Antallet af ord i serviceloven er steget med 419 ord fra 1. januar 2023 til 1. januar 2024. Sundhedsloven er vokset med hele 1.232 ord i samme periode.

Det viser en ny gennemgang af lovene, som den borgerligt-liberale tænketank Cepos har foretaget for NB-Ældre.

Statsminister Mette Frederiksen (S) erkender, at der har været den udvikling.

"Det er rigtigt, at der bare er blevet lagt flere og flere ord på. Der er også blevet lagt flere og flere tilsyn, mere og mere lovgivning, mere og mere bureaukrati," siger Mette Frederiksen til NB-Ældre til et doorstep tirsdag eftermiddag lige efter en partilederdebat i folketingssalen. Begge love er oppe på 85.160 ord til sammen, og det er uden at tælle bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger med, som rundede over 1,6 mio. ord sidste år tilsammen for de to love, hvor Cepos også lavede den sammentælling.

Eneste lov, der går beskedent i modsat retning, er Folkeskoleloven. Den er faldet med 22 ord.

Udviklingen er interessant, fordi den kan være med til at forklare, hvorfor en flertalsregering som SVM-regeringen ikke engang kan få sat en stopper for bureaukrativæksten, selvom den har som erklæret mål at gøre bureaukratiet mindre. Kommunernes Landsforening (KL) har i sidste uge offentliggjort en undersøgelse, der viste, at i løbet af de seneste fem år, er der skabt bureaukrati for ca. to mia. kr. i staten. En del af det vil helt sikkert påvirke kommunerne.

(Artikel fortsætter under graf)

Administrerende direktør i KL - tidligere departementschef Kristian Vendelbo - påpegede over for NB-Økonomi, at en del bureaukrati skabes af ministerierne, og det er i praksis svært for politikerne at sætte en stopper for det.

Frygt for, at ældreloven kan blive ny bureaukratiskaber

Flere ældredirektører i kommunerne har været bekymrede for, at ældreloven ikke afbureaukratiserer ældreområdet. Nogle har endda undret sig over, at der nu kommer en tredje lov.

Selvom statsministeren netop har meldt ud i Berlingske, at hun vil gøre tilsynene mere enkle, så er der endnu ikke kommet udmeldinger om, hvor vidt fagfolk på ældreområdet også skal forholde sig til de to andre love ud over ældreloven.

"Den her øvelse (med ældreloven, red.) går ud på det modsatte. Hvordan vi så præcist kommer til at lovgive, det må du tale med (ældre)ministeren om," siger Mette Frederiksen til NB-Ældre.

I interviewet med Berlingske har statsministeren forklaret, at regeringen stadigvæk har en ambition om "at nedbringe mængden af regler, som der føres tilsyn med, hvilket blandt andet skal ske i et særligt partnerskab mellem regeringen og kommunerne."Det særlige partnerskab, som blev aftalt i økonomiaftalerne for 2024 har dog ikke haft deres første forhandlingsmøde endnu. Det skulle oprindeligt have været afviklet mellem KL og finansminister Nicolai Wammen (S) den 18. december 2023, men mødet er skubbet til sidst i januar. Det vil sige, at det kan blive svært at få det til at blive en del af ældrelovsudspillet, som forventes præsenteret i sin fulde længde den 30. januar. 

"Allerede nu vil regeringen dog med sin nye ældrelov fjerne en »række proceskrav« – herunder kravet om, at landets kommuner har pligt til løbende at udarbejde en såkaldt værdighedspolitik. Kommunerne skal også fritages fra kravet om at tilbyde ældre over 70 år såkaldte forebyggende hjemmebesøg – noget, der skal ske årligt, fra en borger fylder 82 år," tilføjer Mette Frederiksen dog i interviewet med avisen.

Om et paradigmeskift i bureaukratiet - som statsministeren lægger op til - vil tage et endeligt opgør med antallet af ord i lovene, vides endnu ikke. I så fald skal regeringen sørge for, at ældreområdet kun skal forholde sig til én lov og ikke tre.