Folketinget har brudt et centralt løfte i det store boligskatteforlig overfor landets boligejere og kommuner. Det var et klokkeklart løfte, at grundskyldspromillen ville blive fastsat, så provenuet i kommunerne ikke blev påvirket.

Men nu viser en analyse, NB-Økonomi har foretaget på baggrund af det seneste skøn for det kommunale provenu fra grundskylden, at løftet er blevet brudt i meget stort omfang.

I 49 kommuner har Folketinget hævet eller sænket de kommunale grundskyld med fem procent eller mere i forhold til løftet i boligskatteforliget. (Vi gengiver den procentuelle ændring og ikke ændringen i grundskyldspromillen, fordi det giver et mere ensartet billede af størrelsen af ændringen.)

Analysen bekræfter de værste anelser for borgmester Hans Stavnsager (S) i Faaborg-Midtfyn Kommune.

"Min eneste tolkning er, at Folketinget fejlagtigt har nedsat vores grundskyld og delt penge ud til vores borgere, uden at vi har haft nogen indflydelse på det," siger han, og understreger, at han har spurgt Skatteministeriet om andre forklaringer uden at få svar.

Fejlen har betydet, at Faaborg-Midtfyn skal spare ekstra 24 millioner kroner i 2024.

"Det er meget svært at forklare vores borgere, at de skal have mindre velfærd, fordi der er lavet sådan en fejl i Folketinget," siger Hans Stavnsager.

Her er løftet sort på hvidt

Løftet i Boligskatteforliget fra 2017 var ellers meget klart. Kommunerne blev lovet, at Folketinget ville fastsætte en grundskyldspromille, som sikrede, at hver eneste kommunes indtægt fra grundskyld ville være upåvirket af overgangen til de nye vurderinger og det nye boligskattesystem.

"De kommunale, ordinære grundskyldspromiller (dvs. ekskl. grundskyld på produktionsjord) fastsættes ved lov, således at provenuet fra grundskylden i den enkelte kommune i 2021 ved anvendelse af nye vurderinger med forsigtighedsprincippet svarer til provenuet under gældende regler på nye vurderinger. Ingen grundskyldspromille kan sættes op i forbindelse med omlægningen" (vores understregning). Årsagen til , at der står 2021 i teksten er, at det var den oprindelige tidsfrist for de nye vurderinger, som senere blev udskudt til 2024.

Faaborg-Midtfyn mister 38,6 millioner

Faaborg-Midtfyn Kommune er et af de mest alvorlige eksempler på effekten af fejlen. Da Folketinget vedtog de nye grundskyldspromiller i foråret 2023 var seneste prognose, at kommunen skulle have en indtægt på 147,0 mio. kr. fra øvrige ejendomme, fordi kommunen efter de gamle vurderinger havde grundværdier for 6,4 milliarder kroner og opkrævede 22,8 promille.

Da Folketinget behandlede lovforslag nummer 113 fastsatte man grundskyldspromillen i Faaborg-Midtfyn til 8,5 promille, og derfor skulle de nye vurderinger være på 17,3 milliarder kroner, hvis kommunen som lovet skulle have et uændret provenu fra grundskylden på øvrige ejendomme.

Men da det seneste skøn for kommunens provenu kom i slutningen af august, var de samlede grundværdier kun 12,8 milliarder kroner, og dermed får kommunen kun 108,4 millioner kroner ind fra grundskyld på øvrige ejendomme. Altså et tab på 38,6 millioner kroner.

Hvis kommunen som lovet skulle have et uændret provenu, så skulle grundskyldspromillen være fastsat til 11,56 promille. Dermed er grundskyldspromillen i Faaborg-Midtfyn blevet sat 3,026 promille for lavt. Eller sagt på en anden måde: Folketinget har ved en fejl og uden nogen demokratisk debat sænket grundskyldspromillen i Faaborg-Midtfyn med godt tre promille svarende til, at den enkelt husejer slipper 35,6 procent billigere i grundskyld.

Mens husejerne i Faaborg-Midtfyn kan glæde sig, så er det lige modsat for kommunen, som frem til 2028 vil have et årligt tab på 35,6 millioner kroner. Det forventes dog, at udligningssystemet fra 2025 vil kompensere kommunen for 95 procent af tabet, så det reelle nettotab kun bliver cirka to millioner kroner.

Når kommunen ikke bliver kompenseret i udligningssystemet, så skyldes det, at de nye vurderinger er voldsomt forsinkede. Det betyder, at den kommunale udligning er blevet beregnet på baggrund af fejlagtige vurderinger. Men da prognosen i udligningen ikke er helt så fejlagtige, som de tal Folketinget brugte til at fastsætte grundskyldspromillerne, så får kommunerne en delvis kompensation i 2024.

Det betyder, at Faaborg-Midtfyn Kommune kun taber mellem 24 og 26 millioner kroner, mens mange af de kommuner, som får en stor milliongevinst, får lov til at beholde næsten alle pengene selv.

Det ser langt værre ud for Fanø, som har fået fastsat en grundskyldspromille, som ud fra de tilgængelige data er 4,65 promille for lav, hvilket udløser et bruttotab på 19,4 millioner. Men her dækker udligningssystemet kun 75 procent, og dermed får kommunen et tab fra 2025 og frem på næsten fem millioner kroner.

Der er det særlige forhold på Fanø, at mens stort set hele besparelsen rammer de faste beboere, så er det primært sommerhusejere, som får besparelsen.

Det skal understreges, at NB-Økonomi ikke har kunnet få et præcist svar på, hvordan effekten vil være i udligningsberegningen, og at effekten derfor kan blive anderledes.

Skæv udligning får især betydning for boligejere, der vil sælge

Mens boligejernes gevinst og tab ofte vil være reduceret af ændringer i den såkaldte skatterabat, så slår de forkerte grundskyldspromiller igennem for fuld musik hos de boligejere, som vil sælge huset de kommende år.

Forklaringen er, som et dansk studie fra 2018 viser, at prisen på en bolig stiger med cirka fire procent, når grundskyldspromillen falder med en promille. Hvis det tal stadig holder stik, så vil en ejer af en bolig i København beliggende på en grund til fem millioner kroner få en formuegevinst på cirka 200.000 kroner takket være Folketingets fejl.

Modsat vil en boligejer på Mors tabe knap 13 procent af værdien af grunden, fordi Morsøs grundskyldspromille er 3,3 promille for høj.

NB-Økonomi har bedt Skatteministeriet svare på, hvorfor der er de store afvigelser mellem virkeligheden og løfter i boligskatteforliget - herunder også om Folketinget vedtog de nye promiller på baggrund af for tyndt et grundlag. VI havde ikke modtaget noget svar ved deadline, men bringer en opfølgning, når det kommer.