Se initiativerne i det lækkede aftaleudkast

De kortsigtede initiativer:

• Forenkling af merudgiftsydelsen: Med økonomiaftalen for 2024 aftalte regeringen og KL at indføre en ny model for udmålingen af servicelovens merudgiftsydelse. Det skal bidrage til et mere enkelt system og øge retssikkerheden. I den kommende folketingssamling vil der blive præsenteret et lovforslag, der skal drøftes i forligskredsen bag reform af førtids- og fleksjob.

• Specialeplanlægning på handicapområdet og takstmodel for hele det specialiserede socialområde: Parterne er enige om, at der skal udvikles en model for, hvordan den højt specialiserede del af handicapområdet kan inddeles i specialer. Et lovforslag om specialeplanlægning vil kunne fremsættes i kommende Folketingssamling. Udrulningen af specialeplanlægning på det specialiserede del af handicapområdet vil have samtidighed med udrulning af en takstmodel. Specialeplanen skal således ses i sammenhæng med en takstmodel, som skaber økonomisk gennemsigtighed også på tværs af ejerformer – styrker sammenhængen mellem kvalitet og økonomi og forbedrer kommunernes udgiftsstyring.

• Særligt dyre enkeltsager: Der igangsættes et arbejde, som skal finde mulige løsninger til at reducere udgifterne til de særligt komplekse og dyre enkeltsager, samtidig med at der sikres faglig kvalitet i indsatsen for borgerne.

• Revision af magtanvendelsesreglerne: Regeringen har allerede sendt sit lovforslag i høring. På baggrund af drøftelser i Sammen om Handicap udgår flytning med værges samtykke og indelåsning af borger i egen bolig i botilbud af lovforslaget. Derudover fastholdes ansvaret for afgørelser i sager om flytning uden samtykke hos Familieretshuset i stedet for i det nye nævn. Flytning med værges samtykke afventer gennemførelse af initiativ i det flerårige arbejdsprogram om styrkelse af værgers kendskab til borgere med handicap under værgemål, hvor arbejdet forudsættes færdiggjort, således at de nødvendige regeltilpasninger kan gennemføres i 2025.

• Indførelse af beløbsgrænse for alternative tilbud: Parterne noterer sig, at regeringen og KL har indgået aftale om at indføre en formaliseret beløbsgrænse for meromkostningerne på 0 pct. for alternative tilbud til det, kommunen har visiteret til. Et lovforslag vil kunne fremsættes i efteråret 2024. Det er en forudsætning for initiativet, at det sikres, at reglerne for beregning af takster overholdes.

• Effektivisering af socialtilsyn: Parterne er enige om, at der bl.a. med udgangspunkt i analysen skal udarbejdes en model for ændringer af socialtilsynsreglerne, som efterfølgende drøftes i Sammen om Handicap, og som samlet set skal medføre et lavere tilsynstryk på de sociale tilbud, som bl.a. kan frigøre tid til borgernære opgaver, og som skal sikre, at socialtilsynets ressourcer anvendes mere effektivt og fokusere på de tilbud, hvor der er problemer vurderet ud fra så vidt muligt objektive risikofaktorer. Desuden skal tilsyn på området i højere grad koordineres på tværs af tilsynene. Et lovforslag fremsættes i efteråret 2024.

• Forenkling og mere tillidsbaseret visitation til hjælpemidler: Parterne er enige om at forenkle reglerne for visitation til hjælpemidler, så borgerne oplever øget tilgængelighed, mindre ventetid og en mere smidig visitation. Der igangsættes et arbejde med at udarbejde en positivliste til hjælpemidler, der skal kunne udleveres uden forudgående visitation, ligesom mulighederne for et samlet regelsæt, som kommunerne kan administrere efter, skal afdækkes. Desuden tilkendegiver regeringen at afdække muligheden for at se på hjælpemiddelområdet på tværs af den kommunale og regionale sektor. Et lovforslag vil kunne fremsættes i 2025.

• Øget inddragelse af brugere og pårørende: Det afdækkes, hvordan der kan sikres øget inddragelse af brugere og pårørende, herunder undersøge muligheden for at give brugere og pårørende ret til at oprette råd eller lignende på botilbuddene. Initiativet skal bidrage til bedre samarbejde og kommunikation mellem borger, tilbud, pårørende og sagsbehandler og øge borgerens tryghed og trivsel, samt understøtte en positiv kultur og forebygge forråelse. Et lovforslag vil kunne fremsættes i 2025.

• Handicapuge og samfundskampagne: Der udarbejdes et forslag til forsøg med en handicapuge og gennemførelse af en oplysningskampagne, som skal øge kendskabet til mennesker med handicap i den brede befolkning og medvirke til at aflive myter, fordomme og misforståelser samt forebygge forråelse. Indsatserne tænkes forankret hos civilsamfundsorganisationerne på handicapområdet.

• Handlingsplan om uddannelse og beskæftigelse: Der udarbejdes en handlingsplan, der skal sætte fokus på, hvordan flere med handicap får mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet og ser på mulighederne for at skabe mere fleksible uddannelsesveje for studerende med handicap. Parterne er enige om at udvide målgruppen for KLAP-job.

• Uddannelseskrav på sikrede tilbud: Der skal i forbindelse med udarbejdelse af specialeplanlægningen udarbejdes en model for fastlæggelse af et uddannelseskrav for personalet på de sikrede sociale tilbud, som har adgang til de mest vidtgående indgreb over for borgerne. Der skal overvejes en indfasning af kravet. Et lovforslag vil kunne fremsættes i 2025.

• Løft af datagrundlag på socialområdet: Parterne noterer sig, at regeringen og KL har indgået aftale om initiativer, der skal sikre et bedre datagrundlag på socialområdet.

• Ændrede regler for at forblive på botilbud for ægtefæller til afdøde borgere med handicap: Der udarbejdes en model for, hvordan nye regler vil kunne understøtte en optimal anvendelse af kommunens botilbud og øge styrbarheden via lempelse af reglerne for at opsige en efterladt ægtefælle fra en visiteret bolig i et botilbud. Der skal tages højde for internationale forpligtelser. Et lovforslag vil kunne fremsættes i den kommende Folketingssamling.

• Ekspertudvalgets anbefalinger: Ekspertudvalget har netop præsenteret en række yderligere anbefalinger i den endelige afrapportering, som regeringen og KL vil drøfte videre. Anbefalingerne vil blive drøftet i Sammen om Handicap. Det står naturligvis parterne frit for, hvordan de forholder sig til anbefalingerne.

• Justering af BPA-ordningen (Borgerrettet Personlig Assistance): Den allerede nedsatte arbejdsgruppe præsenterer et forslag til en justering af BPA-ordningen i form af en takstmodel, der kan danne rammen om en bedre og enklere udmåling af BPA-tilskud. Med afsæt i dette udspil udarbejdes lovforslag om en ny takstmodel på området. Derudover afsøges i samarbejde med parterne i Sammen om Handicap mulighederne for en lovændring, som imødegår udfordringer ift. sundhedsydelser ved at præcisere, at BPA-hjælpere kan udføre hjælpeopgaver for en borger svarende til det, som andre borgere, i samme alder og livssituation uden en funktionsnedsættelse, selv kan udføre.

De langsigtede initiativer:

• Nytænkning af servicelovens handicapbestemmelser: Der er behov for at gennemgå servicelovens handicapbestemmelser med henblik på at identificere mulige ændringer, der kan understøtte en mere enkel sagsbehandling og visitation, der understøtter, at mennesker med handicap får den rette indsats til tiden, og at borgere og kommuner ikke anvender unødige ressourcer.

• Begrænsning af unødvendige revurderinger: Der er behov for at afsøge muligheder for at dæmme op for meningsløse revurderinger i sager om løbende hjælp til borgere med varige funktionsnedsættelser, hvor der ikke er udsigt til forbedringer i funktionsevnen. Samtidig er det vigtigt at fastholde opfølgninger på indsatsen, hvor det giver mening.

• Etiske retningslinjer for medarbejdere og ledere: Der nedsættes en arbejdsgruppe blandt relevante parter, som skal se på udarbejdelse af modeller for etisk kodeks for ledere og medarbejdere på sociale botilbud, som bl.a. skal medvirke til at forebygge forråelse. I forbindelse med arbejdet kan det overvejes, om tilslutning til etiske retningslinjer skal fremgå af Tilbudsportalen e.l.

• Målrettede, tidsbegrænsede tilbud: Der igangsættes et arbejde, som skal afdække mulighederne for at udvikle et mere målrettet og fleksibelt behandlingstilbud til borgere med behov for intensiv støtte og behandling i en afgrænset periode og efterfølgende mindre intensiv opfølgning og udslusning. Borgere, der har behov for et længerevarende tilbud, skal fortsat have dette. Derudover skal det afsøges, hvordan der kan vejledes bedre om den nuværende mulighed for godkendelse af pladser efter forskellige bestemmelser, ligesom det skal undersøges, om det kan bidrage til en smidighed i kapaciteten, at pladser kan bruges fleksibelt på tværs af tilbudstyper uden ny godkendelse.

• Udvidelse af specialeplanlægning på den specialiserede del af socialområdet: Regeringen igangsætter et arbejde med at afdække mulighederne for en udvidelse af specialeplanlægning til flere dele af det specialiserede socialområde.

• Uddannelsesmål/kompetencebeskrivelser eller lignende for tilbud på det specialiserede område: I forlængelse af afdækningen af en mulig udvidelse af specialeplanlægning til flere dele af det specialiserede socialområde undersøges uddannelsesmålsætninger/kompetencebeskrivelser eller lignende for tilbud på det specialiserede socialområde vedrørende socialpædagoger, pædagogiske assistenter, socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter, ledere og andre relevante faggrupper. Socialpædagoger er – og skal også være – den største faggruppe på socialområdet, alt imens socialrådgivere er centrale i forbindelse med visitationen af tilbuddene. Tværfaglighed og fagligt fællesskab er vigtigt for at yde så god en samlet indsats over for borgeren som muligt. Initiativet skal ses i forlængelse af arbejdet med uddannelseskrav på de sikrede tilbud. Initiativet forventes at kunne bidrage til at imødegå forråelse.

• Styrkelse af værgers kendskab til borgere med handicap under værgemål: Der iværksættes et arbejde, som skal afdække mulige initiativer, der kan styrke værgers kendskab til borgere med handicap under værgemål. Med afsæt i eventuelle initiativer, som kan styrke værgers kendskab til borgere, så en værge har det fornødne kendskab til borgeren til at kunne tage stilling til spørgsmålet om flytning, gennemføres en ændring i servicelovens magtanvendelsesregler. Ændringen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud for en person med psykisk funktionsnedsættelse, som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, såfremt personen ikke modsætter sig flytning, og hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af værgen. Det forudsættes, at arbejdet færdiggøres, således at de nødvendige regeltilpasninger kan gennemføres i 2025.