Selvom SVM-regeringen er skabt på en fortælling om, at en flertalsregering kan skabe helt nye muligheder i dansk politik, og statsminister Mette Frederiksen (S) igen og igen har lovet at tage et opgør med love, regler og bureaukrati, så viser en ny opgørelse fra Finansministeriet, at det har regeringen ikke kunnet levere.

Der er kommet flere lovforslag, der har betydet vækst i antal regler i både kommuner, stat og regioner, end der er lovforslag, der har givet færre regler.

Opgørelsen er blevet til, fordi retsordfører Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti har bedt finansminister Nicolai Wammen om at oplyse i et ministersvar, "hvor mange lovforslag, fremsat af SVM-regeringen og vedtaget af Folketinget i perioden fra regeringsdannelsen til og med den 31. oktober 2023, der vil resultere i flere administrative regler, som kommunerne skal overholde?"

"Det er første gang, at vi ser sort på hvidt, hvor mange nye regler, der egentlig bliver indført. Det står i kontrast til det, som Mette Frederiksen tidligere har haft som målsætning. Nemlig færre regler," siger Mai Mercado i et interview med NB-Økonomi.  

På under et år i perioden 15. december 2022 til 31. oktober 2023 har regeringen vedtaget minimum 122 lovforslag. I 22 af tilfældene vurderer ministerierne selv, at det vil få den konsekvens, at der bliver flere regler i kommunerne. Kun i otte tilfælde vil det give færre regler.

For staten er de tal langt værre, da 56 af de 122 love vil skabe flere regler i staten og kun 4 vil betyde færre regler. De resterende vurderes at have samme niveau. Regionerne har seks flere og fem færre.

"Jeg synes, det er kritisabelt, at man foregiver én ting, og så gør noget andet. For så skal man lade være med at have den målsætning fra starten af, eller have sat nogle andre initiativer i søen, sådan at de faktisk får ryddet ud i reglerne. "

(Artiklen fortsætter under tabel)

Kommunerne skal spare 900 mio. kroner

Regeringen har i økonomiaftalen for 2024 og 2025 bedt kommunerne om at spare samlet set hele 900 millioner kroner på administration, samtidig har regeringen alene før 2024 hældt 22 lovforslag, der giver flere regler over dem, uden at fjerne mere end svarende til otte love.

"Det viser med al tydelighed, at der var brug for det, som vi aftalte i økonomiaftalen, for det er stort bureaukratitog, der buldrer derudaf. Vi vil blive ved med at køre på med denne dagsorden om mindre bureaukrati," siger KL's formand Martin Damm (V).

Regeringen har først i 2024 fået sat gang i at fjerne regler, og de har sammen med KL fundet over 100 regler, som skal fjernes. Men der er ikke umiddelbart nogen mekanisme, der sikrer, at nye lovforslag i 2024 ikke vil tilføje nye regler i kommunerne. Samtidig skal kommunerne spare, inden de regler fjernes.

"SVM-regeringen har været meget tydelige på, at de vil regelsanere og fjerne overflødigt bøvl og bureaukrati. Regeringen er jo født på, at den brede regering kunne sætte sig i spidsen for virkelig at få ting gjort. Det er jo i hvert fald ikke lykkedes. Det går for langsomt, og man leverer ikke på det, man siger," understreger Mai Mercado.

Især staten skaber regler til sig selv

Tallene ser altså værre ud i staten, hvor ministrene ellers er tættere på driften, end de er i forhold til driften i kommuner og regioner. Socialdemokratiet gik til valg på, at når man indfører en ny regel, så skulle man fjerne en anden. Under Mette Frederiksens ledelse i SVM-regeringen, er "en regel ind, en regel ud" blevet oversat til 56 nye regler ind, og fire regler ud.

Det kan også ses i antallet af statsligt ansatte i administrationen, som fra første kvartal 2023 til samme kvartal i år er steget med hele 2.400 jurister og økonomer, magistre og kontorpersonale. Regeringen har godt nok lovet at fjerne 1.000 årsværk fra næste år, og ca. 500-700 årsværk i 2024, men det vil ikke række i forhold til de 2.400.

Netop den udvikling bekymrer Martin Damm.

"Et er at fjerne regler, men hvis lovmaskinen kører hurtigere, end man kan nå at fjerne love, så er man jo lige vidt," siger han.

Martin Damm forklarer, at KL vil holde et skarpt øje med regeringen, ikke mindst på nye love, der kommer fremadrettet. Hvis regeringen lytter, vil de kunne undgå at indføre ting, der er alt for bøvlet for kommuner, stat og regioner allerede i lovprocessen.

"Vi har et fokus på, at lovgivningen er administrerbar og ikke unødig kompliceret. Det er jo også en vej at gå. Hvis man laver en ny lov, så skal den være mere administrerbar, end loven den afløser. Så det sigte, vil vi også have. Ellers er det bare et sisyfosarbejde," siger Martin Damm og tilføjer:

"Det vil vi også lægge vægt på i vores høringssvar til ny lovgivning, hvor vi vil have et større fokus på administrerbarheden i de nye love."