampen," så klar er Hjørrings kommunaldirektør Leif Johannes Jensen i sin kritik af en artikel, som NB-Økonomi bragte tidligere torsdag. Artiklens konklusion var på basis af historiske likviditetstal, at det kun er Langeland der kommer i alvorlige likviditetsvanskeligheder, hvis ikke de 16 kommuner får hjælp.

Fik du læst?

Selvbudgetteringsregning vil ikke sætte likviditeten 'under voldsomt pres'

"Der tages udgangspunkt i et likviditetsgennemsnit fem år tilbage, hvilket er inklusive corona-årene, hvor likviditeten var høj. Efterreguleringen vedrører selvbudgettering i 2024 og der kommer efterreguleringen i 2027 - dvs om tre år. Den forventede likviditet i 2025-28 er belyst i de budgetforslag som i disse dage forhandles på plads i de respektive kommuner. NB-Økonomi burde have kontaktet kommunerne og bedt dem oplyse deres forventede likviditetssituation i 2027 ud fra deres aktuelle budgetter, og så ville man have fået et kvalificeret grundlag for artiklen," siger Leif Johannes Jensen.

NB-Mediers chefredaktør Arne Ullum anerkender kritikken og beklager, at redaktionen ikke tog kontakt med de kritiserede kommuner, dels fordi det tilsiger god presseskik, dels fordi det ville have nuanceret artiklen og givet anledning til at overveje metoden bag analysen.

"Det er en fejl, og længere er den ikke," siger Arne Ullum.

I Hjørring kommunes budgetforlig for 2025-28 er den forventede gennemsnitlige likviditet ultimo 2027 opgjort til 126 mio kr - forudsat at Hjørring kommune ikke skal aflevere 114 mio kr som følge af valg af statsgaranti for 2024. Ellers lander likviditeten nemlig omkring 0. 

"Så det er helt korrekt at det er en efterregulering uden historisk sidestykke som vil sætte likviditeten under voldsomt pres - siger Leif Johannes Jensen," og han mener derfor, at 16 borgmestres udsagn i et brev til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde er helt korrekt.

Sidst opdateret: 26/09/2024 - 16:21

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]