
Fra venstre: Borgmester i Syddjurs Kommune Michael Stegger Jensen (S) og borgmester i Rebild Kommune Jesper Greth (V). Begge kommuner har søgt del i særtilskuddet, selvom kommunerne er langt fra at leve op til kriterierne. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Velstillede kommuner søger særtilskud selvom de langt fra lever op til kriterierne
Flere af ansøgerkommunerne er slet ikke er i nærheden af at leve op til kriterierne for at få del i særtilskudspuljen, og samtidig er ansøgertallet for 2025 steget markant. To borgmestre fortæller, hvorfor de har søgt tilskuddet.
Udgivet: 28/08/2024
"Jeg ved godt, at der er kommuner, der har det værre end os, og jeg forstår godt deres frustrationer over udligningssystemet."
Sådan siger borgmester i Syddjurs Kommune, Michael Stegger Jensen (S), om kommunens ansøgning til særtilskudspuljen for de mest vanskeligt stillede kommuner.
Men ifølge NB-Økonomis beregninger, så er Syddjurs blandt de kommuner, der scorer lavest i ministeriets kriterier for puljen. Det betyder, at kommunen er relativt velstillet, og at penge fra puljen dermed har lange udsigter.
Men selvom kommunen ifølge kriterierne er blandt de velstillede kommuner, så har det ikke afholdt borgmesteren fra at indsende en ansøgning, og det er han ikke alene om. Flere af puljens 44 ansøgere er nemlig meget langt fra at få del i tilskuddet.
Mange velstillede kommuner søger tilskud
En anden af de 44 kommuner er Rebild Kommune. Ifølge ministeriets kriterier placerer kommunen sig samme sted som Syddjurs og er altså langt fra at leve op til de krav, der giver del i tilskuddet. Også her indrømmer borgmesteren, at udsigten til at få del i pengene er noget optimistisk:
"Vi er godt klar over, at en kommune som Rebild umiddelbart ikke er inden for målgruppen, når det kommer til særtilskuddet, da vores borgere er velfungerende. Vi er imidlertid tvunget til at søge, da udligningssystemet ikke virker efter hensigten," siger borgmester Jesper Greth (V).
I Syddjurs er det også mørke økonomiske skyer, der har givet anledning til en ansøgning fra Michael Stegger Jensen:
“Vi afstod faktisk fra at søge særtilskudspuljen sidste år, da det blev gjort klart, at puljen kun var for de mest vanskeligt stillede kommuner. Men i 2025 ser vi ind i en mærkbar besparelse, og i 2027 bliver det et endnu større beløb, der skal spares," siger borgmesteren.
En presset indtægtsside
Det er ellers ikke længe siden, at KL og regeringen indgik en økonomiaftale for 2025, hvor resultatet blev fremhævet som en sejr for kommunerne efter flere år med relativt stramme aftaler. Glæden synes dog at være fortonet på flere af landets borgmesterkontorer:
"Med økonomiaftalen for 2025 havde vi regnet med at få knap 23 mio. kr. ekstra til velfærd, men efter at vi har regnet på det hen over sommeren, står vi og mangler 20 mio., som vi skal ud og finde for at få et budget, der går i nul," siger Syddjurs' borgmester.
Ifølge borgmesteren i Rebild, Jesper Greth, har byrådet måtte lægge sig i selen de foregående år for at holde økonomien på ret køl, men han påpeger samtidig, at grænsen er ved at være nået:
"Det er ikke fordi, vi har lænet os tilbage i hængekøjen og nu ønsker hjælp udefra til at løse vores udfordringer. I de sidste to års budgetter har vi taget meget svære og hårde beslutninger for at få økonomien til at hænge sammen."
Det har fået betydning for kommunens udnyttelse af service- og anlægsrammen:
"Faktisk er vi så presset økonomisk, at vi slet ikke kan udnytte vores serviceramme. Samtidig har vi trykket anlægssiden langt ned under landsgennemsnittet," siger borgmesteren i Rebild Kommune.
Vil have genbesøgt udligningssystemet
Borgmestrene er enige om, at en lang række af udfordringerne kan tilskrives det nuværende udligningssystem. Ifølge dem begge er det derfor vigtigt, at hele systemet får et gennemgående serviceeftersyn snarest muligt:
"Indtægtssiden svinger for meget, og der er for stor usikkerhed om, hvor meget vi har at drive kommune for hvert år," siger Michael Stegger Jensen og fortsætter:
"Udligningssystemet er for skævt, og mekanismerne i det virker ikke efter hensigten. Der er få, der vinder rigtig meget, og for mange, der taber. Vi skal have en gennemgang, hvor vi ser systemet fordomsfrit efter. Vi skal ikke have en lappeløsning, som den vi fik i 2020."
Ifølge hans borgmesterkollega, Jesper Greth, er det høje antal af ansøgninger til puljen et faresignal i sig selv:
"At udligningssystemet ikke virker, bekræftes af det store antal kommuner, som har søgt om særtilskud i år. At så mange kommuner ser sig selv som værende blandt de mest vanskeligt stillede, er et udtryk for, at systemet er skævt. Derfor vil jeg også opfordre til, at vi får kigget udligningssystemet efter i sømmene på en ordentlig og faglig måde."
Sidst opdateret: 28/08/2024 - 10:05









































