Et opgør med udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde kræver ikke bare, at der findes besparelser på 1,3 milliarder kroner i et enkelt år, men at der vedvarende bliver lagt låg på væksten. Det er nemlig vigtigt at skelne mellem på den ene side årlige besparelser og på den anden side strukturelle ændringer, der tager fat i de underliggende mekanismer, der driver udgiftsvæksten.

Strukturelle ændringer, der dæmper eller fjerner udgiftsvæksten, vil over årene betyde, at udgifterne vil ligge flere milliarder kroner under det niveau, der ellers ville være nået.

Se mekanikken illustreret herunder:

Figuren herunder viser den akkumulerede vækst på det specialiserede socialområde siden 2019. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 1,3 milliarder kroner.

Forestiller man sig, at der gennemføres besparelser svarende til væksten fra 2023 til 2024, vil det efterlade kommunerne ved indgangen til 2025 med et udgiftsniveau, der er ca. seks mia. kr. højere end før 2019. Men hvis væksten herefter fortsætter i samme takt som før, er der bare sket en tidsmæssig forskydning, jf. nedenstående figur.

Aftalen på det specialiserede socialområde skal altså ændre de grundlæggende mekanismer for udgiftsvækst på området, og ikke blot pege på engangsbesparelser.