Staten skal overtage den finansiering af en række sundhedsopgaver, som tidligere har ligget på kommunernes og regionernes bord. Den såkaldte kommunale medfinansiering (KMF) bør fjernes, hvis det står til Sundhedsstrukturkommissionen.

Den del af anbefalingerne vil være en stor hjælp for regeringen, da en ny KMF ville have betydet en genåbning af udligningen, da sundhedsydelserne i praksis har skævvredet kommunernes økonomi siden 2019, hvor man fastfrøs KMF'en.

Derudover har der manglet reelle styringsmuligheder for kommunerne i forhold til KMF'en, fremgår det af rapporten fra kommissionen. Derfor er det på tide at indføre en ny model.

"Modellen indebærer, at et statsligt tilskud til kommunerne betinges af, at kommunerne lever op til en række fastlagte mål. De konkrete mål skal overvejes og udvikles, men kan omfatte konkrete effektmål, som afspejler kommunernes indsats på forebyggelses- og ældreområdet. Målene kan også i et begrænset omfang omfatte procesrelaterede krav, fx om implementering af kvalitetsstandarder for nære indsatser," står der.

Udfordringerne med den nuværende model er, at kommunerne ifølge rapporten har meget begrænsede styringsmuligheder, blandt andet fordi de ikke har indflydelse på sygehuskapaciteten.

"Det er derfor vurderingen, at modellen for kommunal medfinansiering ikke styrker kommunernes incitament til at prioritere og investere i det kommunale sundheds- og ældreområde. Desuden har datagrundlaget bag ordningen vist sig ikke at være tilstrækkelig robust til formålet, og ordningen har bidraget til en betydelig budgetusikkerhed for kommunerne. Kommissionen foreslår i stedet et resultatafhængigt tilskud for kommunerne," skriver man i rapporten.

"Der lægges med forslaget op til, at den kommunale medfinansiering afskaffes som følge af de beskrevne udfordringer ved modellen og som en konsekvens af indførelse af resultatafhængigt tilskud for kommunerne."

Kommunernes kommunale udgifter til medfinansiering udgør i 2024 omkring 25,1 mia. kr.

Regeringen vil ikke røre udligningen

KMF'en har været en sten i skoen på både den tidligere S-regering og den nuværende SVM-regering. I 2020 lykkedes det endeligt at lande en udligningsreform, og hverken Socialdemokratiet eller Venstre ønsker at rokke ved den båd så tæt på et kommunalvalg.

Ændrer man beregningerne, som blev fastfrosset i 2019 på baggrund af data fra 2018, ville det nemlig betyde, at man også vil skulle ændre i udligningen.

Den nye model kan også være en fordel for kommunerne, da det vil være en administrativ lempelse, hvis man fjerner KMF'en, skriver kommissionen.

"Sundhedsstrukturkommissionen vurderer, at den foreslåede ordning med resultatfinansiering vil indebære en væsentlig administrativ lempelse i forhold til den nuværende kommunale medfinansiering. Afskaffelse af den kommunale medfinansieringsordning kan være forbundet med byrdefordelingsmæssige konsekvenser, som skal håndteres," og der tilføjes senere i rapporten:

"Tilskuddet skal styrke kommunernes incitamenter til at investere i en bedre forebyggende indsats, bl.a. i ældreplejen og dermed modvirke, at kommunerne blot afventer en regional prioritering af kommunale indsatser."

Kommissionen mener dog fortsat, at man i en kommende reform skal være opmærksom på både strukturelle og socioøkonomiske forskelle. Der er for stor forskel i, hvor de syge rent faktisk bor, og hvad der er af sundhedstilbud.

"I forlængelse af forslaget om, at en del af kommunernes finansiering gøres betinget af resultater med sammenhæng til en styrket forebyggelse og pleje, bør det bemærkes, at en resultatfinansiering potentielt kan indebære en omfordeling af kommunernes finansiering, fordi fordelingen vil ske på baggrund af andre kriterier end objektive udgiftsbehov. Der skal derfor findes en balance med hensyn til, hvor stor en del af finansieringen der skal være bundet op på kommunernes resultater, og hvor meget der skal tildeles ud fra indikatorer på kommunernes udgiftsbehov," står der i Sundhedsstrukturkommissionens rapport.