Regeringen vil muligvis allerede i morgen lancere et nyt finansieringstilskud til kommunerne på 1-2 milliarder kroner. Det bliver angiveligt ikke direkte målrettet kommuner med økonomiske vanskeligheder i form af en navneliste, men der vil i stedet blive arbejdet med en række kriterier, som på den ene side er en bred pensel, men som samtidig vil målrette pengene mod de økonomisk mest sårbare kommuner via en række objektive kriterier.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger har Sophie Løhde over for Venstres borgmestre afvist forlydender, som vi også har bragt her i NB-Økonomi, om, at Venstre generelt skulle være afvisende over for en økonomisk redningspakke på grund af finansieringskrisen hos mange kommuner efter økonomiaftalen.

Der har angiveligt været tale om et længere forløb i Finansministeriet og Indenrigsministeriet, siden NB-Økonomi den ottende august kunne afsløre, at regeringen godt nok gav kommunerne et finansieringsløft på 3,2 milliarder kroner i økonomiaftalen, men samtidig fjernede tæt på det samme beløb på grund af en regulering af balancetilskuddet. Det er især to poster som har vakt opmærksomhed. Dels 1,8 milliarder for en uventet vækst i statens refusioner til særligt dyre enkeltsager siden 2021 og op imod 1,4 milliarder kroner på grund af stadigt større gevinster på selvbudgettering hos især vækstkommunerne.

Både kilder i Venstres og Socialdemokratiets kommunale baglande bekræfter, at hverken finansminister Nicolai Wammen (S) - hvis embedsmænd havde forhandlet balancetilskuddet med KL - eller indenrigsminister Sophie Løhde (V) var opmærksomme på, at økonomiaftalen ville efterlade den fattigste halvdel af kommunerne uden mulighed for at udnytte deres del af den ekstra serviceramme på 3,2 milliarder kroner.

Selvom der er gået mere end 14 dage, siden nyheden kom frem, så er det en kompliceret sag at målrette tilskud til bestemte kommuner på baggrund af objektive kriterier, og det er angiveligt årsagen til, at sagen har trukket ud. På den måde er det en genopførelse af forhandlingerne om udligningsreformen, hvor partierne var stærkt optaget af, om et givent kriterie for tildeling af tilskud favoriserede det andet partis borgmestre urimeligt.

Ud fra beskrivelsen af regeringens intentioner fra NB-Økonomis kilder, så peger modellen i retning af et ekstra finansieringstilskud, hvor kriterierne vil målrette sig de hårdest ramte kommuner.

Ud fra tidligere brugte kriterier, så peger det især i retning af tre kriterier, hvoraf et eller flere kan bruges som såkaldte adgangskriterier, som en kommune skal opfylde for at få adgang til det nye ekstraordinære finansieringstilskud.

De mest oplagte kriterier er:

• Strukturelt resultat, idet netop kommuner med et lavt strukturelt skattefinansieret resultat vil være hårdt ramt, fordi de simpelthen ikke har finansiering til at bruge den ekstra serviceramme, som regeringen gav kommunerne - og for nogle kan det endda på grund af andre tab end balancetilskuddet være svært at finansiere deres serviceramme fra 2025 og de efterfølgende år.
• Beskatningsgrundlaget, som allerede er en del af kriterierne for den målrettede del af finansieringstilskuddet i det nuværende tilskuds og udligningssystem.
• Folketal, ganske enkelt fordi en stor kommune med problemer skal bruge flere penge end en lille kommune med problemer.

Udfordringen med at finde en løsning er desuden, at et ekstra finansieringstilskud vil øge overfinansieringen af kommunerne, som allerede med det nuværende system er cirka 6-7 milliarder kroner. Samtidig er det reelt en korrektion af den udligningsreform, som Socialdemokratiet og Venstre stod i spidsen for i 2020, og regeringen skal have en god forklaring på, hvorfor den her ændring ikke betyder, at man er nødt til at gennemføre en større reform af udligningssystemet.