Gennem de fleste år af regionernes levetid har udgifterne til privathospitaler ligget omkring 1 mia. kr. for regionerne samlet. Der har altså ikke været tegn på, at de offentlige hospitaler ikke har kunnet følge med på trods af indførslen af patientrettighederne, som udvidet frit sygehusvalg og ret til hurtig udredning.

I perioden 2011-2021 lå udgifterne på et niveau svarende til en procent af de samlede sundhedsudgifter eller lidt under.

Undtagelserne er starten af perioden, hvor sygeplejerskestrejken i 2008 udfordrede kapaciteten og betød, at der blev oparbejdet en pukkel, der skulle afvikles i den efterfølgende periode.

Og i de seneste år, som har været præget af corona eftervirkninger og mange patienter på venteliste, er udgifterne til privathospitaler steget til knap 1,7 mia. kr. i 2022. Og de foreløbige tal for 2023 tegner til et fortsat højt niveau.

I forbindelse med regeringens Akutpakke for sundhedsvæsenet på 2 mia. kr., som bl.a. er afsat til benyttelse af den private kapacitet, er aftalt en reduktion af afregningstaksterne, som bidrager til at begrænse udgifterne. Der forventes dog fortsat et højt udgiftsniveau, også i 2024.

Definition af Udvidet frit sygehusvalg og Ret til hurtig udredning

Udvidet frit sygehusvalg er en ret til at få hele eller dele af undersøgelse eller behandling foretaget på et af de private hospitaler eller klinikker, som regionerne har indgået aftale med, hvis regionen ikke kan tilbyde undersøgelse eller behandling inden for udrednings- og behandlingsretten.

Ret til hurtig udredning er en ret til at få undersøgt, hvad man fejler inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Hvis en region ikke kan foretage udredningen på sine egne sygehuse, skal regionen undersøge andre regioners og privathospitalers mulighed for udredning inden for de 30 dage.