I forbindelse med de kaotiske prognoser om kommunernes indtægter fra ejendomsskatter sidste år blev kommuner med tab lovet, at de i 2025 ville blive kompenseret for en del af de manglende indtægter via udligningssystemet. Omvendt ville kommuner med en uventet gevinst også blive udlignet af de ekstra indtægter.

Men nu viser netop offentliggjorte tal for skatteudligningen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at det ikke er tilfældet. Det betyder, at mange kommuner kommer til at lide markant større tab end forventet, mens andre kommuner til at beholde en større del af deres gevinst på grund af det forhold, at Folketinget i foråret 2023 fastsatte grundskyldspromillerne for kommunerne på baggrund af fejlagtige prognoser.

Det mest kendte eksempel er Faaborg-Midtfyn, som i 2025 får 31,5 procent lavere indtægter fra grundskyld end forventet, da kommunens udligning for 2024 blev fastlagt i juni sidste år. Alligevel skal kommunen betale 1,1 procent mere i udligning i 2025. Dermed ender kommunen med at tabe næsten 30 millioner i ejendomsskat i 2025 uden at få godtgjort noget af tabet via udligningen. Det var ellers et klart løfte fra blandt andet skatteminister Jeppe Bruus (S).

En anden kommune, hvor udligningstallene for ejendomsskatter ser helt mærkelige ud, er Fanø. Da den seneste prognose for indtægterne fra ejendomsskatter kom i maj måned i år, kunne Fanø glæde sig over, at kommunens indtægter på ejendomsskat fra øvrige ejendomme blev næsten 23 procent højere i år end sidste år ifølge prognosen fra juni sidste år.

Men nu viser de nyeste udligningstal, at kommunens udligning stiger med over 80 procent i forhold til sidste år, fordi Fanøs beskatningsgrundlag pr. indbygger stiger fra 250.128 kroner i 2023-udligningen til hele 284.955 kroner i 2025-udligningen. Det betyder, at Fanø ifølge udligningssystemet pludseligt bliver landets niende rigeste kommune målt på skatteindtægter. I 2023 var kommunen landets syttende rigeste..

Det hører med til historien, at Fanø selv med den nye bedre prognose fortsat taber omkring 16 millioner kroner på den nye ejendomsskattereform på trods af, at forligspartierne udtrykkeligt lovede kommunerne, at ingen kommuner vil tabe penge på reformen. Nu kommer altså en ekstra udligningsregning på cirka 15-20 millioner kroner oveni.

Som du kan se i nedenstående plotdiagram, så er et meget stor antal kommuner ramt af, at udligningen på ejendomsskatter stikker af fra den faktiske udvikling i provenuet. Fanø og Faaborg-Midtfyn er blot de mest ekstreme eksempler. Fanø fremgår ikke af diagrammet, da kommunens tal er så ekstreme, at de falder helt uden for skalaen.

Men der er også en del kommuner, som kan glæde sig over, at de på trods af tocifrede milliongevinster på provenuet fra ejendomsskatter af øvrige ejendomme fra maj 2024 til maj 2025 stort set ikke får nogen ekstra udligning, og dermed kan kommunerne putte pengene direkte i kommunekassen.

Det gælder eksempelvis Odsherred, som har en vækst i indtægterne på 20 procent og blot får en stigning i beskatningsgrundlaget fra øvrige ejendomme og dermed i udligningen på 1,3 procent.

Ingen forklaring på de mærkelige tal

Tallene for udligning af ejendomsskatter er i direkte modstrid med løfterne til kommunerne fra partierne bag boligskattereformen fra maj 2017, hvor det klokkeklart lød, at ingen kommuner ville tabe penge på boligskattereformen.

Der blev således lovet "fuld neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser, der opstår som følge af ændringen i beskatningsgrundlaget for grundskylden (grundvurderinger) mellem kommunerne". Som følge af forsinkelserne har de samme partier senere forlænget denne garanti til og med 2027.

Indenrigsministeriet giver ikke umiddelbart nogen forklaring på det markante løftebrud til kommunerne i den såkaldte udligningsbog for 2025, som blev offentliggjort fredag. Her fastholdes blot melodien om, at kommunernes udligning for 2025 er neutraliseret for effekterne af boligskatteforliget.

Ingen kan give en forklaring

NB-Økonomi har fulgt effekten af boligkatteforliget for kommunerne og den kommunale udligning lige siden Folketinget i foråret 2023 fastsatte de nye grundskyldspromiller for kommunerne. Trods utallige forespørgsler til både Indenrigsministeriet og Skatteministeriet har vi ikke kunne få en forklaring på, hvordan tallene i meddelelsen om tilskud og udligning bliver udregnet.

Flere kommuner heriblandt Faaborg-Midtfyn har også forgæves forsøgt at få en forklaring på de helt grundlæggende tekniske forhold.

Det bedste bud på en forklaring er, at hele systemet bag udregningen af udligningen med den nye boligskattereform var baseret på den klare forudsætning, at de endelige ejendomsvurderinger var kendt, inden Folketinget skulle fastsætte de endelige grundskyldspromiller for de enkelte kommuner, og at man dermed kunne sikre alle kommuner et uændret provenu.

Den forudsætning brast, da Folketinget i foråret 2023 på grund af massive forsinkelser hos Vurderingsstyrelsen fastsatte de nye grundskyldspromiller for kommunerne på baggrund af meget usikre prognoser.

Det har hidtil været antaget, at en stor del af de massive skævheder på grund af de forkerte grundskyldspromiller ville blive fanget af det kommunale udligningssystem i 2025, som du kan læse i nedenstående artikel fra september 2023.

Nu viser det sig, at det ikke er tilfældet, og dermed vokser de kaotiske forhold om kommunernes indtægter fra ejendomsskatter. Der venter med stor sikkerhed byrådene i mange kommunerne en grim overraskelse, når de efter sommerferien skal igang med at finde besparelser, som kan kompensere for de brudte løfter fra regeringen om kompensation via udligningssystemet for effekten af de fejlagtige ejendomsvurderinger.

KL har ifølge NB-Økonomis oplysninger gentagne gange bedt om en forklaring fra regeringen, men har heller ikke fået dokumentation for, at regeringen overholder løftet til kommunerne om, at de ikke ville blive ramt.

NB-Økonomi vil naturligvis i de kommende dage og uger forsøge at få en forklaring fra henholdsvis Indenrigsministeriet, Skatteministeriet og Vurderingsstyrelsen af, hvorfor tallene i årets tilskudsudmelding på ingen måde opfylder løftet til kommunerne fra boligskatteforliget.

Rettet kl. 11.10 mandag 1.7. 2024: Ved en fejl var sammenligningstallene for udviklingen i provenuet marginalt forkerte, idet vi havde havde brugt 2024-tallet og ikke 2025 tallet i den seneste prognose for ejendomsskatteprovenuet. Det ændrer ikke noget i artiklens konklusioner, og derfor er teksten kun rettet i forhold til de eksakte talangivelser for de tre nævnte kommuner, ligesom grafikken er rettet for alle kommuner.