KL’s cheføkonom beklager, at en række kommuner ifølge deres udtalelser til NB-Økonomi ikke mener, at de er blevet ordentligt orienteret om effekten af en række meget store reguleringer af det såkaldte balancetilskud.

“Hvis der er nogle af de kommuner, som I har talt med, som oplever, at de ikke er blevet tilstrækkeligt informeret, så er det jo et udtryk for, at vi åbenbart ikke har gjort det godt nok. Det må vi så bare være ærlige at sige. Vi har ikke noget at skjule, men det er klart, at med så meget svært og kompliceret stof, så kan der være pointer eller elementer, som drukner i den samlede kommunikation. Det beklager jeg, og det er vi kede af, men vi har egentlig forsøgt at bruge de kanaler, som vi plejer at bruge.”

Som du kan se i de to slides fra KL's præsentation, så har KL fortalt om de store justeringer.

"I forbindelse med fastlæggelsen af balancetilskuddet skønnes der over et hav af udgifts- og indtægtsposter for det kommende år. Det laver vi så en gennemgang af, når vi er ude på skamlerne, efter økonomiaftalen er indgået.Og vi sender også materialet ud til kommunerne, både det, vi underviser med, og det vi fortæller om i forbindelse med aktuel kommunaløkonomi, og også i budgetvejledninger," siger Morten Mandøe.

Han afviser, at KL har forsøgt at skjule de store ændringer i balancetilskuddet og dermed givet en for positiv udlægning af økonomiaftalen.“Jeg syntes, at vi har kommunikeret meget klart, at for kommunerne under ét giver den her aftale for 2025 et større samlet løft end i de senere år. Men at den økonomiske situation netop er meget forskellig fra kommune til kommune. Så derfor vil der være kommuner, der kan øge servicen, og andre der ikke kan. Men for kommunerne under ét er det her en bedre aftale, end hvis vi havde fået det samme løft som tidligere år.”

Sådan regner man balancetilskuddet udMorten Mandøe understreger, at indregningen af den store vækst i statens udbetalinger af refusioner på det specialiserede socialområde har fulgt de normale regler og principper.

“Balancetilskuddet sikrer, at der er balance mellem kommunernes udgifter og indtægter. I den forbindelse forsøger vi altid at give det bedst mulige skøn for, hvordan indtægter og udgifter kommer til at se ud for det kommende år. For nogle år siden lavede man refusionsordningen på særligt dyre enkeltsager om. Man ændrede refusionsgrænserne, og det betød selvfølgelig også, at kommunens indtægter på refusion ville ændre sig noget i forhold til det tidligere niveau. De sidste to-tre år har kommunerne fået markant flere indtægter hjem fra refusion for særligt dyre enkeltsager, end det, der har været forudsat i forbindelse med kommunernes økonomi og i kommunernes egne budgetter."

"Når vi skønner indtægterne fra refusionsordningen for det kommende år, kigger vi dels på de reelle indtægter, dels de forskudsregistrerede refusionsanmeldelser, hvor man anmelder, hvor meget man skal have i refusion. Og det indgår i forbindelse med fastlæggelsen af skønnet for 2025. Og er det højere, end det har været sidste år? Ja, det er det. Og det har noget at gøre med, at den omlægning, der blev gennemført for et par år siden, den kan man jo først for alvor se, når vi begynder at få nogle regnskabstal ind. Det er jo også et udtryk for, at kommunernes udgifter til dyre enkeltsager er steget markant, og derfor hjemtager kommunerne større refusionsindtægter."

"Sådan gør vi for alle posterne - også dem, der går den anden vej, hvor de så bliver højere. Hvis en indtægts- eller udgiftspost post ændrer sig, for eksempel skat eller refusioner, så tilpasses bloktilskuddet. Det er ikke et udtryk for, at den kommunale økonomi bliver dårligere. Det er et udtryk for, at kommunernes indtægter eller udgifter er ændret,” siger han.

En anden stor post i 2025-aftalen er, at en række kommuner i 2024 har fået udbetalt 1,4 milliard fra en forventet gevinst på selvbudgettering. Morten Mandøe ønsker ikke at oplyse, hvor stor en del af de indtægter, som er indregnet i årets balancetilskud.“Vi skønner også over selvbudgetteringsgevinsten i forbindelse med balancen for det kommende år, ligesom vi skønner over en lang række andre tekniske poster. Det er også en forhandling, vi har med Finansministeriet,” siger han, men ønsker ikke at oplyse det eksakte beløb. Men det er alle sammen poster, der ikke har noget at gøre med, hvor meget kommunerne må afholde af service for det kommende år," siger han.Morten Mandøe peger på, at der også er andre forhold, der trækker den modsatte vej, fx merindtægter i 2024 på ejendomsskatter, som ikke er blevet modregnet.