I morgen vil finansminister Nicolai Wammen (S) fortælle, hvordan den statslige administration skal reduceres med 1.000 årsværk i 2025.

I morgen vil finansminister Nicolai Wammen (S) fortælle, hvordan den statslige administration skal reduceres med 1.000 årsværk i 2025. - Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

SVM-regeringen har øget statens administration med næsten 3.000 fuldtidsansatte på 1,5 år

Der er ingen tegn på afdæmpning af væksten i den statslige administration, tværtimod. I det seneste kvartal er der igen blevet flere ansatte i de statslige departementer og styrelser, og mange af de nyansatte er jurister, økonomer, magistre og kontorfunktionærer.

Udgivet: 29/08/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Selvom regeringen i 2025 vil fjerne 1.000 årsværk i den statslige administration, så viser det sig, at på det halvandet år SVM-regeringen har siddet ved magten, er statens administration udvidet med næsten tre gange så mange fuldtidsansatte.

Det viser et simpelt regnestykke, NB-Økonomi har foretaget på baggrund af Lønoverblik, som er et statistikværktøj for løn og ansættelser, udviklet i fællesskab mellem aftaleparterne i staten.

Sidst vi gjorde regnestykket op, fra 1. kvartal 2023 til 1. kvartal 2024, var der kommet 3.400 flere ansatte i staten, heraf 2.400 i de store administrative personalegrupper, som jurister, økonomer, kontorfunktionærer og chefer. Her efter 2. kvartal er væksten for hele staten øget til 4.200 fuldtidsansatte, heraf 2.900 i de udvalgte administrative stillinger.

Fik du læst?

Statslig administration er steget mere end 1.000 årsværk på et år

Regeringen har længe lovet, at den statslige administration - i lighed med administrationen i kommuner og regioner - skal reduceres, så ressourcerne kan bruges på andre områder. I mellemtiden vokser antallet altså stadig.

Faktisk var det ambitionen, at der skulle reduceres med 400 mio. kr. i den statslige administration i 2024, hvilket svarer til lidt over 500 årsværk. Daværende økonomiminister Jakob Ellemann (V) sagde i efteråret 2023, at det var ambitiøst at skære 400 mio. kr. i staten, hvilket altså har vist sig at være en præcis vurdering, da det i løbet af 2024 ikke er sket endnu. Tværtimod er der alene i det seneste kvartal sket en vækst på 500 årsværk.

Wammen vil af med yderligere 1.000

Finansminister Nicolai Wammen (S) har ifølge DR meldt ud, at det kommer til at indgå i finanslovsforslaget for 2025, hvordan der skal reduceres med 1.000 årsværk i den statslige administration. Wammen afslørede dog allerede i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2025 før sommeren, at regeringen ville finde 1.000 årsværk.

Finanslovsforslaget bliver offentliggjort i morgen fredag.

Det bliver en svær opgave, som regeringen har sat sig for. For det første er de ikke kommet i mål med 2024, hvor de kun ville skære godt 500 årsværk.

Derudover har de netop udvidet antallet af ministerier fra 23 ministerier til 25. Statsminister Mette Frederiksen (S) lovede dog på et pressemøde torsdag, at der ikke ville komme flere statslige ansatte af at få nye ministerier.

Sidst opdateret: 29/08/2024 - 10:20

Temaer: Bureaukrati

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]