De løbende justeringer af råderummet illustrerer hvor usikker en størrelse, der er tale om. Finansministeriet og vismændene har denne gang præsenteret deres opgørelser af det økonomiske råderum med få dages mellemrum, og alligevel er der forskel.

På dagens pressemøde siger overvismand Carl-Johan Dalgaard, at det er imponerende, så tæt opgørelserne ligger på hinanden i betragtning af hvor store usikkerheder, der er forbundet med beregningerne.

Råderummet er rammen for at træffe politiske beslutninger, der har økonomiske konsekvenser. Hvis der ikke også træffes beslutning om konkret finansiering af nye tiltag, vil det få konsekvenser for råderummet. Det finanspolitiske råderum er altså et udtryk for hvor mange penge, der er til rådighed i den offentlige økonomi, vurderet på baggrund af de politiske prioriteringer, der allerede er truffet beslutning om (se nærmere i Fakta-boksen herunder).

Strukturel beskæftigelse

Vurderingen af den strukturelle beskæftigelse er afgørende for hvilke skatteindtægter, der varigt vil være til rådighed til finansiering af de offentlige udgifter. Det strukturelle beskæftigelsesniveau er netop defineret ved at være det niveau, der er holdbart på længere sigt.

I den seneste vismandsrapport vurderes det, at den strukturelle beskæftigelse er forbedret med godt 30.000 personer i forhold til vurderingen i december 2023, mens Finansministeriet vurderer, at den strukturelle beskæftigelse er øget med 44.000 i forhold til 2030-planforløbet fra august 2023.

Derfor fås en forbedring af råderummet på henholdsvis 9 og godt 11 milliarder.

Det vil sige, at i DØR's regnemodel betyder 10.000 mere i strukturel beskæftigelse altså omkring tre mia. i øget råderum, mens det i Finansministeriets optik svarer til omkring 2,5 mia. kr.

Tekniske forudsætninger

Det skal også bemærkes, at vismændene i efterårsrapporten kommenterede på forskellene i opgørelsen af råderummet og anførte, at i betragtning af de store usikkerheder måtte de to opgørelser opfattes som ens.

Dengang var forskellen mellem de to opgørelser ni mia. kr. DØR anførte, at ca. syv mia. kr. af forskellen hang sammen med teknikken i fremskrivningen af nordsøindtægterne og fremskrivningen af udgifter til offentlige investeringer og subsidier. Og det er størrelser af midlertidig karakter, som ikke kan bruges til varigt at hæve de offentlige udgifter eller sænke skatterne.