Særligt to områder driver udgiftsstigningen på socialområdet
Kommunernes udgifter til botilbud er steget markant det seneste år. Stigningen drives især af kommunernes egne og private tilbud.
Udgivet: 06/05/2026
De stigende udgifter til det specialiserede socialområde bliver ofte forklaret med forhøjede takster på private botilbud.
Men en analyse af kommunernes udgifter til området i regnskaberne for 2025 viser, at de stigende udgifter langt fra kun kommer fra den private del af socialområdet.
Den samlede stigning i kommunernes udgifter på 2,7 mia. kr. fra 2024 til 2025 udgøres af en stigning i udgifterne til kommunernes egne tilbud på knap 1,9 mia. kr. og til private tilbud, hvor udgifterne er steget med knap 1,3 mia. kr.
Til gengæld er kommunernes udgifter til både selvejende tilbud og andre kommuners og regionale tilbud faldet fra 2024 til 2025.
Se hvordan udgifterne fordeler sig på de fem største områder fordelt på ejertyper.
Udgifterne til kommunernes egne botilbudslignende tilbud er alene på et år steget med lidt under en halv milliard kroner, mens udgifter til længerevarende botilbud på private tilbud er steget med over en halv milliard kroner.
Se hvordan udgifterne til kommunernes egne tilbud har ændret sig fra 2024 til 2025.
Fik du læst?
Udgifter til private botilbud stiger med over en 1/2 mia - men der er kun 50 flere pladser
Samlet set er udgifterne til botilbud til børn, unge og voksne alene steget med 2 mia. kr. fra 2024 til 2025.
Se hvordan udviklingen har været i din kommune.
Opdag NB Økonomis fulde datasæt
Få adgang til omfattende data, regneark, landkort og interaktive kort på NB-Data.

Sidst opdateret: 07/05/2026 - 11:53









































