11 kommuner ville have mistet eller vundet millionbeløb, hvis beregningen af det ekstraordinære finansieringstilskud på 1,8 mia. kr. havde taget afsæt i 2025-tal i stedet for de gamle 2020-tal. Og en række kommuner ligger så tæt på grænsen, at der kun skal ske ganske små bevægelser i de økonomiske nøgletal, før de ryger over eller under.

Der er i det hele taget en lang række bevægelser op og ned af listerne i forhold til 2020. Det ekstraordinære finansieringstilskud er fordelt efter de samme kriterier som det permanente finansieringstilskud, som indgår med 3,5 mia. kr. i kommunernes finansiering hvert år.

Det permanente finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. er en del af den samlede finansiering, som tilføres kommunerne hvert år, jf. Indenrigsministeriets Meddelelse om tilskud og udligning samletabel 4.1. kolonne 1. Fordelingen af det permanente finansieringstilskud har været fastfrosset siden indførelsen i 2021, bortset fra forskydninger på baggrund af kommunernes folketal.

Fordi niveauet for den strukturelle balance og beskatningsgrundlaget behandles som adgangskriterier, kan små ændringer i en kommunes økonomiske tal få store konsekvenser for finansieringen. På baggrund af 2025-tal ville et par hovedstadskommuner få lettet deres finansieringsudfordringer, mens flere jyske kommuner ville komme til at mangle millioner af kroner set i forhold til fordelingen på baggrund af 2020-tal.

Strukturel balance

Mange kommuner har skiftet placering på listen over strukturel balance, men langt de fleste er gengangere fra 2020 til 2025, når der ses på hvem, der har et strukturelt underskud større end landsgennemsnittet. En enkelt kommune er dog ny på listen, Tårnby Kommune, som altså ville have fået en større andel af det ekstraordinære tilskud, ca. 8,5 mio. kr. mere, hvis der var brugt 2025-tal.

Modsat har tre jyske kommuner forladt listen af kommuner med et strukturelt underskud større end landsgennemsnittet: Syddjurs, Hedensted og Rebild kommuner. Her ville kommunerne have mistet henholdsvis 8,5, 9,1 og 5,9 mio. kr., hvis 2025 havde været udgangspunktet for fordelingen af det ekstraordinære tilskud.

Du kan finde din kommune i tabellen herunder.

(Artiklen fortsætter under tabellen).

Gladsaxe og Odder kommuner ligger ganske tæt på grænsen, men under, og ville altså fortsat ikke have fået udløst mere finansiering.

Beskatningsgrundlag

På listen over kommuner med lavt beskatningsgrundlag har der været lidt større udskiftning - syv kommuner er rykket ud eller ind i perioden mellem 2020 og 2025.

Beskatningsgrundlaget i Sorø, Læsø og Høje-Taastrup kommuner er steget mindre end landsgennemsnittet siden 2020, hvilket betyder, at de i 2025 har et beskatningsgrundlag, der ville have givet adgang til højere tilskud, hvis man havde brugt 2025-tal. Tilskuddet ville have været henholdsvis 8, 0,3 og 15,1 mio. kr. højere. I 2020 lå de tre kommuner da også tæt på grænsen.

Fire kommuner har til gengæld fået en større del af tilskuddet, end hvis tallene var blevet opdaterede. Her optræder Rebild igen og vinder altså på to parametre ved, at det fortsat er 2020-tal, der bruges. Rebilds gevinst er 8,1 mio. kr. De tre øvrige kommuner er Billund med 7,1 mio. kr., Esbjerg med 30 mio. kr. og Kerteminde med 6,2 mio. kr.

Du kan finde din kommune i tabellen herunder.

(Artiklen fortsætter under tabellen).

Der er her lidt større afstand mellem de kommuner, der ligger umiddelbart over og under stregen, men skattegrundlaget skal kun stige med godt 300 kr. pr. indbygger i Sorø Kommune, før kommunen rykker ud af tilskuddet.

Det skal bemærkes, at alle tal vil skulle genberegnes, når der rykker kommuner ind og ud af listen, så beløbene ovenfor skal blot betragtes som størrelsesordener.