Det er især otte ud af 19 anbefalinger, der kommer til at påvirke kommunernes økonomi, hvis de implementeres én til én på det specialiserede socialområde.

I en ny rapport, som blev præsenteret til et pressemøde onsdag eftermiddag af Ekspertudvalget på socialområdet, fremgår det hvilke anbefalinger, der vil påvirke økonomien.

At få styr på økonomien på det specialiserede socialområde har i årevis været øverst på borgmestrenes ønskeliste op til økonomiforhandlingerne. Derfor blev ekspertudvalget med professor og forskningsdirektør i VIVE Torben Tranæs i spidsen nedsat lige op til økonomiaftalen for 2023 i maj 2022. Deres første delrapport landede året efter, og i dag kommer deres afsluttende anbefalinger, som blandt andet har det formål at understøtte kommunerne i at holde sig inden for de økonomiske rammer.

Det er især "spor 1" ud af fem spor, hvor de otte anbefalinger er beskrevet. De anbefalinger fokuserer på, "hvad der driver udviklingen i udgifterne og borgernes indsatser".

Anbefalinger med fokus på blandt andet økonomi

1. "Anbefaling om revision af serviceloven"

Serviceloven skal ændres, så den inddrager borgerens perspektiv, hjælper borgeren til at blive mere selvhjulpen eller hjælper borgeren med at have et så selvstændigt liv som muligt, og have en ordlyd, der sikrer, at der kan tages økonomiske hensyn, når sager afgøres, som dog ikke må gå ud over de faglige hensyn.

2. "Anbefaling om tydeliggørelse af rækkevidden for de enkelte reglers anvendelse"

Det skal gøres mere tydeligt, hvad der tilbydes borgerne, så der ikke er så store konflikter mellem borgerne, kommunerne og Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal ikke kunne træffe afgørelser, der eksempelvis er væsentlig fordyrende i forhold til lovens hensigt. Der skal mere klarhed ind i lovgivningen, der skal tages stilling til principafgørelserne i en ny lovgivning, og det skal sammenkædes med DUT-princippet, så kommunerne får den rigtige kompensation i forhold til opgavemængde samt større vidensdeling i forhold til principafgørelser.

De første to anbefalinger er beskrevet mere uddybende i denne artikel.

3. "Anbefaling om nye rammer for kapacitetsstyring og etablering af botilbudspladser til borgere med særligt komplekse behov og udadreagerende adfærd"

Nye rammer skal gøre det nemmere at "understøtte et bedre udbud af botilbudspladser", hvor økonomistyringen også bliver bedre. Det vil gøre det nemmere at holde priserne på et niveau, så det svarer til kvalitet og indsats. Derudover anbefaler ekspertudvalget, at man ser på muligheden for at få et takstloft på de særligt dyre enkeltsager. Derudover bør man forny lånepuljen fra økonomiaftale 2024 til at etablere nye botilbud, så udbuddet passer bedre til efterspørgslen.

4. "Anbefaling om udvikling af nyt takstsystem for socialområdet"

Et nyt takstsystem skal eksempelvis standardiseres, så taksterne er mere ensartede og dermed lettere at styre efter økonomisk. Det vil ifølge ekspertudvalget også gøre det nemmere for politikere at prioritere og udvikle socialområdet. Man kan blandt andet gøre det nemmere at sammenligne, så kommunerne tydeligt kan se en alternativ leverandør. Derudover bør leverandører også have et incitament til at hjælpe borgeren med at være selvhjulpen eller leve så selvstændigt som muligt.

5. "Anbefaling om hensigtsmæssig udvikling af botilbudskapaciteten"

Denne anbefaling har lidt længere udsigter, da ekspertudvalget mangler en undersøgelse af omfanget. Ekspertudvalget anbefaler derfor, "at der gennemføres en undersøgelse af de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer forbundet med etablering, drift og anvendelse af henholdsvis botilbudslignende tilbud etableret i boliger efter almenboliglovens § 105 og botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108."

6. "Anbefaling om bedre understøttelse af match mellem borger og botilbud"

De fleksible botilbud efter §§ 107 og 108 skal anvendes mere, og man bør, hvis muligt, få etableret flere målrettede tilbud til eksempelvis borgere med særlige sociale udfordringer. Derudover bør Familieretshuset understøtte kommunerne, da de allerede har den nødvendige viden tilgængelig, når det kommer til flytning uden samtykke efter serviceloven.

Derudover anbefaler udvalget, "at servicelovens § 136 f udvides, så den omfatter alle borgere under værgemål, uanset årsagen til nedsat funktionsevne. Herudover anbefales reglerne for flytning uden samtykke efter servicelovens § 129 a ændret, så den nedsatte psykiske funktionsevne ikke nødvendigvis skal være en følge af en sindslidelse."

7. "Anbefaling om revision af magtanvendelsesreglerne"

Når magtanvendelsesreglerne skal ændres, bør der inddrages fem anbefalinger fra ekspertudvalget. Man skal fjerne barrierer for at udbrede velfærdsteknologi, eliminere muligheden for borgere i at få adgang til personfaglige genstande, og der skal skabes trygge rammer for borgere, hvis der skal anvendes aflåsning. Derudover skal det være nemmere at flytte borgere, hvis en borger ikke selv kan give samtykke. Til sidste skal dokumentationskravene ændres, så det skaber mindre bureaukrati.

8. "Anbefaling om bedre styring på krisecenterområdet"

Borgere skal så vidt muligt være i kortere tid på krisecentre, i stedet skal der være fokus på, at borgerne hurtigt kan få en "selvstændig tilværelse uden for krisecentret". Denne har et lidt længere perspektiv, fordi eksperterne først vil have undersøgt, hvordan man kan sikre en både hurtig og tryg overgang til noget andet end et krisecenter.

Kilde: Ekspertudvalget for socialområdet - delrapport to.

Du kan se et kort overblik over alle 19 anbefalinger her.