Disse kommuner har strukturelt underskud

Regeringen arbejder på et nyt finansieringstilskud til kommunerne, som kan blive baseret på en beregning, der indgik i den kommunale udligning før udligningsreformen fra 2021, nemlig den strukturelle balance. Se her, hvor din kommune ligger.

Udgivet: 28/08/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Der kan blive føjet endnu en lap på udligningssystemet, hvis et nyt finansieringstilskud bliver resultatet af regeringens arbejde med at kompensere kommunerne for deres finansieringsudfordringer i budget 2025.

Et nyt finansieringstilskud ser ud til blandt andet at kunne blive baseret på en beregning, som blev brugt i den kommunale udligning før udligningsreformen. Det handler om den strukturelle balance i den kommunale økonomi - altså forholdet mellem beskatningsgrundlaget i kommunen og det beregnede udgiftsbehov. Det er uvist med hvilken vægt denne parameter kommer til at indgå, da også beskatningsgrundlaget som selvstændig parameter kan være inde i overvejelserne, og folketallet også må ventes at skulle spille en rolle.

Fik du læst?

Regeringen tæt på nyt målrettet finansieringstilskud på 1-2 milliarder

Du kan se nærmere om beregningen af den strukturelle balance i faktaboksen nederst i artiklen.

De fleste kommuner vil have underskud i den beregning, hvilket før udligningsreformen blev opvejet af bloktilskuddet.

I kortet herunder kan du se resultatet af en forsimplet beregning for 2025, hvor afvigelsen i forhold til det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger holdes op imod det beregnede udgiftsbehov pr. indbygger. Ligger tallet over 100, afspejler det, at beskatningsgrundlaget er gunstigt set i forhold til udgiftsbehovet.

Skillelinjen er her sat ved index 92, fordi det deler landets kommuner i to lige store halvdele. Der er kun 29 kommuner, der ligger over index 100.

Det er især yderkommunerne, samt en række københavnske vestegnskommuner, der har et ugunstigt forhold mellem beskatningsgrundlag og udgiftsbehov.

Årsagen til, at der tages udgangspunkt i beskatningsgrundlaget og ikke skatteindtægterne, er, at den kommunalt besluttede skatteprocent ikke skal spille en rolle i beregningen.

Fragmenteret udligningssystem

Overvejelserne om et nyt finansieringstilskud viser tydeligt, at udligningssystemet trænger til et grundigt eftersyn. Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef i Vive og ekspert i kommunal udligning, siger til NB-Økonomi:

"Udligningen bliver stadig mere fragmenteret. Der bliver lagt lap på lap ovenpå hinanden, fordi der er så mange skævheder."

Inddragelse af den strukturelle balance i opgørelsen af hvilke kommuner, der skal være berettigede til finansieringstilskud, indebærer oven i købet en tilbagevenden til gamle beregningsprincipper, som blev kasseret ved seneste udligningsreform.

Fakta

Strukturel balance

Fra Meddelelse om tilskud og udligning 2020:

"...udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Det strukturelle underskud eller overskud betragtes således som et samlet udtryk for en kommunes økonomiske situation."

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sidst opdateret: 28/08/2024 - 12:48

Temaer: Udligning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]