På trods af flerårige puljer i millionklassen, en taskforce, og at det længe har været et udtalt politisk mål at nedbringe sygefraværet, så er det gennemsnitlige antal sygedage stadig højere, end det var før covid-19.

De senere år er der sket en stor stigning i antallet af sygedage. Noget af stigningen er blevet forklaret med øget smitte under covid-19, samt manglende immunitet mod sygdom efterfølgende.

Tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at det gennemsnitlige antal fraværsdage om året for kommunalt ansatte er steget med 2,9 dage.

Fra 11,9 dage i 2018 til 14,8 dage i 2023.

Nedbringelse af sygefraværet har længe været et politisk mål, da færre sygedage kan øge de kommunalt ansattes antal af leverede arbejdstimer i en tid med store rekrutteringsudfordringer. Eksempelvis har der siden 2018 været afsat mere end 100 mio. kr. til en pulje, hvor offentlige arbejdspladser har kunnet søge penge til projekter, der skulle nedbringe sygefraværet.

Problemet er bare, at de mange indsatser ikke for alvor er slået igennem i statistikkerne. Der har ganske vist været et fald i antal sygedage fra 2022 til 2023, men der er stadig langt ned til et niveau, der er lavere end før coronapandemien.

Sygefraværet der går igen

Det har ellers ikke skortet på initiativer, der har skullet nedbringe sygefraværet i den offentlige sektor.

I 2018 blev omfanget af sygefravær i den offentlige sektor kortlagt af Finansministeriet, og sygedagene blev genstand for stor politisk opmærksomhed. Siden da har det været mere en regel end en undtagelse, at sygedagene er blevet nævnt i alt fra reformudspil, økonomiaftaler og talrige rapporter.

Under den daværende VLAK-regering blev der i økonomiaftalen for 2019 lagt op til, at: "KL og Danske Regioner i efteråret som led i Sammenhængsreformens nationale mål drøfter opstillingen af en national målsætning med konkrete mål for reduktion af sygefraværet i den offentlige sektor."

I september 2018 lå regeringens omtalte Sammenhængsreform så klar, men konkrete nationale mål for nedbringelsen af sygefraværet blev det ikke til. I forlængelse af reformen blev der til gengæld oprettet en flerårig pulje på samlet 100 mio. kr. til projekter, der skulle nedbringe sygefraværet på offentlige arbejdspladser.

I den forbindelse udtalte daværende beskæftigelsesminister, og nuværende forsvarsminister samt formand for Venstre, Troels Lund Poulsen, at: "Sygefraværet er et fokusområde for regeringen, og vi kan se, at der er mange sygedage nogle steder i det offentlige, og det skal vi gøre noget ved." Det år var det gennemsnitlige antal fraværsdage for en kommunalt ansat på 11,9 dage.

Dengang var det specielt det pædagogiske og sundhedsfaglige personale, der var i politikernes søgelys, da det var blandt disse grupper, at sygefraværet var højest.

Socialdemokraterne ville også sygefraværet til livs

Samme gruppe ansatte var også i fokus, da den efterfølgende S-regering indgik økonomiaftale for 2020. I aftalen står der: "Det er en fælles ambition, at der skal uddannes og ansættes flere social- og sundhedsmedarbejdere, at arbejdsforholdene forbedres, at flere medarbejdere får mulighed for at gå op i tid og at nedbringe sygefravær." I den forbindelse blev KL og regeringen enige om at nedsætte en taskforce, der skulle se på problematikken.

Den taskforce var klar med sine anbefalinger i maj 2020, og her lød anbefalingen: "at regionerne og kommunerne fortsætter arbejdet med at sikre, at flere medarbejdere går på fuld tid, og at sygefraværet mindskes."

Og lige præcis den sætning fandt vej over i økonomiaftalen for 2021, hvor regeringen og KL endnu en gang blev enige om at gøre noget ved sygefraværet. Det udmøntede sig i, at partierne bag Arnepensionen blev enige om at fortsætte puljen til sygefraværsprojekter på offentlige arbejdspladser, som VLAK-regeringen havde sat i verden. I 2020 steg det gennemsnitlige antal sygedage til 12,2 for en kommunalt ansat.

Derefter er ordet 'sygefravær' fraværende i økonomiaftalerne for 2022 og 2023.

Men da den nuværende SVM regering trådte ind i regeringskontorene i december 2022, havde de dog skrevet følgende i regeringsgrundlaget:

"Regeringen vil arbejde for: At nedbringe sygefravær i det offentlige." I 2022 er en kommunalt ansat i gennemsnit syg 16,1 dage om året. 4,2 dage mere, end i 2018.

Et lille fald i 2023

I økonomiaftalen for 2024 dukkede fraværet op igen, men her bemærkes det kun, at sygefraværet er stigende. Der gik dog ikke lang tid, før sygefraværet igen var i det politiske rampelys. I september 2023 fremlagde finansminister Nicolai Wammen regeringens 2030-plan. I den lyder det:

"Regeringen vil derudover arbejde for, at ledelse, arbejdsvilkår og arbejdsmiljø i det offentlige under støtter et lavt sygefravær". Det skal, som de andre år, være med til at afbøde manglen på arbejdskraft i specielt sundheds- og plejesektoren.

I maj 2024 blev sidste runde af puljen, som VLAK-regeringen oprettede, åbnet for ansøgninger. Ligesom de forrige år, er der ca. 30 mio. kr. at søge om, hvis man som offentlig arbejdsplads har et projekt, der kan nedbringe sygefraværet.

Fra 2022 til 2023 er sygefraværet faldet fra 16,1 dage, til 14,8 dage, men det er altså stadig er over niveauet fra 2018 på 11,9 fraværsdage pr. ansat.