Selvom regeringen og især statsminister Mette Frederiksen (S) har sat sig for at tage et opgør med bureaukratiet, så er der ikke mange danskere, der tror, at hun eller det politiske system vil lykkes med det frem mod 2030.

Hele 57 procent svarer i en ny undersøgelse foretaget af INVI (Institut for vilde problemer) i samarbejde med Epinion, at det er enten "usandsynligt" eller "meget usandsynligt", at det politiske system kan levere mindre bureaukrati i den offentlige sektor i 2030.

Kun ni procent svarer, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at der kan leveres resultater.

Det står i skærende kontrast til regeringens ønsker om mindre bureaukrati. Men det ligger i god tråd med det, som NB-Økonomi har skrevet om flere gange. At det går meget langsomt med at skære i det konkrete bureaukrati. På blot 1,5 år har regeringen selv skabt næsten 3.000 nye fuldtidsansatte i den statslige bureaukrati, og de har kun en ambition om at skære ca. 500 ansatte i 2024 og 1.000 ansatte i 2025.

"Danskerne mener, det er usandsynligt, at det politiske system er i stand til at levere på en række dagsordener frem mod 2030 – det gælder især mindre bureaukrati og en mere værdig ældrepleje," fremgår det af undersøgelsen.

(Artikel fortsætter under grafik)

Kilde: INVI

Der er en grund til danskernes holdning

Regeringen har som mål at nedbringe bureaukratiet. Især Mette Frederiksen har både i den tidligere og nuværende regering tordnet mod bureaukratiet, som mange statsministre har gjort før hende. Men det kan ikke mærkes målt på f.eks. antallet af ansatte i staten eller anden offentlig administration, og det ser heller ikke ud til at være tilfældet, hvis man ser på antallet af ord i lovgivning eller på hvilke love, der har fjernet regler, og hvilke love, der har tilføjet regler under SVM-regeringen.

Er det derfor ikke med god grund, at danskerne ikke tror på, at det politiske system ikke kan komme i mål med at fjerne bureaukrati i 2030? 

”Jo, det er det. Udfordringen er, at vi har bygget et virkelig komplekst samfund, som vi oveni forventer utrolig meget af. Vi står i dag i Danmark med en række vilde problemer, der ikke er blevet løst de seneste 20 år trods gentagne forsøg. Klimakrise, trivselskrise, velfærdskrise… ja, forsæt selv listen. Vi formulerer masser af politik, men forandringer udebliver ofte,” skriver direktør for Tænketanken INVI, Sigge Winther Nielsen til NB-Økonomi.

Tro på arbejdskraft, stabil økonomi og forsvar

Selvom danskerne ikke har en tro på, at politikerne kan afbureaukratisere, så har de omvendt en tro på, at det politiske system kan levere mere arbejdskraft, et bedre forsvar og en stabil økonomi.

Det er da også nogle af de ting, som regeringen for alvor har rykket på. På det første halvandet år har de eksempelvis skrottet Store Bededag for at øge arbejdsudbuddet. De har også givet flere penge til forsvar, og finansminister Nicolai Wammen (S) bliver ved med at finde et større økonomisk råderum, som afspejler en stabil økonomi.

Men der er ikke megen tiltro til, at politikerne kan løse komplekse problemer som bureaukratiet.

"Min egen erfaring fra Reformkommissionens arbejde er, at det både er svært for embedsmænd og politikere at finde løsningerne på komplekse problemer... Det bliver et demokratisk problem, at danskerne ikke har tillid til vores samfunds evne til at håndtere vilde problemer, og derfor er der behov for at gå nye veje, så danskerne kan få tilliden tilbage,” siger Nina Smith, økonomiprofessor og formand for Reformkommissionen i en pressemeddelelse fra INVI.

Der er ikke noget quick-fix, skriver Sigge Winther Nielsen til NB-Økonomi:

”Indtil nu har vi prøvet at løse det 21. århundredes problemer med metoder og værktøjer fra det 20. århundrede lavet til det 19. århundredes institutioner. Det dur til stadig til noget, men ikke til alt, og slet ikke til at tæmme vilde problemer, der ikke lader sig indhegne af fx et resortområde eller landegrænser. Vi har brug for nye metoder og værktøjer til at takle dem. Og vi har brug for at blive klogere på problemerne, før vi går i krig med løfterne. Det kan vi blive ved at invitere flere ind i beslutningsrummet. For eksempel alle praktikerne, folket fra felten - læger, lærere, sosu’er osv., der kan hjælpe med at sikre, at de love, vi laver rent faktisk også er levedygtige,” skriver han og tilføjer.

 ”Det kommer til at tage tid, ligesom det vil kræve mod, tillid og tålmodighed fra alle sider. Også fra danskerne. De skal også forstå og acceptere, at verden er blevet meget kompleks, og at løsninger på vores vilde problemer vil kræve kompromisser – også fra dem, og nok også flere og større end vi har set endnu.”